Artiklen er opdateret med et svar fra World Animal Protection under selve artiklen. 

Fjord&Bælt er et akvarium i Kerteminde med fokus på oplevelser, undervisning- og forskning. Det er samtidig en facilitet, der netop er blevet anklaget for ulovligt at holde marsvin og ikke at følge etiske retningslinjer for forskning.

Bag anklagen står den danske afdeling af World Animal Protection (WAP), og kritikken har ført til et paragraf 20-spørgsmål fra SF til miljøministeren om, hvorvidt det bør være tilladt at holde vildtfangede marsvin i Danmark.

Lad mig sige det åbent fra start: Jeg er part i sagen. De seneste 15 år har jeg, først som chefbiolog ved Fjord&Bælt, siden som leder af Marinbiologisk Forskningscenter ved Syddansk Universitet beliggende lige ved siden af, lavet undersøgelser af- og forskning med Fjord&Bælts marsvin.

På den baggrund føler jeg mig både i stand til og kaldet til at rette nogle af de grove, faktuelle fejl og misforståelser, som WAP kommer med, og som altså nu er nået op på ministerniveau.

Lad mig også slå én ting klart fra start: Marsvinene ved Fjord&Bælt har det godt, og både dyrehold og forskning følger til fulde dansk lovgivning.

Forskningen, ofte foretaget af mig selv og mine kolleger på Marinbiologisk Forskningscenter og andre danske og udenlandske forskningsinstitutioner, er ikke til skade for marsvinene. Tværtimod gavner vores forskning marsvinets artsbevarelse i naturen.

Anklageskriftet fra WAP har fem punkter. I resten af teksten besvarer jeg dem hver især. WAP’s fulde tekst kan ses her, mens paragraf 20-spørgslet kan ses her.

Miljøministeriet har netop svaret, og det er et svar, der i al væsentlighed bakker mine nedenstående pointer op (se mere i faktaboksen under artiklen).  

1. Livet som vildt marsvin er ikke en dans på roser

WAP: »Marsvin er vilde dyr, der hører til i naturen, hvor de frit kan boltre sig over et enormt areal i havet, dykke flere hundrede meter og svømme over lange distancer. Det strider mod deres natur at leve indespærret i et havnebassin.«

Der er ingen, som kan argumentere imod, at vi i så vid udstrækning som muligt bør lade de vilde dyr være vilde. Men der er heller ikke nogen, som kan undgå at høre om de gevaldige udfordringer, som vilde dyr står overfor som følge af menneskelige forstyrrelser.

For at løse disse problemer er der akut brug for at vide mere om de vilde dyr. Nogle gange gøres dette bedst ved at studere dem under kontrollerede forhold.

Selv om marsvin nogle gange er legesyge, skal man ikke tage fejl – deres tilværelse er langt hårdere, end hvad udtrykket ’boltre sig’ indikerer.

De har konstant brug for noget at spise for at holde varmen, og de angribes hyppigt af sygdomme og parasitter.

Derudover er der mange trusler fra menneskelige aktiviteter: mange drukner i danske fiskegarn, de bliver stresset af lyde fra skibe og konstruktionsarbejde til havs, og de akkumulerer store koncentrationer af miljøgifte.

Vilde marsvinene kan blive over 20 år gamle, men langt de fleste bliver ikke mere end fem år gamle og når aldrig reproduktiv alder. 

Ingen tegn på stress eller unormal adfærd

Med det sagt er det selvfølgelig heller ikke sådan, at marsvin nødvendigvis får det bedre i fangenskab sammenlignet med dem som lever i det fri. 

Omvendt er det heller ikke nogen naturlov, at alle vilde dyr klarer sig dårligt i fangenskab.

Selv om det er rigtigt, at marsvinene kan dykke dybt og flytte sig over lange afstande, er de forbavsende gode til at akklimatisere sig til et liv i Fjord&Bælts anlæg.

Vores undersøgelser viser, at de ikke har tegn på stress, og deres adfærd minder i stor udstrækning om det, vi ser ved vilde dyr.

Fjord&Bælts anlæg egner sig særdeles godt til hold af marsvin. Der er konstant gennemstrømning af friskt havvand fra Storebælt og med det følger småfisk og anden naturlig underholdning.

Bunden minder meget om den, vi ser i deres naturlige habitat, med stenpartier og tang. Akustikken er god, idet de uregelmæssige vægge og den naturlige havbund ikke kaster kraftige ekkoer tilbage.

Temperaturen og sollyset følger årets naturlige rytme.

Fjord&Bælt-marsvinenes adfærd og fysiologi er således meget lig den, vi ser hos vilde marsvin. Forskningsresultater fra Fjord&Bælt er derfor særdeles relevant for bevarelsen af de vilde dyr.

2. Studier af marsvin gør, at vi kan hjælpe dem

WAP: »Det er forbudt at indfange vilde marsvin fra den danske natur og bruge dem til forevisning. Fjord&Bælt har fået dispensation af Miljøstyrelsen til at tage marsvin ind, der er endt som bifangst.

Men det strider imod normal praksis i det meste af verden, som er at sætte marsvinene fri og kun beholde dem i fangenskab, hvis de på grund af kvæstelser eller andre forhold ikke kan genudsættes i havet.«

I Danmark er det forbudt at fange marsvin, »hvis fangsten ikke opfylder de formål«, som er givet i lovgivningen, det vil sige i EU's habitatdirektiv.

Her står det, at det er forbudt at fange hvaler, medmindre det er vigtigt for forskning, formidling til gavn for forvaltningen. Miljøstyrelsen har gennem mange år vurderet, at Fjord&Bælt opfylder disse kriterier.

Det er rigtigt, at det ikke er ’normal praksis’ i de fleste lande at fange marsvin eller andre hvaler. Det kan og bør kun gøres under nogle helt bestemte forhold for at være etisk forsvarligt.

Alle disse forhold er på plads ved Fjord&Bælt.  

Fjord&Bælt giver mulighed for, at forskere kan lære mere om marsvinene. Dette bruges til at skabe et bedre videnskabeligt grundlag for deres artsbevarelse og forvaltning, ikke bare i Danmark, men også mange andre steder i verden. Vi har hyppigt besøg af gæstende forskere fra Sverige, Tyskland, England, USA, og mange andre lande.

3. Vi har ikke udført ulovlige forsøg

WAP: »Fjord&Bælt har ad flere omgange uden tilladelse foretaget forsøg på nyfødte marsvineunger.

På trods af at dette er en klar lovovertrædelse, har det ikke fået konsekvenser for centerets tilladelser til at holde marsvin i fangenskab eller anvende dem til forsøg.«

Påstanden om, at vi foretaget forsøg uden tilladelse, tager udgangspunkt i to marsvinefødsler ved Fjord&Bælt. Her udviklede mor-kalve kontakten sig ikke, som den skulle, og diegivningen kom aldrig i gang.

Kalvene blev derfor indfanget regelmæssigt for at fodres med mælk fra moderen i et forsøg på at redde dem.

Som led i udredningen af om kalvene var født med defekter eller sygdom, blev deres hørelse testet ved at måle hjernens respons på svage lyde. Målingerne foretages med elektroder, som berører huden.

Målingerne minder rigtigt meget om dem, som normalt laves på nyfødte børn på danske hospitaler for at undersøge, om børnenes hørelse er intakt.

Kalvene viste ingen tegn på gener under disse korte undersøgelser, som altid blev udført i forbindelse med fordringen.

Resultaterne fra målingerne viste, at kalvene havde en meget god hørelse helt fra den dag, de blev født. Dette er særdeles vigtig viden for at forstå, hvordan kalve påvirkes af menneskeskabt støj, og for at forstå deres evne til at undgå fiskenet med deres ekkolokalisering.

Vi valgte derfor at publicere resultaterne.

Da dyrene ikke var blevet påført nogle gener, og eftersom kalvene allerede blev håndteret i forbindelse med opflaskningen, var det ikke nødvendigt at indhente en tilladelse fra Dyreforsøgstilsynet til disse undersøgelser.

Al forskning ved Fjord&Bælt følger lovgivningen om dyreforsøg. I Dyreforsøgsloven står der, at en tilladelse skal søges, hvis der er tale om »forsøg, som er forbundet med smerte, lidelse, angst, eller varige mén for dyrene.«

Dette var der ikke tale om i vores undersøgelser af kalvene.

4. Danske hvalforskere støtter Fjord&Bælt

WAP: »Uafhængige forskere stiller sig tvivlende over for, om Fjord&Bælts forsøg på marsvinene er nødvendige, da man allerede i tilstrækkelig grad har undersøgt, hvordan lyde påvirker hvaler.«

Mange danske hvalforskere støtter op om forskning og dyrehold på Fjord&Bælt (se f.eks. her), og under artiklen kan du se en støtteerklæring til Fjord&Bælt fra førende danske hvalforskere.

Blandt både forskere og myndigheder høres tit synspunktet, når marsvin diskuteres, hvor vigtigt det er at bedre forstå marsvins biologi i en marin verden under hastig forandring.

Og her er det ifølge mange forskere absolut centralt at vide mere om, hvordan menneskeskabte lyde påvirker marsvinene.

Vi publicerer resultaterne fra Fjord&Bælt i anerkendte videnskabelige tidsskrifter, og forskere og studerende, som laver deres studier ved centeret, vinder ofte priser ved videnskabelige konferencer for deres arbejde i at forstå marsvins biologi og deres miljøproblemer.

Uden forskning træffer myndighederne dårlige beslutninger

Hvordan påvirkes marsvinenes hørelse og adfærd, når vi bygger større og flere vindmøller på og ved havet, eller bruger hurtige både i kystområderne?

