Biolog: Kampagnen mod Fjord&Bælts forskning i marsvin er misvisende
KOMMENTAR: Fjord&Bælt er udsat for grundløs kritik, både hvad gælder dyreetik og forskning på marsvinet, skriver forsker og afviser kritikken punkt for punkt.
Marsvin_fjord&bælt_world animal protection_forskning_havforskning

Den danske afdeling af World Animal Protection kritiserer Fjord&Bælt for ulovlige forsøg, forsker tager til genmæle.  (Foto: Anne Villadsgaard).

Den danske afdeling af World Animal Protection kritiserer Fjord&Bælt for ulovlige forsøg, forsker tager til genmæle.  (Foto: Anne Villadsgaard).

Artiklen er opdateret med et svar fra World Animal Protection under selve artiklen. 

Fjord&Bælt er et akvarium i Kerteminde med fokus på oplevelser, undervisning- og forskning. Det er samtidig en facilitet, der netop er blevet anklaget for ulovligt at holde marsvin og ikke at følge etiske retningslinjer for forskning.

Bag anklagen står den danske afdeling af World Animal Protection (WAP), og kritikken har ført til et paragraf 20-spørgsmål fra SF til miljøministeren om, hvorvidt det bør være tilladt at holde vildtfangede marsvin i Danmark.

Lad mig sige det åbent fra start: Jeg er part i sagen. De seneste 15 år har jeg, først som chefbiolog ved Fjord&Bælt, siden som leder af Marinbiologisk Forskningscenter ved Syddansk Universitet beliggende lige ved siden af, lavet undersøgelser af- og forskning med Fjord&Bælts marsvin.

På den baggrund føler jeg mig både i stand til og kaldet til at rette nogle af de grove, faktuelle fejl og misforståelser, som WAP kommer med, og som altså nu er nået op på ministerniveau.

Lad mig også slå én ting klart fra start: Marsvinene ved Fjord&Bælt har det godt, og både dyrehold og forskning følger til fulde dansk lovgivning.

Forskningen, ofte foretaget af mig selv og mine kolleger på Marinbiologisk Forskningscenter og andre danske og udenlandske forskningsinstitutioner, er ikke til skade for marsvinene. Tværtimod gavner vores forskning marsvinets artsbevarelse i naturen.

Anklageskriftet fra WAP har fem punkter. I resten af teksten besvarer jeg dem hver især. WAP’s fulde tekst kan ses her, mens paragraf 20-spørgslet kan ses her.

Miljøministeriet har netop svaret, og det er et svar, der i al væsentlighed bakker mine nedenstående pointer op (se mere i faktaboksen under artiklen).  

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.  

1. Livet som vildt marsvin er ikke en dans på roser

WAP: »Marsvin er vilde dyr, der hører til i naturen, hvor de frit kan boltre sig over et enormt areal i havet, dykke flere hundrede meter og svømme over lange distancer. Det strider mod deres natur at leve indespærret i et havnebassin.«

Der er ingen, som kan argumentere imod, at vi i så vid udstrækning som muligt bør lade de vilde dyr være vilde. Men der er heller ikke nogen, som kan undgå at høre om de gevaldige udfordringer, som vilde dyr står overfor som følge af menneskelige forstyrrelser.

For at løse disse problemer er der akut brug for at vide mere om de vilde dyr. Nogle gange gøres dette bedst ved at studere dem under kontrollerede forhold.

Selv om marsvin nogle gange er legesyge, skal man ikke tage fejl – deres tilværelse er langt hårdere, end hvad udtrykket ’boltre sig’ indikerer.

De har konstant brug for noget at spise for at holde varmen, og de angribes hyppigt af sygdomme og parasitter.

Derudover er der mange trusler fra menneskelige aktiviteter: mange drukner i danske fiskegarn, de bliver stresset af lyde fra skibe og konstruktionsarbejde til havs, og de akkumulerer store koncentrationer af miljøgifte.

Vilde marsvinene kan blive over 20 år gamle, men langt de fleste bliver ikke mere end fem år gamle og når aldrig reproduktiv alder

Ingen tegn på stress eller unormal adfærd

Med det sagt er det selvfølgelig heller ikke sådan, at marsvin nødvendigvis får det bedre i fangenskab sammenlignet med dem som lever i det fri. 

Omvendt er det heller ikke nogen naturlov, at alle vilde dyr klarer sig dårligt i fangenskab.

Selv om det er rigtigt, at marsvinene kan dykke dybt og flytte sig over lange afstande, er de forbavsende gode til at akklimatisere sig til et liv i Fjord&Bælts anlæg.

Vores undersøgelser viser, at de ikke har tegn på stress, og deres adfærd minder i stor udstrækning om det, vi ser ved vilde dyr.

Fjord&Bælts anlæg egner sig særdeles godt til hold af marsvin. Der er konstant gennemstrømning af friskt havvand fra Storebælt og med det følger småfisk og anden naturlig underholdning.

Bunden minder meget om den, vi ser i deres naturlige habitat, med stenpartier og tang. Akustikken er god, idet de uregelmæssige vægge og den naturlige havbund ikke kaster kraftige ekkoer tilbage.

Temperaturen og sollyset følger årets naturlige rytme.

Fjord&Bælt-marsvinenes adfærd og fysiologi er således meget lig den, vi ser hos vilde marsvin. Forskningsresultater fra Fjord&Bælt er derfor særdeles relevant for bevarelsen af de vilde dyr.

2. Studier af marsvin gør, at vi kan hjælpe dem

WAP: »Det er forbudt at indfange vilde marsvin fra den danske natur og bruge dem til forevisning. Fjord&Bælt har fået dispensation af Miljøstyrelsen til at tage marsvin ind, der er endt som bifangst.

Men det strider imod normal praksis i det meste af verden, som er at sætte marsvinene fri og kun beholde dem i fangenskab, hvis de på grund af kvæstelser eller andre forhold ikke kan genudsættes i havet.«

I Danmark er det forbudt at fange marsvin, »hvis fangsten ikke opfylder de formål«, som er givet i lovgivningen, det vil sige i EU's habitatdirektiv.

Her står det, at det er forbudt at fange hvaler, medmindre det er vigtigt for forskning, formidling til gavn for forvaltningen. Miljøstyrelsen har gennem mange år vurderet, at Fjord&Bælt opfylder disse kriterier.

Det er rigtigt, at det ikke er ’normal praksis’ i de fleste lande at fange marsvin eller andre hvaler. Det kan og bør kun gøres under nogle helt bestemte forhold for at være etisk forsvarligt.

Alle disse forhold er på plads ved Fjord&Bælt.  

Fjord&Bælt giver mulighed for, at forskere kan lære mere om marsvinene. Dette bruges til at skabe et bedre videnskabeligt grundlag for deres artsbevarelse og forvaltning, ikke bare i Danmark, men også mange andre steder i verden. Vi har hyppigt besøg af gæstende forskere fra Sverige, Tyskland, England, USA, og mange andre lande.

3. Vi har ikke udført ulovlige forsøg

WAP: »Fjord&Bælt har ad flere omgange uden tilladelse foretaget forsøg på nyfødte marsvineunger.

På trods af at dette er en klar lovovertrædelse, har det ikke fået konsekvenser for centerets tilladelser til at holde marsvin i fangenskab eller anvende dem til forsøg.«

Påstanden om, at vi foretaget forsøg uden tilladelse, tager udgangspunkt i to marsvinefødsler ved Fjord&Bælt. Her udviklede mor-kalve kontakten sig ikke, som den skulle, og diegivningen kom aldrig i gang.

Kalvene blev derfor indfanget regelmæssigt for at fodres med mælk fra moderen i et forsøg på at redde dem.

Som led i udredningen af om kalvene var født med defekter eller sygdom, blev deres hørelse testet ved at måle hjernens respons på svage lyde. Målingerne foretages med elektroder, som berører huden.

Målingerne minder rigtigt meget om dem, som normalt laves på nyfødte børn på danske hospitaler for at undersøge, om børnenes hørelse er intakt.

Kalvene viste ingen tegn på gener under disse korte undersøgelser, som altid blev udført i forbindelse med fordringen.

Resultaterne fra målingerne viste, at kalvene havde en meget god hørelse helt fra den dag, de blev født. Dette er særdeles vigtig viden for at forstå, hvordan kalve påvirkes af menneskeskabt støj, og for at forstå deres evne til at undgå fiskenet med deres ekkolokalisering.

Vi valgte derfor at publicere resultaterne.

Da dyrene ikke var blevet påført nogle gener, og eftersom kalvene allerede blev håndteret i forbindelse med opflaskningen, var det ikke nødvendigt at indhente en tilladelse fra Dyreforsøgstilsynet til disse undersøgelser.

Al forskning ved Fjord&Bælt følger lovgivningen om dyreforsøg. I Dyreforsøgsloven står der, at en tilladelse skal søges, hvis der er tale om »forsøg, som er forbundet med smerte, lidelse, angst, eller varige mén for dyrene.«

Dette var der ikke tale om i vores undersøgelser af kalvene.

4. Danske hvalforskere støtter Fjord&Bælt

WAP: »Uafhængige forskere stiller sig tvivlende over for, om Fjord&Bælts forsøg på marsvinene er nødvendige, da man allerede i tilstrækkelig grad har undersøgt, hvordan lyde påvirker hvaler.«

Mange danske hvalforskere støtter op om forskning og dyrehold på Fjord&Bælt (se f.eks. her), og under artiklen kan du se en støtteerklæring til Fjord&Bælt fra førende danske hvalforskere.

Blandt både forskere og myndigheder høres tit synspunktet, når marsvin diskuteres, hvor vigtigt det er at bedre forstå marsvins biologi i en marin verden under hastig forandring.

Og her er det ifølge mange forskere absolut centralt at vide mere om, hvordan menneskeskabte lyde påvirker marsvinene.

Vi publicerer resultaterne fra Fjord&Bælt i anerkendte videnskabelige tidsskrifter, og forskere og studerende, som laver deres studier ved centeret, vinder ofte priser ved videnskabelige konferencer for deres arbejde i at forstå marsvins biologi og deres miljøproblemer.

Uden forskning træffer myndighederne dårlige beslutninger

Hvordan påvirkes marsvinenes hørelse og adfærd, når vi bygger større og flere vindmøller på og ved havet, eller bruger hurtige både i kystområderne?

Er det muligt at udvikle bedre lydskrammer, som kan holde marsvinene væk fra fiskegarn uden at tiltrække sæler til fiskeredskaberne?

Der dukker hele tiden op nye spørgsmål i takt med, at menneskets benyttelse af havet udvikler sig.

Hvis vi ikke har den viden, som skal til, risikerer vi, at myndighederne tager de forkerte beslutninger vedrørende beskyttelse og reguleringer.

Det kan både gå ud over marsvinene, men også de mennesker, som bruger havet til forskellige erhverv.

Hvis vi eksempelvis ikke ved, hvordan marsvinene reagerer på de nye og større slags havvindmøller, som er på tegnebrættet, kunne man komme til at lave nogle reguleringer, som ville være alt for blide og dermed risikere at give marsvinene gener.

Reguleringerne kunne også blive alt for stramme og derved skabe en masse unødvendige gener for vindmøllefabrikanterne.

Uanset om vi vælger den blide eller stramme regulering, ville vi uden forskning aldrig vide, om vi havde ramt det rette niveau i forhold til hensynet til de vilde marsvin (se også faktaboksen herunder).

Forskning gavner vilde marsvin

Takket være forskningen ved Fjord&Bælt ved vi nu, hvordan:

5. Ingen marsvin har lidt skade ved vores forsøg

WAP: »De forsøg, som Fjord&Bælt foretager, har i nogle tilfælde været skadelige for marsvinene. Freja er blevet udsat for forsøg, der gav hende hørenedsættelse.

Og de ulovlige forsøg med nyfødte marsvin var stressende for både mor og unger, idet ungerne blev taget fra moren, håndteret og fastholdt af mennesker.«

Ingen af de undersøgelser, som er blevet lavet ved Fjord&Bælt, har givet dyrene skader af nogen art.

Studiet af Frejas hørelse, som der refereres til, bestod i, at hun lyttede til et kort (0,5 sekunder), men kraftigt lydsignal (svarende til en intensitet af ca. 100 dB i luft, eller omtrent lydintensiteten under en VM-håndboldkamp).

Der blev målt på hendes hørelse før og efter, at signalet blev udsendt. Derved kunne vi måle på ’diskotekseffekten’, det vil sige en kortvarig hørenedsættelse efter eksponering for lyd.

Effekten varer nogle timer, før hørelsen er tilbage til det normale.

Lydeksponeringen foregik ved en undervandsstation, som Freja svømmede hen til. Hvis hun havde valgt ikke at deltage i forsøget, kunne hun forlade stationen på et hvilken som helst tidspunkt – og hun ville stadig få sin fulde ration mad denne dag.

Grunden til disse undersøgelser er, at vilde marsvin risikerer eksponering til kraftige lyde i forbindelse med for eksempel militære sonarer, olieefterforskning eller pæleramming ved opførelse af havvindmøller.

Her er mål af temporær hørelsesnedsættelse en vigtig parameter for myndighedernes beslutning om, hvorvidt og hvordan denne slags arbejde kan tillades, hvis marsvin er til stede i området.

Sådanne undersøgelser på trænede dyr på Fjord&Bælt er altså en enorm hjælp til at undgå, at vilde marsvin kan tage skade.

De ’ulovlige’ forsøg med kalve var slet ikke ulovlige, som det fremgår under punkt 4.

Fejlene forplumrer diskussionen

De i alt fem punkter præsenteret af WAP er således alle misvisende eller groft fejlbehæftede.

Hvis man ønsker at give danskerne en ærlig chance til at vurdere, hvorvidt forskningen ved Fjord&Bælt er relevant for beskyttelsen af de vilde marsvin, skylder man befolkningen fakta, så beslutningen kan tages på et oplyst grundlag.

Frem for at oplyse danskerne om de faktiske forhold for marsvinene i den danske natur og ved Fjord&Bælt, forplumrer WAP denne vigtige diskussion.

Konsekvenserne af at nedlægge forskningen ved Fjord&Bælt ville være, at myndigheder kommer til at have et meget mindre faktabaseret grundlag at træffe beslutninger på.

Myndighederne ville derfor risikere at påvirke de vilde marsvin negativt – og dertil også de virksomheder, som prøver at skabe erhverv i de danske havområder.

Heldigvis er Miljøministeriet ikke faldet for WAP’s kampagne og anerkender i svaret på paragraf 20-spørgsmålet til fulde den værdi, forskningen ved Fjord&Bælt har for vilde marsvin i både ind- og udland.  

WAP's svar på denne tekst kan findes i en boks herunder. Læs paragraf 20-spørgsmålet her og læs svaret fra Miljøministeriet her.

Under artiklen finder du også en støtteerklæring til Fjord&Bælt fra en lang række danske hvalforskere. 

WAP og Fjord&Bælt mødte hinanden til en debat på TV 2 Fyns Facebook-side torsdag 11. februar, som du kan se her.

World Animal Protection Danmarks reaktion på kommentaren

Magnus Wahlberg, tidligere chefbiolog ved Fjord&Bælt og én af de forskere, der anvender Fjord&Bælts marsvin til forsøg, har herover forsøgt at gendrive World Animal Protection Danmarks kampagne.

Vores kampagne er rettet mod centerets indhentning af fire nye marsvin fra naturen, hvoraf to overlevede og nu er at finde i centerets anlæg.

Kommentaren fra Wahlberg indeholder en række misvisende og mangelfulde oplysninger. Til gavn for debatten vil vi derfor redegøre for baggrunden for kampagnen og dens budskab.

Vores hovedærinde er at sikre god dyrevelfærd for marsvin og andre hvaler. Helt grundlæggende er vi uenige med Wahlbergs udtalelse om, at marsvin »har det godt« i centerets havnebassin.

World Animal Protection har sammen med Animal Welfare Institute belyst spørgsmålet om hvalers trivsel i fangenskab grundigt, og vores konklusion er klar og entydig:

Det er ikke muligt at sikre god dyrevelfærd for hvaler i fangenskab.  

Yderligere findes der omfangsrig forskning, der i dag anvendes i forbindelse med forvaltning af marsvin og andre hvaler i naturen (se f.eks. her, her og her).

Alt dette uddyber vi i en syv sider lang artikel med masser af kildehenvisninger her. Herunder vil vi forsøge at holde det lidt kortere.

Hvaler i fangenskab er uetisk

Det er foruroligende, at Wahlberg i punkt 1 (Livet som vildt marsvin er ikke en dans på roser) anvender samme argumentation og retorik som den omfattende industri, der lever af at indhente vilde dyr til udstilling og til kæledyrsmarkedet:

Nemlig at den fri natur er et farligt sted, og at man i fangenskab faktisk beskytter dyrene mod den hårde tilværelse i naturen.

Det er ikke blot for snævert, men også et etisk problematisk argument, som indirekte skader forståelsen for, at det er nødvendigt at beskytte dyr i naturen, hvor de hører til.

Det sender ikke et holdbart budskab om vigtigheden af artsbevarelse, når der gives tilladelse til at indsamle vilde, beskyttede hvaler fra det fri.

Faktisk gør det Danmark til et af de få lande blandt dem, vi normalt sammenligner os med, hvor man lovligt kan holde vilde hvaler i fangenskab, selvom det er muligt at genudsætte dem i naturen.

Hvaler i fangenskab hører ganske enkelt til i forrige århundrede, og tilladelse til indsamling af vilde individer er uacceptabelt og uetisk.

Det gældende forbud mod at tage, opbevare og udstille hvaler fra naturen bør derfor respekteres, og Danmark bør undlade flere dispensationer fra forbuddet.

Dansk marsvin-forskning har været brugbar

Det handler ikke om, hvorvidt det er vigtigt og nødvendigt med artsbevarende arbejde. For hvad angår dette spørgsmål er der ingen tvivl om, at begge parter er enige om svaret.

Det er en del af vores globale arbejde at sikre hvaler beskyttelse mod de mange menneskelige aktiviteter, som truer dem og deres levesteder i naturen. Vi er imidlertid ikke enige i, at disse menneskabte trusler retfærdiggør indhentning af marsvin fra naturen.

Helt tilbage fra 1962 har man på Fyn forsket i marsvins hørelse, kommunikation og hvorledes de orienterer sig og fanger deres føde ved hjælp af ekkolokaliserende lyde.

Forskningen bidrog dengang med nye og brugbare resultater, som gav vigtig viden om marsvin, til forståelse for hvorledes de lever i havet, og hvilke trusler de udsættes for der.

… Men vi lærer ikke meget nyt af to marsvin i fangenskab

De seneste årtier er forskningen i Danmark og resten af verden primært foregået ude i naturen, og i dag betjener forskningen sig af højteknologiske hjælpemidler, som gør det muligt at foretage de værdifulde undersøgelser af marsvins adfærd og fysiologi i det fri.

Eksempelvis er der udarbejdet anbefalede grænseværdier for acceptabel støjniveau i havet baseret på blandt andet forskning af marsvin i det fri.

Studier, der undersøger dyr i fangenskab – herunder også marsvin – har førhen givet fejlagtige og vildledende resultater, som ikke understøttes af tilsvarende undersøgelser på dyr i naturen.

Af denne grund har man før udeladt resultater fra forskning på marsvin i fangenskab.

Vi mener ikke, at hverken Wahlberg, Fjord&Bælt eller Miljøstyrelsen har begrundet tilstrækkeligt, at den forskning, Fjord&Bælt vil fortsætte fremover, bidrager med ny viden til gavn for artsbevarelse – vel at mærke viden, som ikke allerede er tilgængelig, indgår i nuværende lovgivning, eller som kan opnås på alternativ vis uden indfangning af vilde individer.

Derfor vurderer vi også, at det er begrænset, hvor megen væsentlig viden til gavn for artens bevarelse og forvaltning man efter så mange år kan opnå ved gentagende at udføre stort set samme forsøg på to-tre marsvin i fangenskab.

Forskning må foretages i det fri

Selvom Wahlberg fremhæver, at »Miljøstyrelsen har gennem mange år vurderet, at Fjord&Bælt opfylder kriterierne«, sætter vi som nævnt spørgsmålstegn ved, hvilken ny, nødvendig viden, marsvinene Saga og Eskild vil kunne bidrage med, som sikrer deres artsfællers overlevelse i naturen.

Igen minder vi om, at der er tale om undersøgelser foretaget på to-tre marsvin under kontrollerede forhold, hvis deltagelse er trænet og bliver belønnet.

Dette er ikke sammenligneligt med marsvin i den fri natur, hvorfor det er forskning udført på marsvin i det fri, der er af afgørende betydning for moderne artsbevarelse.

For uddybning af vores argumentation samt endnu flere kildehenvisninger henviser vi til vores artikel her.

Støtteerklæring til Fjord&Bælt fra danske hvalforskere

Forskningen i marsvin på Fjord&Bælt centeret er særdeles relevant for deres artsbevarelse.

Vi har noteret, at World Animal Protection Danmark (WAP) igennem en længere periode har kørt en fejlbehæftet kampagne mod Fjord&Bælt centerets hold af marsvin til forskningsbrug.

WAP har blandt andet fremført påstande om, at dyreholdet og forsøgene er ulovlige, unødvendige og blot en gentagelse af tidligere studier i 1970’erne, og at dyrene har mistet hørelsen på grund af forsøg samt lider i fangenskab.

Disse påstande er faktuelt forkerte eller misvisende, som redegjort for herover lektor Magnus Wahlberg (SDU)

Endvidere har Miljøministeriet som svar til et paragraf 20-spørgsmål fra SF’s Carl Valentin understreget, at dyreholdet på Fjord&Bælt er fuldt ud lovligt og særdeles vigtigt for marsvins bevaringsbiologi i naturen (se faktaboks herunder).

Som Danmarks førende forskere i havpattedyr og eksperter i marsvins artsbevarelse og bevaringsbiologi vil vi gerne udtrykke vores fulde støtte til Fjord&Bælt centerets hold af marsvin.

Marsvinene på Fjord&Bælt lever under gode forhold og tjener et særdeles vigtigt formål i at forstå og kommunikere vilde marsvins biologi og følsomhed over for menneskelige forstyrrelser i naturen.

Forskningen på Fjord &Bælt er verdensførende og bibringer et oplyst grundlag for ny lovgivning, der skal begrænse negative effekter på en af verdens mindste hvalarter.

Vi hilser en diskussion om hold af havpattedyr i fangenskab velkommen, men opfordrer alle aktører til at gå ind i debatten på et sobert og faktuelt grundlag, hvor substans og fakta, snarere end følelser og usandheder, er drivende for vores fælles ambition om en bæredygtig artsbevarelse af havpattedyr i marine miljøer under stigende pres fra menneskelige aktiviteter og klimaforandringer.

 

Miljøstyrelsen bakker Fjord&Bælt op

Paragraf 20-spørgsmålet fra SF’s Carl Valentin lød:

»Vil ministeren sikre, at forbuddet mod at holde hvaler indespærret og mod at foretage forsøg med dyr fanget i naturen respekteres i Danmark, i stedet for at der som det eneste land i Europa give dispensation fra forbuddet?« – med henvisning til WAP’s pressemeddelelse.

Miljøministeren har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen. Vi bringer her et uddrag af svaret:

»Miljøstyrelsen har vurderet, at der ikke findes alternativer til indfangning af individerne for at kunne udføre forskningsprojekter, og at individerne indfanges i Bælthavet, hvor bestanden er forholdsvis stabil og stor nok til, at en indfangning ikke ville have en væsentlig påvirkning på bestanden.

Der er ved dispensationen (til Fjord&Bælt, red.) lagt vægt på, at de indfangede marsvin vil blive anvendt til forskning og formidling, der bidrager med viden til forvaltning og beskyttelse af arten.

Undervandsstøj og bifangst er to væsentlige trusselsfaktorer for marsvin, og forskning, der kan bidrage med viden til at forvalte disse faktorer, vurderes at være væsentligt for at beskytte arten. Flere end 100 videnskabelige studier er blevet publiceret siden Fjord & Bælt centret startede deres forskning, og at det er styrelsens vurdering, at Fjord & Bælt leverer en saglig og vigtig viden om marsvins adfærd.

Miljøstyrelsen har ikke kendskab til, at hvalerne skulle have lidt permanente skader på hørelsen.«

Og videre lyder det:

»Det er ikke resultaterne af de enkelte forsøg, der direkte frembringer ny forvaltning, men summen af den akkumulerede viden, der løbende bygges oven på den eksisterende viden, og som øger forståelsen for de vilde marsvins behov.

Denne viden kan indgå i fastsættelse af grænseværdier og til vurdering af effekt af afværgeforanstaltninger i forbindelse med fiskeri mv. For eksempel har et forsøg med marsvin (fra 2005-2007) dannet hovedgrundlaget for al tysk lovgivning vedrørende undervandsstøj.«

Læs det fulde svar her.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om påfugleedderkoppen, der er opkaldt efter fisken Nemo.