Derfor beskytter både mundbind og ansigtsvisir
Mundbindene er blevet færre, men de beskytter mod virus på både kort og lang afstand. Visir beskytter omvendt kun på kort afstand.
mundbind_visir_beskyttelse_coronasmitte_restriktioner_covid19_covid_corona_videnskabeligstudie_luftveje

Har du endnu ikke haft corona og vil gerne undgå det? Så kan det være en god idé ikke at pakke mundbindene helt væk endnu, skriver de to forskere. (Foto: Stine Jacobsen/Forskerzonen)

Har du endnu ikke haft corona og vil gerne undgå det? Så kan det være en god idé ikke at pakke mundbindene helt væk endnu, skriver de to forskere. (Foto: Stine Jacobsen/Forskerzonen)

Hvor godt virker mundbind og ansigtsvisir? Hvem beskytter de – bæreren eller os andre? Og hvad er det helt præcist, der gør, at mundbind og visir nedsætter risikoen for coronasmitte?

Knap to år inde i pandemien er der stadig diskussion om værdien af at bruge mundbind og visir.

I 2020 var der et større dansk mundbindsforsøg, Danmask, men studiet endte – på grund af forsøgets opstilling – med ikke at kunne konkludere det store om effekten.

I Danmark er mundbind, ligesom de øvrige restriktioner, nyligt blevet udfaset, men nogle vælger dem stadig til, og de er stadig et krav i mange andre lande.

Så virker de eller ej? Det gør de.

Det blev senest slået fast for et par måneder siden, hvor et studie samlede en lang række internationale undersøgelser, der tilsammen viser, at mundbind giver en 53 procent nedsættelse af smitterisikoen.

På Aalborg Universitet har vi undersøgt, hvordan mundbind og visir gør gavn – og på hvor kort afstand de yder beskyttelse.

Vores resultater viser effekten, når to personer med maske eller visir står tæt ved hinanden.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Sådan virker mundbind på længere afstand

Det er værd at se på mundbinds virkning i forskellige situationer for at forstå, hvornår og hvordan de gør gavn.

Mundbind har en effekt på både helt kort afstand (når man smitter), og når man på lang afstand befinder sig i luft med forurening eller virus (i små luftbårne dråber eller i større dråber).

Mundbind fanger de små viruspartikler via filtervirkningen. Men den luft, der passerer ved siden af maskens kant ved indånding, renses ikke, hvorfor masken skal tilpasses godt, så mindst mulig virus trænger ind via kanterne.

Den type beskyttelse er relevant, hvis man befinder sig i kraftig luftforurening, eller hvis man opholder sig i dårligt ventilerede rum, hvor der er smittede til stede, der udånder luftbåren virus.

Et mundbind beskytter helt ned til 35 centimeters afstand

Mundbind kan som sagt også gøre gavn helt tæt på, eksempelvis når personerne står tæt ved hinanden, og alle bærer mundbind.

Den syge persons udånding af virus-koncentration er høj tæt ved personens ansigt. Den udløses både ved ånding, tale, sang, hoste og nys (op til 1,5 m ved ånding og flere meter ved sang, hoste og nys).

Her er der stadig tale om, at virus kan opfanges i mundbind.

Men et mundbind forhindrer også, at en åndingsstråle sendes langt igennem rummet. Mundbindet sikrer, at udånding opblandes kraftigt med rumluft omkring ansigtet, uden at den overfor stående person får en nævneværdig påvirkning. Dette er en vigtig pointe.

Faktisk viser vores forsøg, at man med mundbind kan stå med en afstand helt ned til 35 centimer til hinanden – vel at mærke uden at udsætte den anden for større viruspåvirkning, end hvis man stod længere væk.

mundbind_visir_beskyttelse_coronasmitte_restriktioner_covid19_covid_corona_videnskabeligstudie_luftveje

T.v. ses en udånding uden mundbind. Udåndingen har et fremadrettet forløb og stiger lidt p.g.a. udåndingens temperatur. T.h. ses en udånding med mundbind. Her passerer udåndingen primært uden om masken og får en opadgående retning p.g.a. temperaturen. (Fotos: Nielsen & Zhang)

Ansigtsvisir beskytter kun i nær afstand

Et alternativ til mundbindet er ansigtsvisir, som findes i forskellige udformninger. Her fokuserer jeg på de tre mest almindelige typer.

Der kan være tale om et åbent visir, et lukket visir langs panden og et visir, der kun dækker munden (se billeder).

mundbind_visir_beskyttelse_coronasmitte_restriktioner_covid19_covid_corona_videnskabeligstudie_luftveje

Her ser vi, hvordan udåndingen bevæger sig ved tre forskellige typer visir (Fotos: Nielsen & Zhang)

Et ansigtsvisir vil bryde udåndingens stråle ligesom et mundbind og har derfor betydning ved kort afstand imellem to personer.

Målinger på to personer (forsøgsmanekiner på Aalborg Universitets) viser, at et visir, der bæres af den syge person, beskytter den overfor stående person helt ned til en afstand på 35 centimeter.

Vel at mærke når personerne står ’pænt’ over for hinanden med oprejst hoved som på figurerne.

Et visir opfanger i modsætning til mundbind slet ikke virus, men ændrer blot retningen af udåndingen.

Til gengæld beskytter brugerne af de to store visirer også øjnenes slimhinder for dråber fra en modsat stående syg person.

Det kan måske virke overraskende, at det lille visir, som kun dækker omkring munden, har så effektiv en virkning på udåndingens retning, som det ses på billedet.

Det skyldes, at udånding har en højere temperatur end omgivelserne og derfor strømmer opad efter afbøjning ved skærmen, som det ses på billedet.

Hvis afstanden til smittekilderne er stor, gør et ansigtsvisir hverken fra eller til. I denne situation kan man supplere med mundbind for at få den maksimale beskyttelse på både kort og lang afstand.

Hvad betyder vores resultater i hverdagssituationer?

Hvis du endnu ikke har haft corona og gerne vil undgå det – måske fordi du er sårbar, måske for ikke at få ferien ødelagt eller bare for at undgå at blive syg – hvad bør du så gøre i butikker, restauranter med mere?

I restauranter holder man ’god afstand’, så derfor er ansigtsmasker den rigtige løsning.

I butikker kan visirer være en tilstrækkelig løsning, da det ofte er ’nær afstand’, man ikke kan undgå, når man går rundt imellem varerne, men mundbind er stadig den bedste løsning.

I lokaler med sang skal der først og fremmest være ’god afstand’ imellem personer og mundbind, og tilstrækkelig ventilation vil hjælpe med at holde virusniveauet i rummet nede.

I alle tilfælde skal der sørges for høj ventilation og et begrænset antal personer.

Er du selv smittet, beskytter du også andre bedre med et mundbind end et ansigtsvisir, da en god del af dine viruspartikler bliver opfanget af mundbindet.

Men ingen af delene giver noget nær 100 procent beskyttelse, de nedsætter blot smitterisikoen.

Læs mere om ovenstående undersøgelser i vores videnskabelige artikel. Vil du læse mere om mundbind, kan du kaste dig over de her to (her og her).

Astrid Iversen, professor i virologi og immonologi ved Oxford Universitet, har for nylig forklaret, hvorfor mundbind virker på opsamling af virus. Den video kan du se her.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk