De manglende solpletter skaber øget forståelse
solen solpletter dynamo tyngdekræft

Solpletter er områder på Solens overflade, hvor magnetfeltet er særligt intenst, typisk 5000 gange kraftigere end Jordens magnetfelt. (Foto: Shutterstock)

Solpletter er områder på Solens overflade, hvor magnetfeltet er særligt intenst, typisk 5000 gange kraftigere end Jordens magnetfelt. (Foto: Shutterstock)

Strømningerne i Solens indre, kaldet 'the meridional circulation' eller 'the great conveyor belt', er for tiden er langt hurtigere end normalt.

Nu er Robert Cameron og Manfred Schüssler fra Max Planck Instituttet for solfysik kommet med en teoretisk forklaring på dette.

Strømninger i Solens indre

Strømningerne, der skyldes Solens rotation, transporterer materiale fra Solens ækvator mod polerne nær overfladen.

Disse strømninger er fundamentale for en lang række af de dynamo-modeller vi bruger til at forklare Solens cyklus med.

Der har længe være spekuleret i, at ændringer i disse strømninger kunne føre til ændringer i styrken og specielt længden af Solens cyklus.

Det vakte derfor stor interesse, da to artikler i starten af i år kunne præsentere målinger af strømningerne i Solens indre, der netop viste, at strømningerne har ændret sig i takt med de manglende pletter på Solens overflade.

Det virkede sandsynligt, at det måtte være de målte ændringer i Solens strømninger, der havde ført til de manglende pletter på Solens overflade. Og dog ...

Hønen og ægget

Strømningerne i Solens indre er tæt forbunden med Solens rotation og Solens dynamo. Ændrer den ene sig markant, vil de andre med stor sandsynlighed også ændre sig. Det er med andre ord spørgsmålet om hønen og ægget. Hvad kom først og hvad fører til hvad?

Robert og Manfred har ikke afgjort spørgsmålet om hønen og ægget. De har i stedet vist, at de målte ændringer i strømningerne i Solens indre ikke er udtryk for, at de store globale strømninger i Solens indre har ændret sig.

I stedet er ændringer udtryk for, at pletterne på Solens overflade ændrer strømningerne lokalt omkring solpletterne. Når der således over en længere periode, som den vi har oplevet de sidste par år, stort set ingen pletter er på Solens overflade, så mangler Solen så at sige disse lokale ændringer i strømningerne.

Lokale ændringer mangler

Altså: De målinger af ændringer i strømningerne i Solens indre, der kom frem tidligere i år, er ikke udtryk for, at de globale strømninger i Solens indre har ændret sig, med medfølgende ændringer i længden af Solens cyklus til følge.

De målte ændringer er udtryk for, at de manglende pletter på Solens overflade har ført til, at strømningerne ikke oplever de lokale ændringer omkring solpletterne, som strømningerne gør under normal solaktivitet.

Vi mangler stadig en forklaring

Tilbage står vi nu, uden en fysisk forståelse af mekanismen bag de manglende pletter på Solens overflade. Et af de mest åbne spørgsmål lige nu er, om de manglende pletter på Solens overflade skyldes, at styrken af Solens cyklus er faldet eller at perioden er blevet forlænget.

Begge dele ville kunne forklare det lave antal pletter på Solens overflade de sidste par år. Men forskerne skændes i disse måneder indbyrdes om, hvorvidt det er styrken eller perioden der er ændret.

Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk