De tre R'er for god dyreeksperimentel etik
3R 3rer blog videnskab dyeforsøg

De tre R'er om dyreforsøg blev introduceret af W. M. S. Russell (th.) og R. L. Burch (tv.). (Foto: Canadian Council on Animal Care)

De tre R'er om dyreforsøg blev introduceret af W. M. S. Russell (th.) og R. L. Burch (tv.). (Foto: Canadian Council on Animal Care)

3R-princippet

Når talen går på etisk brug af forsøgsdyr, vil princippet om de tre R´er hurtigt komme på banen. De tre R´er kommer fra engelsk og står for replacement, reduction og refinement. Princippet går ud på, at man i størst muligt omfang bør erstatte dyreforsøg med andre typer af forsøg (replacement), at det anvendte antal forsøgsdyr per studium bør begrænses (reduction) mest muligt, og at forsøgsdyrene skal have så gode forhold som muligt (refinement). De tre R´er blev introduceret af W.M.S. Russell og R.L. Burch i 1959, hvor de udgav bogen The Principles of Humane Experimental Technique.

Bogen har sidenhen vundet stor udbredelse, og der findes næppe den dyreteknikker eller forsker, der beskæftiger sig med dyreforsøg, som ikke har stiftet bekendtskab med princippet. På forsøgsdyrskurser bliver 3R altid omtalt og diskuteret. Også den danske og europæiske lovgivning på forsøgsdyrsområdet er gennemsynet af 3R-tankegangen, idet man som forsker, der søger tilladelse til dyreforsøg, bliver bedt om at redegøre for, hvordan man i bedst muligt omfang har tænkt sig at følge 3R-princippet. En del fonde kræver tillige, at ansøgerne redegør for dyreetik og 3R, hvis man vil opnå økonomisk støtte hos dem til dyreforsøg. Danmark har fornyligt oprettet et 3R-center, som skal arbejde for praktisk udbredelse af 3R i den eksperimentelle forskning.

Fra nytænkning til dogme

Ingen tvivl om, at 3R var banebrydende nytænkning, da det blev introduceret for over 55 år siden, om end nogle af tankerne var blevet luftet i årene forud. Imidlertid er det et spørgsmål, om 3R stadig er ligeså et frugtbart princip i dag, eller om det efter kanoniseringen er blevet gold dogmatisme? Ihvertfald er det påfaldende, at selvom bogen fra 1959 er særdeles citeret i ansøgninger til videnskabelige eksperimenter, er det de færreste, der reelt har læst den. Jeg bestilte for nogle få år siden bogen hjem fra et centralt universitetsbibliotek, og jeg kunne ganske tankevækkende konstatere, at den i de forgangne mange år kun var blevet udlånt ganske få gange. Og forklaringen er næppe, at ret mange ligger inde med deres eget eksemplar af bogen.

Ved at læse i bogen kunne jeg endvidere konstatere, at den ofte citeres for et noget andet indhold, end hvad jeg rent faktisk kunne læse mig til. Interessant nok henførte W.M.S. Russell og R.L. Burch eksempelvis brug af akutforsøg (altså forsøg udført på bedøvede dyr, som aflives i bedøvelsen uden at komme til bevidstheden) til en undergruppe af replacement, mens akutforsøg i dag udelukkende regnes som refinement. Bogens nutidige fortolkning lever således sit eget liv, der ikke fuldt ud følger indholdet i den gamle bog. Det er naturligvis helt i orden, men så bør man blot gøre opmærksom på, at man følger en modificeret version af 3R og ikke blot referere til bogen.

Er alle 3R lige?

I sit udgangspunkt lægger 3R-princippet sig op af en nytteetisk tilgang til forsøgsdyr. Budskabet er således, at det er i orden at udføre dyreforsøg, når det er nødvendigt (det vil sige tjener menneskehedens bedste i et rimeligt omfang), men at det skal ske på en måde, så man bruger så få dyr som muligt, og de skal have det så godt som overhovedet muligt. Filosofien er her, at på den måde bliver den samlede lidelse for forsøgsdyrene så lille som overhovedet mulig. Det er formentlig den nytteetiske filosofi, der er årsagen til, at 3R-princippet er blevet så populær inden for forsøgsdyreetik, som tilfældet er – det er komfortabelt for samfundet at forholde sig nytteetik til forsøgsdyrene. Selv mange af dyreværnsorganisationerne tilslutter sig 3R – også dem der egentlig påkalder sig rettighedsetisk synspunkt.

Kun sjældent bliver der kikket kritisk på indholdet i 3R-princippet. Et af de få undtagelser er en kritik af, at de tre R´er tilsyneladende ligestilles. Blandt andet har en flok veterinære og filosofiske forskere fra det tidligere Landbohøjskole argumenteret for, at reduction ikke må ske på bekostning af refinement: at reduktion i antallet af forsøgsdyr undertiden kan føre til, at belastningen af det enkelte dyr øges i en sådan grad, at den samlede belastning af de anvendte forsøgsdyr øges.

Sådanne kritiske blikke er ikke kun velkomne, men nødvendige, hvis 3R fortsat skal give mening. Hvis 3R ikke længere bliver sat under lup risikerer det nemlig at blive gold dogmatisme, som ikke længere tjener til at sikre en egentlig etisk forsvarlig brug af forsøgsdyr. Og så risikerer 3R at blive en stopklods for en reel diskussion af brugen af forsøgsdyr.

Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det anderledes Danmarkskort og flere tal om arealet her.