Danske forskere finder miljøvenlig kur mod global fiskedræber-parasit
Danske forskere har fundet et molekyle, der kan redde ferskvandsfisk fra en dræbende parasit, der hærger de fleste steder på kloden.

Parasitter er som regel meget specifikke i deres valg af vært, men der er undtagelser.

Den såkaldte 'fiskedræber' er et encellet snyltende fimredyr, som volder problemer for så godt som alle arter af ferskvandsfisk. Det gælder både vildfisk og opdrættede ferskvandsfisk.

Fimredyret giver sin vært en sygdom, der fører til døden efter få dage.

Der anvendes i øjeblikket betragtelige mængder af kradse kemikalier i opdrætsanlæggene for at holde styr på fimredyret, der lyder det vanskelige videnskabelige navn Ichthyophthirius.

ForskerZonen

Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

Men kemikaliernes belastning af miljøet kan blive fortid ved hjælp af en ny opdagelse, som jeg og mine kolleger netop har gjort på Københavns Universitet.

Lægger akvarier øde

Ikke alene fiskeopdrættere og ferskvandsbiologer er bekendt med sygdommen, der kendes under navnet hvidpletsyge.

Det er ikke kun fiskeopdrættere og ferskvandsbiologer, der trækkes med konsekvenserne af hvidpletsyge.

De fleste akvarister har også stiftet bekendtskab med fimredyrssnylteren, der som oftest lægger akvarier øde på få dage.

Noget af det, der gør parasitten så god til at overleve de nuværende modtræk imod den, er, at dens liv bevæger sig i fire stadier, som ikke kan bekæmpes samtidigt med de nuværende midler.

Snylteren er derved god til at gemme sig.

Livscyklus for fiskedræberen, der giver hvidpletsyge hos ferskvandsfisk. De forskellige stadier kaldet trofont, tomont, tomocyste og theront vises. (Illustration: Kurt Buchmann)

Livscyklus for fiskedræberen, der giver hvidpletsyge hos ferskvandsfisk. De forskellige stadier kaldet trofont, tomont, tomocyste og theront vises. (Illustration: Kurt Buchmann)

Parasittens livscyklus fire stadier er:

  1. Et i fiskens hud (trofonten der spiser huden)
  2. Et fritsvømmende stadie (tomonten)
  3. Et indkapslet stadium (tomocysten)
  4. Det smittefarlige stadium (theronten), se figuren herunder

Nedbrydeligt molekyle dræber parasitten på få minutter

Vores nye forskningsresultater viser imidlertid, at et såkaldt surfaktantmolekyle fra bakterien Pseudomonas H6 kan dræbe alle de parasitstadier, som findes i miljøet – det være sig en sø, et fiskeopdræt eller et akvarie.

Indenfor sekunder til minutter efter tilsætning af surfaktanten går der hul på parasitten, som på den vis mister livet.

Fiskedræberparasitten bevæger sig rundt i vandet (tomontstadiet) ved brug af stadige bevægelser af fimrehår. Så snart surfaktanten er tilsat, går der hul på parasitten, og dens indhold strømmer ud. Umiddelbart efter dør den. (Video: Kurt Buchmann)

Surfaktanter fra bakterier nedbrydes hurtigt i miljøet, så der vil ikke ske ophobning i naturen efter brug af stoffet.

Hvor hurtigt det sker med lige præcis dette molekyle skal vi nu til at undersøge, men typisk vil der være tale om få timer.

Surfaktant-konceptet giver derfor håb om en mere effektiv og miljørigtig kontrol af snyltere.

I kilderne herunder kan du både læse den videnskabelige artikel og se yderligere to videoer af surfaktanten i aktion mod parasitten.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk