Derfor vil små ø-stater have en international domstol til at placere ansvaret for klimaforandringerne
Ø-staten Vanuatu i Stillehavet presser på for, at Den Internationale Domstol (ICJ) skal afgive en rådgivende udtalelse om klimaforandrings-relaterede skader.
Luftfoto af Vanuatus kyst

Vanuatu opfordrer som den første nation i verden til, at det er klimaforurenerne, der skal betale for tab og irreversible skader forårsaget af deres udledning. (Foto: Seiji Seiji / Unspalsh)

Vanuatu opfordrer som den første nation i verden til, at det er klimaforurenerne, der skal betale for tab og irreversible skader forårsaget af deres udledning. (Foto: Seiji Seiji / Unspalsh)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Små østater er ved at miste tålmodigheden med de store, forurenende nationer, fordi det netop er ø-staterne, der lider under de ødelæggende følger af klimaforandringerne.

Hvis der ikke sker signifikante fremskridt ved COP27-klimaforhandlingerne i Egypten, kan en afgørende afstemning på FN's næste generalforsamlingsmøde, foranlediget af østaten Vanuatu i Stillehavet, åbne sluserne for internationale klimasagsanlæg.

En kernegruppe på 16 stater ledet af Vanuatu har tænkt sig at fremsætte et udkast til en resolution ved generalforsamlingen i december, hvor de vil anmode om, at Den Internationale Domstol (ICJ, FN's absolutte vigtigste dømmende organ) afgiver en 'rådgivende udtalelse' for at klarlægge staternes rettigheder og forpligtelser i henhold til international ret i forhold til de negative konsekvenser af klimaændringerne.

Vanuatu behøver kun et simpelt flertal af medlemmer til stede, som afgiver stemmer (50 procent plus én), og opbakningen vokser. Hvis det lykkes, går stafetten videre til ICJ, der så får til opgave at bringe juridisk klarhed i dette komplekse spørgsmål.

Den rådgivende udtalelse ville være ikke-bindende. Ikke desto mindre fremkalder en sådan udtalelse enorm moralsk magt og juridisk autoritet. Og selvom afstemningen finder sted efter COP27, kan Vanuatus initiativ have indflydelse på forhandlingerne i Egypten.

Ansvar og kompensation for tab og skade

Lavindkomst-østater som Vanuatu har bidraget mindst til klimaforandringerne, men er som gruppe mest direkte berørt af dem.

Især for lavtliggende atoller (ringformede vulkan-øer omkranset af koralrev, red.) udgør stigningen i havniveauet en eksistentiel trussel – en del stillehavsnationer vil ligge under vand i slutningen af dette århundrede. Det er derfor ikke overraskende at se netop disse stater søge klarhed fra ICJ.

Vanuatu har taget føringen i at gå til de internationale domstole, men andre kan følge trop.

Helt tilbage i 1991 påpegede Vanuatu på vegne af Alliancen af Små Ø-Stater, AOSIS, for første gang risikoen for østaterne ved klimaforandringerne.

I dag foreslår man en 'international forsikringspulje', der skal give økonomisk forsikring mod konsekvenserne af havstigning og »kompensere de mest sårbare små øer og lavtliggende kystnære u-lande for tab og skader som følge af havenes stigning«.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet,  Syddansk Universitet & Region H.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Blokeret af USA og EU

Trods gentagne forsøg på at højne profilen af tab og skade i forhandlingerne er det blevet mødt med fjendtlighed fra rige lande.

Ved COP26 i Glasgow sidste år opfordrede AOSIS, støttet af en koalition af 134 udviklingslande og Kina, til en ny facilitet til at finansiere tab og skader, men dette blev blokeret af USA og EU.

Omkostningerne ved at reagere på klimakatastrofer i udviklingslandene kan beløbe sig på mange billioner af dollars i 2050, og rige lande vil gerne undgå enhver juridisk bindende forpligtelse til at dække disse omkostninger med offentlige ressourcer.

Men en rådgivende udtalelse fra ICJ kan hjælpe med at stoppe forhandlingerne, da truslen om ekspansive retssager i fremtiden kan tilskynde de rige lande til at kapitulere.

Divergerende interesser

Det spiller alt sammen ind i den stadig mere omstridte geopolitik mellem udviklings-østater og større, rigere nationer. En simpel kløft mellem rig og fattig, nord og syd, eller som det lyder på klimapolitisk fagsprog Anneks 1-lande og Anneks 2-lande, fortæller ikke hele historien.

(FN-konventionen inddeler landene i to grupper: De såkaldte Anneks 1-lande (som består af OECD's medlemslande og de såkaldte transitionslande består af det tidligere Sovjetunionen og Østeuropa) og Anneks 2-landenes, det vil sige u-landene, red.)

For eksempel er mange mellemindkomstlande klassificeret som 'emerging', fordi de er i gang med en hurtig industrialisering.

Deres hurtigt voksende udledning betyder, at deres interesser afviger fra de små østaters, og det er uklart, om den store gruppe af udviklingslande vil blive ved med at holde sammen i forhandlinger om tab og skadekompensation.

Kort over Oceanien med særlig afmærkning af Melanesien

Vanuatu er én af østaterne i Stillehavet, hvis eksistens er truet af det stigende havniveau. Her er ø-gruppen fremhævet sammen med resten af Melanesien. (Kort: Peter Hermes Furian / Shutterstock)

Anerkendelse af små staters magt

Vanuatus initiativ er en anerkendelse af, at klimaforhandlingerne har fejlet, men udspillet eksemplificerer også de unikke måder, små udviklings-østater kan udøve deres magt.

  • For det første er landets præsidents anerkendelse af, at ICJ er 'det eneste hovedorgan i FN-systemet, der endnu ikke har fået mulighed for at hjælpe med at løse klimakrisen' yderst indsigtsfuld. Denne tilsyneladende banale iagttagelse af en proces uden juridisk magt har faktisk enorm politisk betydning, fordi ICJ, hvis organet får muligheden, kan afsige en dom, som magtfulde forurenende lande helst ikke vil høre.
     
  • For det andet udløses Vanuatus initiativ af det lave ambitionsniveau under de nuværende nationalt fastsatte bidrag (det beløb, som hvert land forpligter sig til at reducere sin udledning med). International lov kræver, at staterne afværger skade på miljøet og beskytter menneskerettighederne. I bedste fald bliver disse forpligtelser ikke opfyldt; i værste fald bliver de aktivt undermineret af manglen på transformativ klimaindsats, der efterspørges af sårbare stater.
     
  • For det tredje bliver dette initiativ ledet af et land med kun 300.000 indbyggere fordelt på 83 øer og atoller, hvoraf mange bogstaveligt talt er ved at drukne. Dette er et bemærkelsesværdigt eksempel på den form for indflydelse, små og sårbare stater kan udøve.

Rette op på ubalance

I mangel på konventionel magt (såvel størrelsesmæssig som militær) har ø-staterne været i stand til at bygge multilaterale koalitioner og udnytte institutionelle former for indflydelse (såsom deres FN-medlemskab, international lov og moralsk overtalelse) for at rette op på denne ubalance.

Magtfulde nationer bør træde i karakter og spidse øre. Vanuatu og dets partnere forfølger en banebrydende diplomatisk strategi, og andre vil sandsynligvis følge efter.

Men uanset ICJ-initiativets udfald vil ethvert anerkendt ansvar for tab og skade forårsaget af klimaændringer kun have en meningsfuld effekt, hvis landene retter op på dem.

Af hensyn til de mindste og mest sårbare nationer på Jorden er det på høje tid, at de gør det.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk