Zoom-træthed: Gode, gammeldags telefonopkald kan være din ven
Forskning peger på, at telefonsamtaler er bedre for produktiviteten og hukommelsen end videomøder.
Virtuelle møder corona hjemmearbejde zoom hangouts teams

Videomøder kan være drænende, fordi vi skal afkode en masse visuel kommunikation. Vores fantasi er mere engageret, når vi lytter aktivt, fremfor når vi ser passivt på noget. (Foto: Shutterstock)

Videomøder kan være drænende, fordi vi skal afkode en masse visuel kommunikation. Vores fantasi er mere engageret, når vi lytter aktivt, fremfor når vi ser passivt på noget. (Foto: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Zoom har sneget sig ind i daglig tale både som et navne- og et udsagnsord. Vi zoom'er hinanden og taler sammen på Zoom.

Men efterhånden er mange af os begyndt at lide af udtalt 'Zoom-træthed' - en betegnelse, der dækker over meget mere end bare de trætte, overanstrengte øjne, der følger i kølvandet på de mange timer foran skærmen.

Ny forskning viser, at vi får mindre fra hånden, og at vi muligvis gentager vores kommunikation unødvendigt meget i både vores privat- og vores arbejdsliv.

Et nyt studie belyser årsagerne til denne digitale træthed – og hvad vi kan gøre.

Virtuelle møder kan være mentalt drænende

Mange og lange videomøder kan være mentalt drænende. En stor del evidens peger på, at vi er mindre effektive, når vi er mentalt trætte.

Præstationen i forbindelse med en krævende opgave falder over tid. Når vi er udmattede, præsterer vores arbejdshukommelse mindre godt.

Vi bliver glemsomme, og vores evne til at lytte falder. Og optagelserne af Zoom-møderne, så vi kan se mødet senere, producerer bare yderligere energikrævende tid foran skærmen.

Online-møderne, som egentlig er designet til at øge vores produktivitet, er muligvis lige dét, som skader vores produktivitet – netop nu, hvor tiderne er hårde, og mange virksomheder er hårdt trængte.

Nu indikerer evidens, at audio-møder muligvis er mere produktive end et væld af møder foran skærmen.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.  

Visuelle signaler giver Zoom-træthed

Det nye studie belyser de psykologiske konsekvenser af (for) mange timer foran skærmen hver dag med møder på de forskellige videoplatforme.

Studiet fandt, at vi ofte lider af 'ikke-verbal overbelastning' med alt for meget øjenkontakt. Det betyder, at vi skal arbejde hårdere på at afgive og tage imod de ikke-verbale signaler, som går tabt, når vi bliver et stort ansigt på en skærm.

Et andet studie påpeger, at ikke-verbal kommunikation flyder naturligt, og at 'vi kun sjældent er opmærksomme på vores hånd- og kropsbevægelser og anden ikke-verbale kommunikation', når vi sidder ansigt til ansigt.

For andre er Zoom-møderne ikke et problem, før udmattelsen sætter ind, og de begynder at blive ængstelige.

Telefonsamtaler giver mere fleksibilitet

Det er her, et godt gammeldags telefonmøde kan gøre gavn. Det samme studie beskriver 'den vidunderlige illusion, der finder sted i løbet af en telefonsamtale'.

Vi er ikke længere belemrede med ikke-verbal overbelastning eller alt for meget øjenkontakt. Vi kan strække os, bevæge os rundt eller lave en kop kaffe.

Vi har en tendens til at forestille os, at vi får 100 procent af de andres opmærksomhed i forbindelse med en telefonsamtale.

Forskerne konkluderer, at 'kun en lille del af samtalerne kræver, at vi stirrer på en anden persons ansigt for at være i stand til at kommunikere med succes'.

Skal vi opgive Zoom-møderne?

Mange eksperter mener nu, at vi bør holde færre Zoom-møder, men evidens for, at vi alvorligt bør overveje at holde møder over telefonen, går meget længere tilbage.

Tidlige studier, der sammenlignede TV, radio, aviser og computerskærme, identificerede, at aviserne er signifikant bedre til at få os til at huske fakta.

Computerskærmenes præstation var overraskende tæt på avisernes og bedre end TV og radio. Så det er egentlig godt nyt for skærmene. Men problemet er, at vi husker dårligere, når vi er skærmtrætte.

En stor del forskning bekræfter, hvordan radio stimulerer vores fantasi. 'Jeg foretrækker radio fremfor TV, fordi billederne er tydeligere', lyder det.

Uanset om det er telefonen, radioen eller podcasts, er vores fantasi langt mere engageret, når vi lytter aktivt, fremfor når vi ser passivt på noget. Og vi bliver meget passive, når vi er skærmtrætte.

Neuroforskningen bekræfter, at vores fantasi kan blive mere følelsesmæssigt stimuleret, når den er aktiv. Det fortolker forskerne som et tegn på, at det auditive indhold kræver, at lytteren bruger sin fantasi aktivt.

Fantasi går hånd i hånd med motivation

Forskning foreslår, at fantasi går hånd i hånd med motivation. Ifølge forskerne, kan fantasien gøre os mere målorienterede og øge sandsynligheden for, at vi får tingene gjort.

Zoom-træthed kan derimod have den modsatte effekt. Den fantasi-proces, der er forbundet med telefonopkaldet, øger sandsynligheden for, at vi gør det, vi satte os for.

Hvis det stemmer – og der er behov for yderligere forskning om problemet – er det på høje tide, at vi bliver mere opmærksomme omkring, hvem vi holder møder med på Zoom, hvor længe - og ikke mindst hvorfor.

Prøv med et telefonmøde. Måske virker det mærkeligt lige til at starte med, men du vil nok finde, at møderne er mere produktive og tilfredsstillende. Måske kommer fantasien op i gear, hvilket fyrer op under motivationen.

Jeg siger ikke, vi helt skal afskaffe Zoom og videomøder, men vi skal genfinde en balance mellem audio og skærm.

Paul Levy har aktier i CATS3000 Limited. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.