Demontering af 'CO2-bomber' er en lovende ny måde at tackle klimaforandringerne
At bruge termen 'CO2-bombe' kan måske ændre den måde, vi ser på indsatsen mod klimaforandringerne, skriver tysk forsker.
Boreplatform om natten

En boreplatform som denne kan potentielt udvikle sig til en CO2-bombe - et udvindingsprojekt, der gennem sin levetid udleder mere end et gigaton - altså en milliard ton - CO2. (Foto: Shutterstock)

En boreplatform som denne kan potentielt udvikle sig til en CO2-bombe - et udvindingsprojekt, der gennem sin levetid udleder mere end et gigaton - altså en milliard ton - CO2. (Foto: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

En CO2-bombe er et fossilt brændstofudvindings-projekt, eksempelvis en kulmine, der kan udlede mere end et gigaton CO2-emissioner i løbet af dets levetid. 

Det er en milliard tons - mere end det dobbelte af Storbritanniens årlige udledning - fra ét enkelt projekt.

I vores seneste forskning fandt mine kolleger og jeg ud af, at der på verdensplan er 425 af disse CO2-bomber. 

Tilsammen kan de udlede mere end 1.000 gigatons CO2, hvilket langt overstiger verdens CO2-budget for at holde os under 1,5°C opvarmning. Dette budget blev sat til omkring 500 gigatons i 2017 og er den globale aftalte målsætning i forsøget på at begrænse klimaforandringerne.

Selv den konservative mellemstatslige organisation, Det Internationale Energiagentur (IEA), erkender i dag, at der ikke må skabes nye fossile brændselsprojekter, hvis vi skal gøre os håb om at afværge katastrofale klimaforandringer. Alligevel arbejder fossile brændstofselskaber på at fyre op under adskillige nye CO2-bomber, mens de tjener styrtende som følge af midlertidigt rekordhøje brændstofspriser.

Begrænset plads til CO2 i atmosfæren

I årtier - takket være indsatsen fra USA, Saudi-Arabien og andre lande med forankret interesse i fossile brændstoffer - har FN's klimaforhandlinger undveget den åbenlyse løsning: Standsning af udvinding og brug af fossile brændstoffer.

Det ser ud til, at dette tabu endelig blev brudt i Glasgow i november 2021, hvor 'nedtrapning' af kulforbrug blev nævnt i den officielt godkendte tekst til COP26 for første gang. 

Men en troværdig plan fra regeringerne for at begrænse udvindingen af fossile brændstoffer mangler stadig.

Dette næste vigtige skridt i klimapolitikken kan blive mere håndterbart ved at italesætte eller frame hver ny mine eller oliefelt som en potentiel CO2-bombe. 

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet,  Syddansk Universitet & Region H.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Det er ikke svært at regne ud, at hvis nogle lande sprænger deres bomber, vil andre ikke være i stand til det, fordi der er begrænset plads til CO2 i atmosfæren

Denne simple indsigt i klimaforandringernes fysik er hidtil blevet ignoreret af verdens ledere.

80 procent af CO2-bomberne er koncentreret i 12 lande

Begrebet 'CO2-bombe' hjælper os med at forstå, at rige lande tager en masse plads. 

Det gælder for eksempel Tyskland, der udvinder brunkul, og Canada, der udvinder noget af verdens mest beskidte olie fra tjæresand, selvom processen er besværlig, forurenende og udleder store mængder CO2.

Det betyder, at saudisk olie og Qatar-gas bliver nødt til at blive i jorden. 

Omtrent 80 procent af alle CO2-bomberne er koncentreret i blot 12 lande: Kina, USA, Rusland, Saudi-Arabien, Australien, Qatar, Canada, Irak, Indien, Brasilien, Iran og De Forenede Arabiske Emirater. Hvert af disse lande kunne indkalde til forhandlinger om at demontere CO2-bomberne.

Eller måske en anden regering, der har erfaring med lignende projekter, for eksempel Tyskland, Norge, Colombia eller Storbritannien, som er klar til at skrue op for boringerne efter gas i Nordsøen.

En traktat om ikke-spredning af fossile brændstoffer, der ligner den kolde krigs traktat for ikke-spredning af kernevåben, som havde til formål at standse udbredelsen af  atomvåben, kunne binde nationale forpligtelser i en global aftale.

Stadig tid til at skræmme investorer væk

Da vi lavede vores liste over CO2-bomber for at forstå det globale billede af udvinding af fossilt brændstof, lærte vi, at 40 procent af disse projekter ikke var startet endnu. 

Det betyder, at der stadig er tid til at skræmme investorer væk fra nye CO2-bomber gennem kampagner og retssager.

Fordi disse projekter er så enorme, tager de mange år at forberede, og driften planlægges desuden på en tidsskala på flere årtier.

Det punkt, hvor regnskabet balancerer, og hvor de begynder at generere overskud, ligger desuden uvægerligt mange år ude i fremtiden.

For klimabevægelsen er disse enorme, langsomt bevægende mål en konstruktiv udfordring, som giver mange muligheder for intervention, som de seneste sanktioner mod Rusland har tydeliggjort: Det er usandsynligt, at en del russiske CO2-bomber vil fortsætte uden støtte fra andre lande.

Stort potentiale

Takket være den fossile brændstofindustris globale indbyrdes forbundethed kan meget få CO2-bomber fungere uden udenlandsk involvering - det være sig gennem finansiering, forsikring eller udstyr fremstillet i udlandet.

Selvom termen 'CO2-bombe' lyder skræmmende, rummer den et stort potentiale i at ændre den måde, vi ser på indsatsen for at afbøde klimaforandringerne. 

Opfordringen til at 'reducere udledningen' - et mantra, der er blevet gentaget af regeringerne i de seneste 30 år - udløser ikke en nødreaktion på linje med klimakrisens udfordringer.

I mellemtiden er det ikke en hemmelighed, at den globale opvarmning slår mennesker ihjel – ligesom bomber.

Vi skal smøge ærmerne op og i gang. Vælg din CO2-bombe og hjælp med at demontere den.

Der er 425 tikkende 'bomber' at vælge imellem.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Red Verden med Videnskab.dk

I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.

Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?

Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk