Darwin, indavl og børnedødelighed
Charles Darwin

Charles Darwin opdagede, at indavl havde en negativ effekt på afkommet. Ikke desto mindre valgte han selv at få børn med sin kusine. (Foto: Nicku/Shutterstock.com)

Charles Darwin opdagede, at indavl havde en negativ effekt på afkommet. Ikke desto mindre valgte han selv at få børn med sin kusine. (Foto: Nicku/Shutterstock.com)

Det er velkendt, at Darwin var gift med sin kusine, Emma Wedgwood.

Alligevel vakte det for nyligt opsigt, da man undersøgte de nærmere forhold omkring Darwins ægteskab.

Man kiggede nemlig på den mulige negative effekt, det havde på deres børn.

Darwin havde i sit videnskabelige arbejde fundet ud af, at indavl kunne være skadelig for afkommet. Derfor var det ironisk, at netop han igennem sit ægteskab oplevede skadelige effekter af indavl på sine børn.

Små ændringer i byggeklodser giver sygdom

Skadelige effekter af indavl (kaldet indavlsdepression) opstår på følgende måde: Den genetiske kode (DNA) indeholder to kopier af hvert gen; et fra moderen og et fra faderen.

Alle individer bærer på to genkopier. Men de to kopier er ikke helt ens.

Hver gang, der dannes en ny DNA-kopi, hvilket sker ved hver eneste nye celledeling, er der en meget lille risiko for, at der sker en mutation, som er en fejl i kopieringen af DNA'et.

En mutation kan betyde, at der opstår en lille ændring i de byggeklodser (aminosyrer), som DNA'et koder for. Sådan en ændring kan være nok til, at man udvikler en sygdom, eller får andre skader, som for eksempel et nedsat immunforsvar.

Beslægtede forældre øger risikoen for sygdom

Som regel vil det muterede gen ikke blive udtrykt, fordi det raske gen – den anden genkopi – skjuler eller dækker over det muterede gen.

På den måde kan man være bærer af et sygdomsgen uden at vide det, fordi man ikke selv har sygdommen.

Som oftest vil mennesker bære forskellige skadelige mutationer.

Men selv hvis de videregiver en skadelig gen-kopi til deres børn, bliver de ikke syge, fordi de modtager et rask gen fra den anden forælder. Hvis man derimod arver det muterede gen fra begge sine forældre, vil sygdommen komme til udtryk.

Hvis ens forældre er blodsbeslægtede, som for eksempel fætre og kusiner, øges risikoen for, at forældrene bærer den samme skadelige mutation, som de har arvet fra en fælles forfader.

Hvis de begge giver det skadelige gen videre til deres barn, kommer sygdommen til udtryk.

Forskere tager initiativ til undersøgelse

Indavl betyder, at man videregiver genkopier, der stammer fra en fælles forfader, og dermed øger risikoen for, at skadelige gener bliver udtrykt.

Jo tættere beslægtet forældrene er, jo større er risikoen for skadelige effekter af indavl.

Man kan beregne indavlskoefficienten som et mål for, hvor høj graden af indavl er.

Og det er lige, hvad forskeren Tim Berra fra Ohio State University har taget initiativ til at gøre for Darwin/ Wedgwood-familierne.

I samarbejde med forskerne Gonzalo Alvarez og Francisco Ceballos fra Universidad de Santiago de Compostela i Spanien analyserede han stamtræer for 25 familier over fire generationer af Darwin/Wedgwood-dynastiet.

Holder statistisk på Darwins familie

Det var praksis at gifte sig med medlemmer af de samme familier blandt prominente victorianske engelske familier.

Og der fandtes mange ægteskaber mellem de to familier, og dermed en øget risiko for indavl.

Forskerne analyserede 25 Darwin-Wedgwood-ægteskaber med tilsammen 176 børn.

Heraf døde 21 inden en alder af ti år, og de fandt en statistisk sammenhæng mellem børnedødeligheden og indavlskoefficienten.

Darwins børn havde en indavlskoefficient på 0,063. Det betyder, at de havde 6,3 procent risiko for at have arvet identiske genkopier fra forældrene.

Dermed bekræfter analysen Darwins frygt for, at hans egen familie var ramt af risiko for indavlssygdomme.

Offer for sin egen opdagelse

Yderligere tre af Darwins børn fik aldrig selv børn; endnu et tegn på indavl. Det er i dag veldokumenteret, at indavlede børn har nedsat mulighed for reproduktion.

Darwin kendte ikke til den genetiske kode, som først blev opdaget og beskrevet omkring 100 år senere.

Det var ikke desto mindre Darwin, der først formulerede begrebet indavl, og som forstod at indavl kan medføre nedsat sygdomsresistens eller manglende evne til selv at få børn.

Derfor forstod han også, at der var en risiko for, at hans egne børn led af sådanne indavlssygdomme.

Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg. 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk