Bakker, søer og floddale: Istiden satte dramatiske fodspor i landskabet
BOGOMTALE: ’Istiden i det danske landskab’ åbner øjnene for hvordan gletsjere, smeltevand og permafrost kæmpede om udformningen af vores landskab.
karup smeltevandsslette flynder sø kattegat istid istidslandskab istidsterræn Danmark

Her ses Karup smeltevandsslette ved Flynder Sø, der opstod under Kattegat Isstrømmen og Hovednedisningen. (Foto: T.H. Nielsen, Holstebro Kommune & Geo-Park Vestjylland) 

Her ses Karup smeltevandsslette ved Flynder Sø, der opstod under Kattegat Isstrømmen og Hovednedisningen. (Foto: T.H. Nielsen, Holstebro Kommune & Geo-Park Vestjylland) 

Måske du har kørt en tur i landskabet omkring Odder syd for Århus eller vandret omkring Flynder Sø nær Limfjorden og spekuleret over, hvordan netop disse landskaber er opstået, og hvorfra de har fået deres form.

Hvorfor er der så bakket lige hér? Hvorfor er der dybe huller i det flade landskab dér?

Interesserer du dig for landskaber, istider og fortidens klima, ved du måske også, at de store hesteskoformede bakkerygge i Odsherred er såkaldte ’randmoræner’, altså tydelige aftryk af den yderste del af de gletsjere, der i istiden har formet det danske landskab.

I denne artikel skal vi besøge en række udvalgte istids-landskaber rundt omkring i Danmark, blandt andet egnen syd for Skive, Bjerrelide ved Juelsminde, Endelave i Samsø Bælt, Nordvestsjælland og fladlandet omkring Aakirkeby på Bornholm.

Alle sammen områder, der hver især er et kapitlel i en samlet fortælling om istidslandskabets tilblivelse.  

Artiklen her er udsprunget af en nyudgivet bog ’Istiden i det danske landskab’, der er tænkt som en slags ’turguide’ til de mennesker, der har lyst til at supplere deres øvrige naturinteresser med indsigt i det landskab, de nu engang færdes i. Denne tanke går igen i denne artikel.

Du kan selvfølgelig også gå tur i landskabet uden at lette dig fra sofaen, nemlig ved at gå på opdagelse i de mange kort over landskabets rige formverden, koble fantasien til og samtidig dykke ned i de ledsagende beskrivelser fra omtrent alle egne af Danmark. Og vi begynder med lidt baggrund om de mange kort i artiklen.

’Istiden i det danske landskab’
  • Denne artikel bygger på bogen 'Istiden i det danske landskab', der indeholder en righoldig fortegnelse over relevant, overvejende dansksproget litteratur, hvis man ønsker at gå dybere ned i udvalgte emner
  • Hvert kapitel i bogen afsluttes med et særligt tema, der giver en uddybende forklaring af faglige begreber, istidernes historie og årsager, eller gør rede for bestemte terrænformers opståen som resultat af en gletsjer, der er flydt ind over et landskab, gået i stå for til slut at være smelte bort.
  • I boksen under denne artikel kan du se et eksempel på en model – et blokdiagram, der viser hvordan istidens gletsjere har skabt de enkelte terrænformer og hvordan disse indgår i en landskabelig helhed. 
  • Udgivet på Lindhardt og Ringhof, 2021

Arktisk forskning giver viden om danske landskaber

For at kunne aflæse og forstå det danske istidslandskab, tager bogen afsæt i de mekanismer og forløb, der er med til at udvikle landskaberne i Jordens arktiske områder.

De seneste års indhøstede viden om aflejring af sedimenter og udformning af landskaber i et miljø, hvor gletsjere har bredt sig ud i et forland med tundra og permafrost, har uden videre kunnet overføres til danske landskaber.

Det har givet os ny og værdifuld indsigt i, hvordan forholdene kan have været herhjemme under istiderne.

Også kortlægning af vores hjemlige terrænformer og fremstilling af landskabskort har gennemgået fornyelse, idet de topografiske kort og deres højdekurver næsten helt er afløst af digitale terrænmodeller, når det gælder analyser af landskaber.

Disse modeller er en digitaliseret og virtuel fremstilling af terrænets udseende, fremkommet ved hjælp af laser- scanning af jordoverfladen, og som belyst fra siden opnår en tredimensional effekt, når de vises på geografiske kort.

Terrænmodellerne er desuden næsten helt renset for spor af bygninger, bevoksning og andet, der ikke har med landskabsformerne at gøre.

Godt hjulpet af geologiske jordarts-kort og med udstrakt brug af den righoldige litteratur, har bogens forfatter kunnet fremstille en serie af moderne landskabskort fra de dele af landet, der blev skabt under istiden.

Kortene afbilder ikke blot de yngste terrænformer, men ’kigger også ned’ i de ældre landskaber, der ligger skjult under den nuværende overflade og som har rod i tidligere nedisninger.

Med udgangspunkt i en række af disse landskabskort tager artiklen dig med på en tur i gletsjernes fodspor i istids-landskabet.

Hvad er isstrøm og dødis?
  • I denne artikel møder du betegnelser for de forskellige typer landskab, som blev skabt under istiden.
  • Undervejs forklares en del af ordene, men vil du blive klogere på, hvad bundmoræne, dødislandskab, tunneldal og isstrøm er, så tag et kig i  hæftet om istiden fra Junior Geologerne, der ligger frit tilgængeligt på nettet.

Kilde: Junior Geologerne

En arktisk gletsjer-grænse i Jylland

Et af hjørnestenene i istidens landskab er den såkaldte ’Hovedopholdslinje’, der løber gennem Jylland i øst-vestlig retning mellem Bovbjerg og Viborg og i nord-sydlig retning fra Viborg til landegrænsen.

Opholdslinjen har i mere end et århundrede været anset for at markere den yderste grænse for det store is-skjold - en ophobning af sejt flydende gletsjeris, der fra det skandinaviske højland bredte sig ind over Danmark og omgivende landområder under den sidste istid.

Det har dog i en årrække stået klart, at linjen ikke repræsenterer isskjoldets yderste grænse, men at gletsjere i flere omgange indtog betydelige dele af det vestlige Jylland også i den sidste istid.

Derfor afspejler Hovedopholdslinjen blot de yderste dele af isskjoldet under den seneste episode med nedisning i Danmark.

Desuden ved man i dag, at opholdslinjen er udformet langs randen af flere isstrømme, altså store gletsjere, der fra det indre af isskjoldet er flydt ud over landskabet.

I stedet for at tale om en linje, kunne man tale om en israndszone.

Hovedopholdslinjen mellem Bovbjerg og Viborg er en israndszone, der består af landskaber dannet foran langs randen og under gletsjeren. Linjen består af smeltevandssletter, dødislandskaber og randmoræner. (Figur: Michael Houmark-Nielsen)

Det har således vist sig, at hovedopholdslinjens forløb fra Bovbjerg til Viborg er sammensat af randdannelser og smeltevandssletter fra to isstrømme nemlig Kattegat Isstrømmen og Hovedfremstødet, begge fra slutningen af sidste istid.

De to er adskilt af et bælte af dødislandskaber fra den ældste isstrøm, der afsnøret fra hovedstrømmen var ophørt med at bevæge sig og var begyndt at smelte ned.

Isstrømmenes aftryk

Syd for Skive omkring Flynder Sø i det mellemste Jylland krydser Karup Ådal Hovedopholdslinjen. Her viser studier af istidens landskab i området, at der er et varieret udvalg af terrænformer.

De er opstået for mellem 27.000 og 22.000 år siden, da først Kattegat Isstrømmen maste sig vej ind over det jyske landskab fra Sydnorge og senere Hovedfremstødet, der invaderede landet fra Sverige.

Kattegat Isstrømmens smeltevand har formet Sønderhede flodslette, der grænser op til lave randmorænebakker mod nord med bagvedliggende bølget dødislandskab.

På figuren herunder repræsenterer de forskellige farver og mønstrer de mange typer af landskaber, der findes i området omkring Flynder Sø.

Skive gletsjerlandskaber Danmark terræn istid

Landskabsformer langs Hovedopholdslinjen syd for Skive. Til venstre den digitale terrænmodel med farveskala der angiver højder, til højre kort over de gletsjerskabte landskabsformer. De kraftigt orange og brune områder viser eksempelvis flodslette-områder, der i dag findes i områder, men som tidligere var dækket af is. De blå områder repræsenterer steder, hvor der er dødislavninger, altså huller i terrænet opstået hvor klumper af is, der var dækket jordmasser,er smeltet. Ofte bliv disse huller omdannet til søer. (Figur: Michael Houmark-Nielsen)

Isen smelter – og landskabet dukker frem

Dødislandskabet grænser længere mod nord op til et randmorænelandskab med store bakker fra Hovedfremstødet.

Her er de tunneldale, som Kattegat Isstrømmen skabte inden Hovedfremstødet, smeltet frem under dækket fra Karupdalens smeltevandssand og grus.

Oven på bakkerne slynger sig mindre randmoræner, der også anes under Karupdalens flodsletter.  Floderne har under flere stadier gravet sig dybere ned i terrænet, mens smeltevandet banede sig vej mod Limfjordens lavning i nord.

I dag er floddalens bund i Karupdalen bulet og bugtet, fordi floden løb hen over dødis, som gav ophav til isolerede lavninger også i de tidligere tunneldale.

karup smeltevandsslette flynder sø landskaber istid Danmark

Karup smeltevandsslette ved Flynder Sø er ikke helt flad, som andre flodsletter, men har huller og buler fordi slettens sand og grus oprindeligt blev lagt oven på klumper af dødis, som da de smeltede dannede fordybninger i flodaflejringerne. (Foto: T.H. Nielsen, Holstebro Kommune & Geo-Park Vestjylland)

I Karupdalen syd for Skive ser vi altså et istidslandskab opstået under Kattegat Isstrømmen og Hovednedisningen, som straks efter dets dannelse blev udsat for nedbrydende kræfter og omformning på grund af gravende floder og smeltende dødis under overfladen.

En rigdom af detaljer under overfladen


Når gletsjeren flyder hurtigt og uhindret på underlaget, dannes der ofte en strømlinet moræneflade.

I terrænet synes en moræneflade at være uden de store højdeforskelle - tænk bare på Lolland eller det nordlige Fyn - men ved brug af den digitale terrænmodel åbenbarer disse landskaber en rigdom af detaljer.

Endelaves linseformede jordvolde

Øen Endelave har terrænformer, der er opstået da den Østjyske Isstrøm flød frem gennem Samsø Bælt for omkring 18.000 år siden.

Små buttede og nærmest linseformede forhøjninger i terrænet– kaldet drumliner – ligger som et oplag af skibe med bunden i vejret strøet rundt i landskabet.

De er i forhold til omgivelserne knap et par meter eller tre høje og kan være op til et par kilometer lange og adskillige hundrede meter brede.

Ved foden af drumlinerne kan man se skurestriber på en stenbrolægning, der er en ophobning af store sten med ridser på oversiden, dannet af slid mod andre sten indefrosset i den flydende is.

Man kan også se, at retningen på de aflange sten, der findes i overfladens moræneler bekræfter, at de udtrukne terrænformer ligger parallelt med isens flyderetning.

endelave samsø bælt istid istidslandskab drumliner gletsjer flyderetning Danmark landskab

Endelave i Samsø Bælt. Aflange bundformer – drumliner – er aflejret på morænefladen langs med gletsjerens flyderetning fra sydøst mod nordvest. Pil og kompasrose viser, at skurestriber og lange stens retning i de lave kystklinter også afspejler gletsjerens flyderetning. (Figur: Michael Houmark-Nielsen)

Samsø Bælt er fuld af drumliner

Endelaves overflade udgør kun en lille brik i det samlede billede af landskabsformerne omkring Samsø Bælt.

Terrænets lokale udformning på Endelave genfindes på hele den havdækkede moræneflade mellem Samsø og det jyske fastland.

I Samsø Bælt kan man se i hvilket mønster gletsjer-isen er strømmet, når man betragter retningen af de stimer af drumliner på havbunden, der bliver synlige i den digitale terrænmodel. Det mønster der danner sig, viser en vifteformet strømning af gletsjeris op gennem Bæltet og ind over det østjyske fastland.

På morænefladen i lavlandet mellem Hov og Odder er drumlinerne så at sige gået på land. Her viser de entydigt isens flyderetning, idet de fleste har en nærmest afskåret og stump og en udtrukket, tenformet hale, der peger mod nordvest.

Den strømlinede moræneflade afsluttes af et højere liggende bælte af tværgående små randmorænebakker mellem Norsminde og Odder, som her markerer den største udbredelse af isstrømmen i Samsø Bælt.

Østjylland Samsø Bælt Danmark landskaber istidslandskaber gletsjer isstrømning

Terrænformer i Østjylland og tilstødende farvand omkring Samsø Bælt. Drumliner og andre strømlinede landskaber er dannet under gletsjernes vifteformede udbredelse i forbindelse med isstrømning fra sydøst mod nordvest op gennem Bæltet. Pile viser isens flyderetning tolket ud fra studier i grusgrave og kystklinter. (Figur: Michael Houmark-Nielsen)

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Bornholm har tydelige aftryk af gletsjer-strømme

På det sydlige Bornholm er den strømlinede moræneflade veludviklet.

Modsat Nordbornholm består undergrunden omkring Aakirkeby af en mosaik af forskellige mere eller mindre hærdnede gamle sedimenter som eksempelvis skifre, sandsten og kalksten, ofte med velbevarede skurestriber i overfladen.

Gemt under et tyndt dække af aflejringer fra istiden viser de yngste af striberne, som gletsjerne har skuret på undergrunden, at isen stort set strømmede fra øst mod vest.

Det er samme retning som den strømlinede moræneflade på Sydbornholm fremviser.

Her findes drumliner, der på ryggen dækkes af en særlig type terrænstribning nemlig de meget lange og smalle ’mega-flutes’, der viser samme flyderetning, men som er dannet under ændrede forhold i isens interne dynamik.

Smeltevand fungerer som smøremiddel

Den isstrøm, der flød over Sydbornholm under istidens sidste fase, var tilsyneladende upåvirket af, hvad underlaget bestod af.

Isen opførte sig på samme måde hvad enten den flød over grundfjeld, sandsten, skifer eller kalksten, hvilket betyder, at underlagets evne til at lede smeltevand væk fra gletsjerens sål var uafhængig af bjergartstypen.

Det høje antal drumliner på Bornholm kan skyldes, at smeltevandet fra isstrømmen ikke har kunnet komme væk gennem underlaget, men er blevet ophobet ved gletsjerens sål, hvorved isen har mistet fodfæste og er flydt hurtigt frem.

Smeltevandet fungerer altså som et smøremiddel mellem is og underlag, der fremmer hurtig flydning.

Modsat betyder mangel på smeltevand, at gletsjeren vil flyde langsomt og nærmest 'lime' eller fryse sig fast til underlaget.

Bundter af små morænerygge, der ligger på tværs af drumlinerne, blev formet langs den nord-syd liggende is-front i forbindelse med periodevis opbremsning under tilbagesmeltningen mod øst.

Bornholm moræneflader drumliner terrænstriber Danmark landskab istid istidslandskab gletsjer

Strømlinet moræneflade med drumliner og terrænstriber på det sydlige Bornholm. Øverst et geologisk kort over en del af Sydbornholm, der viser udbredelsen af de forskellige typer bjergarter, som gletsjeren har skullet passere. I midten den digitale terrænmodel i ren og urørt udgave. Nederst udbredelsen af drumliner, megaflutes og skurestriber. Alle tre viser at isens flyderetning var fra øst mod vest. Afsmeltningen foregik ved at fronten trinvis smeltede tilbage mod øst, mens den efterlod sig små morænerygge, dannet langs isranden. (Figur: Michael Houmark-Nielsen)

En lille isstrøm ved Juelsminde skabte bakker og søer

I slutningen af sidste istid har randområdet for isskjoldet gjort ophold langs de østjyske kyster. På Bjerrehalvøen mellem Horsens og Vejle har en hurtig strømmende smal gletsjer banet sig vej over land, for at gå i stå cirka 10 kilometer inde.

Det betød, at de mere end 100 meter høje bueformede randmoræner ved Bjerrelide blev skubbet op, og skabte det bakkede landskab, der findes i dag.

Bag bakkerne mod øst findes den lavning der opstod, da gletsjeren skubbede forlandet sammen, og efterlod et stort hul, hvor bakkernes materialer er hentet fra.

I dag er lavningen opfyldt af en sø, der har afløb til Odder og Elbodalen, en smeltevandsdal dannet under isens tilbagesmeltning.

I baglandet ned mod kysten findes en delvist strømlinet bundmoræne med drumliner og flutes, hvor terrænet er trukket ud i lange og smalle overfladeformer, som følge af gletsjerens hurtige flydning mod vest. Disse strømlinjer er især tydeligt på fladen mellem Ashoved og Overby.

Horsens Vejle fjord terræn landskab istid istidslandskab Danmark gletsjer

Istidslandskabet mellem Horsens og Vejle fjorde er gennemfuret af spaltedale, opstået ved bevægelser i undergrunden. Øverst farvelagt digital terrænmodel, nederst tolkning af landskabsformerne. (Figur: Michael Houmark-Nielsen)

Et landskab præget af spaltedale

I terrænet ved Bjerrelide ses også rækker af svagt buede, aflange ridser eller store grøfter, der skærer sig ned i morænefladen.

Her er sandsynligvis tale om spaltedale, der er opstået ved bevægelser langs undergrundens store svaghedszoner – forkastninger, der fra nordvest mod sydøst løber skråt gennem den jyske halvø.

Den bedste forklaring på ridsernes tilstedeværelse er, at bevægelserne i undergrunden har forårsaget spaltelignende åbninger, der er nået helt op til jordoverfladen.

Røre i undergrunden

Den måde, som spaltedalene ligger i forhold til de øvrige terrænformer, viser at de må være dannet efter udformningen af den strømlinede moræneflade men før smeltvandet fandt vej gennem Odder-Elbo dalen.

Det må betyde, at undergrunden dybt under istidslagene har rørt på sig, og at dette har medført bevægelse langs svaghedszoner anlagt for mange millioner år siden.

Forskydninger i undergrunden skete sandsynligvis, da jordskorpen gav sig og blev hævet, fordi vægten fra isskjoldet var forsvundet, da isen smeltede ved sidste istids afslutning.  

Spaltedale og andre spor efter bevægelser i undergrunden er i øvrigt et fænomen, der i stigende grad har indtaget en stilling på lige fod med andre landskabsdannende processer.

Treenighed af landskaber                    

De enkelte landskabsformer som for eksempel den strømlinede moræneflade, flodsletten, randmorænebakkerne og de bulede ’æggebakkeformede’ dødislandskaber synes at udgøre et sæt af fingeraftryk, der tilsammen danner en landskabsserie, som er direkte knyttet til en gletsjers fremrykning, stilstand og afsmeltning.

Denne form for treenighed optræder sjældent i så perfekt og uspoleret form, som det er tilfældet med istidslandskabet mellem Holbæk og Sejerø Bugt i Nordvestsjælland, med Vejrhøj og de klassiske Odsherred-buer i centrum.

Området udgør altså en glacial landskabsserie, det vil sige et landskab med fladt forland af flodsletter, høje bakker skudt op langs randen af gletsjeren og et lavtliggende nærmest nedgravet bagland.

Begrebet blev først brugt til at beskrive tidligere gletsjerdækkede områder for foden af Alperne, og sidenhen anerkendt som den grundlæggende model for landskabsdannelse og siden begyndelsen af 1900-tallet, også for det danske istidslandskab.

nordvestsjælland landskaber landskabsformer istid istidslandskaber terræn Danmark

Landskabsformerne i Nordvestsjælland byder på en velbevaret serie af forskellige typer terræn fra istiden, udformet af en isstrøm der invaderede området fra øst. Til venstre den farvelagte terrænmodel, til højre det tolkede landskabskort. (Figur: Michael Houmark-Nielsen)

En glacial landskabsserie i Nordvestsjælland

I området mellem Åmosen og Sjællands Odde brød en hurtigt-flydende del af isskjoldet fra det nordøstlige Sjælland frem og strømmede mod vest.

Isstrømmen blev opdelt i flere mindre tungeformede gletsjere, der har dannet de lavningerne, der i dag ligger bag bakkelandet nemlig Kundby Moræneflade, Lammefjord, Sidinge Fjord og Nykøbing Bugt.

Den strømlinede moræneflade er skjult under havaflejringer i den tidligere Lammefjord og Sidinge Fjord og kan derfor kun ses i fuld udfoldelse på fladen omkring Kundby, hvor drumliner og mega-flutes antyder en vifteformet udbredelse af isstrømmen fra øst.

Randmorænerne, der omkring Vejrhøj når mere end 100 meter over havet, danner store bueformede bakkeknuder, hvis indre består af stærkt opskudte og foldede istidsaflejringer, hvorpå der er påklistret mindre terrænformer.

Her findes yderst et bælte af mindre opskudte rygge, og bagved ligger issøbakker, formet af ler, sand og grus aflejret i lavninger i et dødislandskab.

Vest for israndsbakkerne, der løber fra Nykøbing gennem Vig og Vejrhøjbuen til Bjergsted Bakker og området nord om Åmosen, ligger store flodsletter og smeltevandsløb, hvor vandet fra gletsjerne er løbet mod vest ud i Sejerøbugten.

Derfor kan dette område i Nordvestsjælland pryde sig med at være en såkaldt glacial landskabsserie i topklasse, og selvom opstillingen af den glaciale landskabsserie således har mere end 100 år på bagen, lever den – dog med modifikationer og udbygninger i mange retninger – i bedste velgående den dag i dag.

Model for istidslandskabets dannelse

Model over hvordan islandskaber skabes. Herunder kan du læse om dele af processen, der er markeret med tal i modellen. (Figur: Michael Houmark-Nielsen / Omtegnet efter Mc Knight Physical Geography)

1: Model af gletsjeris med flydelinjer og glideplaner har under sin afsmeltning (mod højre) udformet en hel række landskabsformer.

2: Isranden er ved at smelte tilbage og står med sin rand bag en isdæmmet sø med dødisklumper og et isfrit forland med smeltevandsfloder.

3: Moræneflade dannet under isen hvorpå er klistret issøbakker af sand og ler aflejret i vandfyldte lavninger oven på isen. Issøernes bund står i dag frem som småbakker, nu isen er smeltet bort.

4: Moræneflade med drumliner, aflange strømlinede bakker opstået i isens flyderetning.

5 og 6: Mindre afsmeltningsrygge og lille randmoræne, dannet ved nedfald af sten og grus i perioder med ophold i isens tilbagesmeltning.

7: Langsø i tunneldal udgravet af smeltevandsflod, der løb under isen, da randen lå langs randmorænen (6).

8: Ås bestående af smeltvandsmaterialer aflejret af flodløb i tunneldal eller i en åben rende oven på gletsjeren.

9: Randmoræne dannet af materiale aflejret for foden af isen under længerevarende ophold i tilbagesmeltningen.

10: Issø-delta opstået hvor smeltevandsfloden taber sin last af sand og grus, der hvor vandet løber ud i en sø omgivet af død gletsjeris.

11: Dødislandskab med søfyldte dødishuller dannet i gletsjeris hvor flydningen var ophørt og gletsjeren er smeltet bort.

12: Randmoræne dannet under gletsjerens yderste position, hvor materiale er pløjet og skudt op foran isranden.

13: Moræneler bestående af en usorteret blanding af mudder, sand, grus og sten aflæsset på bundmorænen fra undersiden af isen.

14: Ældre smeltevandsslette bestående af sand og grus aflejret i floder foran isen.

15: Smeltevandsslette.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

DOI - Digital Object Identifier

Artikler, produceret til Forskerzonen, får tildelt et DOI-nummer, som er et 'online fingeraftryk', der sikrer, at artiklerne altid kan findes, tilgås og citeres. Generelt får forskningsdata og andre forskningsobjekter typisk DOI-numre.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk