Tager fusen på forskere: Fugle hjælper hinanden med at fjerne GPS-sender
Fuglene udviste tilsyneladende altruistisk adfærd, da de 'reddede' hinanden fra forskernes forsøg.
Fugle adfærd skader GPS-sporingsenhed

Australske fløjtefugle er en art, der udmærker sig gennem problemløsning, og som har tilpasset sig de menneskeskabte og ekstreme ændringer i deres habitater. De ligner til forveksling den europæiske skade, men de to arter er ikke nært beslægtede, selvom de begge hedder 'magpie' på engelsk. (Foto: Shutterstock)

Australske fløjtefugle er en art, der udmærker sig gennem problemløsning, og som har tilpasset sig de menneskeskabte og ekstreme ændringer i deres habitater. De ligner til forveksling den europæiske skade, men de to arter er ikke nært beslægtede, selvom de begge hedder 'magpie' på engelsk. (Foto: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Da vi i forbindelse med et pilotstudie fastgjorde små, rygsæklignende GPS-sporingsenheder på fem australske fløjtefugle, forventede vi absolut ikke at opdage en helt ny social adfærd, som kun sjældent er observeret hos fugle.

Vores mål var at lære mere om disse meget intelligente fugles bevægelsesmønstre og sociale dynamik samt teste de nye, holdbare og genanvendelige sporingsenheder. 

Men fuglene tog fusen på os.

Som vi forklarer i vores nye forskningsartikel, begyndte fuglene at vise tegn på samarbejdsvillig 'rednings'-adfærd ved at hjælpe hinanden med at fjerne GPS-sporingsenhederne.

Selvom vi er bekendt med, at australske fløjtefugle er intelligente og sociale væsner, er dette det første tilfælde, vi kender til, som viser denne type tilsyneladende altruistiske adfærd: At hjælpe et andet medlem af gruppen uden en øjeblikkelig, håndgribelig belønning.

Tester spændende nye enheder

Som forskere er vi vant til, at eksperimenter går skævt på den ene eller anden måde: Kemikalier, der har passeret sidste holdbarhedsdato, svigtende udstyr, forurenede prøver eller et uplanlagt strømsvigt er alle hændelser, der kan sætte omhyggeligt planlagt forskning flere måneder (eller endda år) tilbage.

For forskere som os, der studerer dyr (og især adfærd), er uforudsigelighed en del af jobbeskrivelsen. 

Det er grunden til, at vi ofte har brug for pilotunderstudier.

Vores pilotstudie var en af de første af sin slags – de fleste GPS-sporingsenheder er for store til at passe til mellemstore eller små fugle, og de enheder, som kan, har en tendens til at have meget begrænset kapacitet til datalagring eller batterilevetid. 

De har desuden en tilbøjelighed til kun at være til engangsbrug.

Fugle adfærd skader GPS-sporingsenhed

Forskerne var meget begejstrede for designet af GPS-sporingsenheden, da det åbnede op for mange muligheder for effektivitet og gjorde det muligt at indsamle en stor mængde data. (Foto: The Conversation / Dominique Potvin)

Solid sele med ét svagt punkt

Et nyt aspekt i vores forskning var designet af selen, der holder enheden. Vi har udtænkt en metode, der ikke kræver, at fuglene skal indfanges igen for at downloade værdifulde data eller genbruge de små enheder.

Vi trænede en gruppe lokale fløjtefugle til at finde hen til en udendørs fodringsstation, der trådløst kan oplade GPS-sporingsenhedens batteri, downloade data eller løsne GPS-sporingsenheden og selen ved hjælp af en magnet. Selen var solid med bare et eneste svagt punkt, hvor magneten kunne løsnes og fæstnes. 

For at fjerne selen skulle man have fat i magneten eller en rigtig god saks. Vi var begejstrede for vores design, da det åbnede op for mange muligheder for effektivitet og gjorde det muligt at indsamle en stor mængde data.

Australske fløjtefugle skal også have tid til at lege. (Video: The Magpie Whisperer)

Vi ville se, om det nye design fungerede efter planen, og afdække, hvilken slags data vi kunne indsamle. 

Hvor langt væk bevægede fuglene sig? Havde de mønstre eller tidsplaner i løbet af dagen med hensyn til bevægelse og socialt samvær? Hvordan påvirkede alder, køn eller dominansrang deres aktiviteter?

Alt dette kunne vi finde ud af ved hjælp af de bittesmå GPS-sporingsenheder - der vejer mindre end et gram - så vi udstyrede fem af fløjtefuglene med dem. 

Det eneste, vi skulle gøre efterfølgende, var at vente og se - og så lokke fuglene tilbage til stationen for at indsamle de værdifulde data.

Ikke efter planen

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Mange dyr, der lever i samfund, samarbejder med hinanden for at sikre gruppens sundhed, sikkerhed og overlevelse. 

Faktisk har det vist sig, at kognitive evner og socialt samarbejde hænger sammen. Dyr, der lever i større grupper, har en tendens til at have en øget problemløsningskapacitet, for eksempel hyæner, blåplettede gylter (Anampses caeruleopunctatus) og gråspurve.

De australske fløjtefugle er ingen undtagelse. Det er en art, der udmærker sig gennem problemløsning, og som har tilpasset sig de menneskeskabte og ekstreme ændringer i deres habitater.

Australske fløjtefugle lever almindeligvis i sociale grupper på mellem to og 12 individer, der i samarbejde besætter og forsvarer deres territorium gennem sang og aggressiv adfærd (så som pludseligt at dykke ned og angribe). 

Fuglene yngler også i samarbejde, hvor ældre søskende hjælper med at opdrage de mindre unger.

I løbet af vores pilotstudie fandt vi ud af, hvor hurtigt fuglene slår sig sammen for at løse et gruppeproblem.

Hjælpe og acceptere hjælp

Mindre end ti minutter efter at have monteret den endelige GPS-sporingsenhed, så vi en voksen hun uden tracker forsøge at fjerne selen fra en yngre fugl med sit næb.

Inden for få timer var de fleste GPS-sporingsenheder fjernet. På dag 3 fik selv den dominerende han i gruppen sin tracker fjernet.

Vi ved ikke, om det var det samme individ, der hjalp de andre, eller om fuglene delte pligterne, men vi havde aldrig læst om andre fugle, der samarbejdede på denne måde for at fjerne GPS-sporingsenheder.

Fuglene var nødt til at løse problemet, muligvis prøve at trække og klippe på forskellige dele af selen med deres næb. 

De var også nødt til villigt at hjælpe andre individer samt acceptere hjælp.

Det eneste andet lignende eksempel på denne type adfærd, vi kunne finde i forskningslitteraturen, var den seychelliske rørsanger (Acrocephalus sechellensis), der hjalp andre individer i deres sociale gruppe med at slippe fri af klæbrige Pisonia-frøklynger. Det er en meget sjælden adfærd, som kaldes 'rescuing' (redning, red.).

Fugle adfærd skader GPS-sporingsenhed

Forskerne trænede en gruppe lokale fløjtefugle til at finde hen til en udendørs fodringsstation, der trådløst kan oplade GPS-senderens batteri, downloade data eller løsne GPS-senderen og selen ved hjælp af en magnet. Selen var solid med bare et eneste svagt punkt, hvor magneten kunne løsnes og fæstnes. (Illustration: The Conversation/Dominique Potvin)

Tilbage til tegnebrættet

Hidtil har de fleste fuglearter, der er blevet sporet, ikke nødvendigvis været meget sociale eller anset for at være kognitive problemløsere, for eksempel vand- og rovfugle. 

Vi har derfor ikke taget højde for, at fuglene muligvis opfatter GPS-sporingsenheden som en slags parasit, der skal fjernes.

Sporingen af fløjtefuglene er afgørende for bevaringsindsatsen, da disse fugle er sårbare over for den stigende hyppighed og intensitet af hedebølger (i Australien, red.) forårsaget af klimaforandringerne.

I et nyligt publiceret studie viste forskere fra Perth, at fløjtefugle-ungernes overlevelsesrate i løbet af hedebølger risikerer at falde til 10 procent.

Og nok så vigtigt fandt de også, at højere temperaturer resulterede i lavere kognitiv ydeevne i forbindelse med opgaver som fouragering, altså at finde mad. Det kan betyde, at samarbejdsadfærd bliver endnu vigtigere i et klima med stadig stigende temperaturer.

Ligesom fløjtefuglene øver vi forskere os altid i problemløsning. Nu skal vi tilbage til tegnebrættet for at finde en ny måde at indsamle flere vitale adfærdsdata for at hjælpe fløjtefuglene med at overleve i en verden i forandring.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Annonce

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk