Derfor er rotten det perfekte skadedyr
Sylespidse tænder, smidighed, gode formeringsevner, nysgerrighed og mistro er nogle af de ingredienser, der har gjort rotten umulig at få bugt med.
den-brune-rotte-Rattus-norvegicus

»Den brune rotte (Rattus norvegicus), også kendt som kloak- eller vandrerotten, kom oprindeligt fra Indien og via en flåde af skibe fra Rusland nåede den i 1700-tallet til Danmark,« skriver Aage Kristian Olsen Alstrup. (Foto: Shutterstock)

»Den brune rotte (Rattus norvegicus), også kendt som kloak- eller vandrerotten, kom oprindeligt fra Indien og via en flåde af skibe fra Rusland nåede den i 1700-tallet til Danmark,« skriver Aage Kristian Olsen Alstrup. (Foto: Shutterstock)

Synet af en rottehale, der hurtigt smutter ind i et hul i væggen, kan få de fleste af os til at gyse. Ja, rotten med dens nøgne hale er vel nærmest blevet indbegrebet af et skadedyr, som vi bekæmper. Og det er da bestemt heller ikke uden grund.

Historisk har rotter ført sygdomme med sig og ødelagt huse og forråd, og også i dag ødelægger rotterne kloakrør, isolering, ledninger og inventar for store millionbeløb. Den kan overføre mindst 55 forskellige sygdomme til mennesker.

Det er derfor lovbefalet at anmelde rotter ved bygninger og i byer, så rotterne kan blive bekæmpet som skadedyr. Men på trods af dette vrimler kloakkerne under byerne fortsat med de sygdomsbefængte gnavere.

Det kan både skræmme og fascinere, at vi har så svært ved effektivt at bekæmpe rotterne.

Jeg er uddannet dyrlæge og forsker blandt andet i rotter, så for mig er rotten ikke kun et skadedyr, men også et nyttedyr.

I det følgende vil jeg forsøge at svare på, hvad det er i rottens biologi, der gør den til det nærmest perfekte skadedyr, som vi ikke formår at gøre kål på.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Rotten er en sand opportunist

Rotterne tilhører en artsrig slægt af gnavere, som hører til i muse-familien. Den brune rotte (Rattus norvegicus), også kendt som kloak- eller vandrerotten, kom oprindeligt fra Indien, og via en flåde af skibe fra Rusland nåede den i 1700-tallet til Danmark.

Sidenhen har den nærmest fortrængt den oprindelige sorte rotte (også kendt som pest- eller husrotten) i Danmark. Den brune rotte er en sand opportunist, der kan leve af nærmest alt og bo overalt, ligesom den også er en helt fantastisk svømmer.

At være generalist er en stor del af dens store succes, da det gør det meget vanskeligere at bekæmpe den effektivt - og helt umuligt at udrydde den.

Rotten har gode evner til at formere sig

Rotter lever maksimalt i 2-3 år, og i naturen betydeligt kortere tid, for her risikerer de at drukne ved oversvømmelser, dø af sygdomme, blive taget af rovdyr eller gå i en klapfælde. Hvis man skal kunne klare sig som skadedyr, hvis liv efterstræbes, er det en stor fordel at have en god reproduktionsevne.

Og rotten forstår så sandelig at formere sig som (ja) rotter. Et enkelt par brune rotter kan under gunstige forhold blive til over 800 rotter på blot et enkelt år.

Det skyldes, at rotten allerede opnår kønsmodenhed efter tre måneder, at dens drægtighedslængde er kort, og at den har en stor kuldstørrelse (se faktaboksen).

Fakta om den brune rotte


Den brune rotte (Rattus norvegicus) betragtes som en invasiv art i Danmark.

Andre navne: Vandrerotte, kloakrotte, laboratorierotte.

Vægt: 200 gram (hun), 250 gram (han).

Længde: Op til 45 cencimeter, hvoraf halen udgør de 20 cencimeter.

Fødevalg: Altædende, men foretrækker kornprodukter.

Levealder: Maksimalt 2-3 år (i naturen dog typisk kun omkring 4 måneder).

Kønsmodenhed: 3 måneder (cirka 150 gram).
Drægtighed: 21-22 dage.

Kuldstørrelse: 4-12 unger.
Antal årlige kuld: 3-7.

Udbredelse: Hele Danmark på nær enkelte mindre øer.

Naturlige fjender: Visse ugler og større rovdyr, såsom ræven.

Kilde: Aage Kristian Olsen Alstrup

Rotter kan komme ind overalt

Den brune rotte vejer typisk et par hundrede gram som voksen og når sjældent over et halvt kilo – dermed har den en størrelse, så den let kan klemme sig ind de fleste steder.

Blot dens hoved kan komme igennem en åbning, er den som oftest i stand til at få resten af kroppen med. I de fleste tilfælde kræves blot et hul på cirka to cencimeter i diameter.

Hvis hullet er for lille, er rotten selv i stand til at gøre det større med dens sylespidse tænder, som vokser livet igennem og til stadighed slibes ned og slibes skarpe, mens den gnaver sig igennem tilværelsen.

Rotten kan gnave i alt materiale, der er blødere end emaljen på dens egne tænder, hvilket i praksis svarer til marmor. Rotten går derfor ikke af vejen for at gnave i alt fra træ eller plastik, over bly til kalksten.

Rottens lugtesans er desuden god, så den kan sagtens lugte sig frem til føden bag en trælåge.

Rotter er smidige og bomstærke

Rotter er adrætte dyr, der kan balancere på tråde og kravle på lodrette overflader for dermed at komme op i et hus via faldstammen eller nedløbsrøret. Rottens størrelse taget i betragtning er den bomstærk, i dét den kan løfte sin egen vægt flere gange.

Rotten er derfor også i stand til at løfte riste på over et kilo, som ikke er skruet forsvarligt fast til underlaget. Rotter kan også skubbe en dør op, eller sågar åbne et køleskab, har der været beskrivelser af.

Rottens bagben er meget muskuløse, hvilket gør den i stand til at springe højt og langt. Den kan sagtens springe en meter op i luften. Dette er også med til at sikre, at den kan komme ind overalt.

Rotten er en fortrinlig svømmer, noget, den naturligvis gør brug af i kloakkerne. Og samtidig er den også en dygtig graver, der gerne etablerer underjordiske gangsystemer, som er med til at underminere fundamenter og kloakker.

Rotte-god-svømmer-toilet

Rotten er faktisk så god en svømmer, at den af og til spottes på vej op af et toilet. (Foto: Shutterstock)

Rotter er nysgerrige, men også forsigtige

Det hører med til billedet af rotten, at den er meget nysgerrig af natur. Det medvirker til, at den til stadighed finder nye steder at invadere samt afprøver nye fødeemner.

Men samtidig er rotten også forsigtigt anlagt, ja, nærmest mistroisk overfor forandringer i omgivelserne. Den æder kun lidt af gangen af nye og ukendte foderemner. Det gør den vanskelig at overraske med rottegift, der bliver lagt ud til den.

Hvis en rotte bliver dårlig i timerne efter at have ædt af noget nyt, forgiftet foder, holder den sig fremover fra at æde mere af det.

Rottens forsigtighed er også årsagen til, at det er ganske vanskeligt at fange den i klapfælder.

Selv døde rotter kan være skadelige

Det er velkendt at levende rotter overfører sygdomme. Men rør aldrig en død rotte uden at bruge handsker, for selv i døden kan den være farlig.

Det samme gælder i øvrigt afføring og andre efterladenskaber, som kan indeholder smittekim. Den vel alvorligste rotteoverførte sygdom i Danmark er leptospirose, også kendt som Weils sygdom, der skyldes en bakterie.

Sygdommen kan give dødelig nyrer- og leversvigt, og den overføres blandt andet med rottens urin. Historisk mener man også, at den sorte rottes lopper (altså den oprindelige rotte, som i dag mange steder er fortrængt) overførte pest til mennesker, men det er heldigvis ikke længere aktuelt i Danmark.

Rotten er også et eminent forsøgsdyr

Rotten er på mange måder det perfekte skadedyr, men den er mere end det. Tæmmede brune rotter bruges som kæledyr til glæde for mange, og det er også albino-udgaver af den brune rotte, der anvendes som forsøgsdyr.

På den måde kan vi også takke rotten for mange store medicinske landvindinger. RNA-splejsning, reguleringen af kolesterol-stofskiftet og opdagelsen af hjernes indre GPS er blot nogle af de opdagelser, som begyndte med rotteforsøg.

Vi må derfor også have stor respekt for rottens fantastiske biologi, der gør den i stand til at tilpasse sig. Mens andre dyrearter spontant uddør på kloden, er der ingen chancer for, at det nogensinde vil lykkes os at udrydde rotten, lige meget hvad vi finder på.

Det er den simpelthen alt for smart til.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

DOI - Digital Object Identifier

Artikler, produceret til Forskerzonen, får tildelt et DOI-nummer, som er et 'online fingeraftryk', der sikrer, at artiklerne altid kan findes, tilgås og citeres. Generelt får forskningsdata og andre forskningsobjekter typisk DOI-numre.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.



Det sker