Er det muligt at udvikle bedre lydskrammer, som kan holde marsvinene væk fra fiskegarn uden at tiltrække sæler til fiskeredskaberne?

Der dukker hele tiden op nye spørgsmål i takt med, at menneskets benyttelse af havet udvikler sig.

Hvis vi ikke har den viden, som skal til, risikerer vi, at myndighederne tager de forkerte beslutninger vedrørende beskyttelse og reguleringer.

Det kan både gå ud over marsvinene, men også de mennesker, som bruger havet til forskellige erhverv.

Hvis vi eksempelvis ikke ved, hvordan marsvinene reagerer på de nye og større slags havvindmøller, som er på tegnebrættet, kunne man komme til at lave nogle reguleringer, som ville være alt for blide og dermed risikere at give marsvinene gener.

Reguleringerne kunne også blive alt for stramme og derved skabe en masse unødvendige gener for vindmøllefabrikanterne.

Uanset om vi vælger den blide eller stramme regulering, ville vi uden forskning aldrig vide, om vi havde ramt det rette niveau i forhold til hensynet til de vilde marsvin (se også faktaboksen herunder).

5. Ingen marsvin har lidt skade ved vores forsøg

WAP: »De forsøg, som Fjord&Bælt foretager, har i nogle tilfælde været skadelige for marsvinene. Freja er blevet udsat for forsøg, der gav hende hørenedsættelse.

Og de ulovlige forsøg med nyfødte marsvin var stressende for både mor og unger, idet ungerne blev taget fra moren, håndteret og fastholdt af mennesker.«

Ingen af de undersøgelser, som er blevet lavet ved Fjord&Bælt, har givet dyrene skader af nogen art.

Studiet af Frejas hørelse, som der refereres til, bestod i, at hun lyttede til et kort (0,5 sekunder), men kraftigt lydsignal (svarende til en intensitet af ca. 100 dB i luft, eller omtrent lydintensiteten under en VM-håndboldkamp).

Der blev målt på hendes hørelse før og efter, at signalet blev udsendt. Derved kunne vi måle på ’diskotekseffekten’, det vil sige en kortvarig hørenedsættelse efter eksponering for lyd.

Effekten varer nogle timer, før hørelsen er tilbage til det normale.

Lydeksponeringen foregik ved en undervandsstation, som Freja svømmede hen til. Hvis hun havde valgt ikke at deltage i forsøget, kunne hun forlade stationen på et hvilken som helst tidspunkt – og hun ville stadig få sin fulde ration mad denne dag.

Grunden til disse undersøgelser er, at vilde marsvin risikerer eksponering til kraftige lyde i forbindelse med for eksempel militære sonarer, olieefterforskning eller pæleramming ved opførelse af havvindmøller.

Her er mål af temporær hørelsesnedsættelse en vigtig parameter for myndighedernes beslutning om, hvorvidt og hvordan denne slags arbejde kan tillades, hvis marsvin er til stede i området.

Sådanne undersøgelser på trænede dyr på Fjord&Bælt er altså en enorm hjælp til at undgå, at vilde marsvin kan tage skade.

De ’ulovlige’ forsøg med kalve var slet ikke ulovlige, som det fremgår under punkt 4.

Fejlene forplumrer diskussionen

De i alt fem punkter præsenteret af WAP er således alle misvisende eller groft fejlbehæftede.

Hvis man ønsker at give danskerne en ærlig chance til at vurdere, hvorvidt forskningen ved Fjord&Bælt er relevant for beskyttelsen af de vilde marsvin, skylder man befolkningen fakta, så beslutningen kan tages på et oplyst grundlag.

Frem for at oplyse danskerne om de faktiske forhold for marsvinene i den danske natur og ved Fjord&Bælt, forplumrer WAP denne vigtige diskussion.

Konsekvenserne af at nedlægge forskningen ved Fjord&Bælt ville være, at myndigheder kommer til at have et meget mindre faktabaseret grundlag at træffe beslutninger på.

Myndighederne ville derfor risikere at påvirke de vilde marsvin negativt – og dertil også de virksomheder, som prøver at skabe erhverv i de danske havområder.

Heldigvis er Miljøministeriet ikke faldet for WAP’s kampagne og anerkender i svaret på paragraf 20-spørgsmålet til fulde den værdi, forskningen ved Fjord&Bælt har for vilde marsvin i både ind- og udland.  

WAP's svar på denne tekst kan findes i en boks herunder. Læs paragraf 20-spørgsmålet her og læs svaret fra Miljøministeriet her.

Under artiklen finder du også en støtteerklæring til Fjord&Bælt fra en lang række danske hvalforskere. 

WAP og Fjord&Bælt mødte hinanden til en debat på TV 2 Fyns Facebook-side torsdag 11. februar, som du kan se her.