Vred forsker efter COP27: Den fossile brændstof-lobby fortrængte klimaretfærdighed
Engelsk forsker giver her et kig bag kulissen på årets COP27 i Egypten, der efterlader hende »dybt bekymret« for processerne under COP-møderne.
Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

COP27 er afsluttet.

På trods af stor begejstring over en ny fond, der skal håndtere 'tab og skade' forårsaget af klimaforandringerne, er der også udbredt vrede over det opfattede tilbageskridt i forhold til forpligtelsen om at reducere udledningen og udfase fossile brændstoffer.

Som akademisk ekspert i klimaretfærdighed, der tog med i år i håb om at gøre en forskel, deler jeg vreden.

Indflydelse og deltagelse i forhandlinger synes uden for rækkevidde

»Sammen om implementering« lød budskabet, da COP27 gik i gang 6. november, og omkring 30.000 deltagere drog til den egyptiske ferieby Sharm El Sheik. 

UNFCCC fører strengt tilsyn med, hvem der kan deltage i forhandlingerne. Parterne (forhandlingsholdene fra de forskellige lande), medier og observatører (NGO'er, IGO'er og FN's særlige agenturer) skal alle være forhåndsgodkendt.

Jeg deltog som NGO-observatør og repræsenterede University of Bristol Cabot Institute for Environment

Observatører har adgang til de vigtigste plenarmøder og ceremonier, til pavillonens udstillingsrum og sideløbende arrangementer. 

Forhandlingslokalerne er dog stort set 'off limits'. Det meste af dagen går med at lytte til taler, netværke og stille spørgsmål ved sideløbende arrangementer.

Observatørernes vigtigste rolle er at lægge indirekte pres på forhandlerne, rapportere om, hvad der sker, samt netværke.

Meningsfuld indflydelse på og deltagelse i forhandlinger synes uden for rækkevidde for mange af de passionerede mennesker, jeg mødte.

Alix Dietzel, COP27, Colin Nolden, The Conversation

Alix Dietzel til åbningsmødet på COP27. (Foto: Colin Nolden, leveret af forfatteren til The Conversation)

Klager over intimidering og censur på COP27

Det har længe været kendt, at indflydelsen på, hvordan vi takler klimaforandringer, er skævt fordelt. 

Jeg arbejder på retfærdig beslutningstagning som en del af en retfærdig omstilling til en mindre CO2-intensiv livsstil og et klimatilpasset samfund.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet og Region Hovedstaden.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Det står klart, at kun de mest magtfulde stemmer bliver afspejlet i traktater som Paris-aftalen.

Ved sidste års COP26 var det mænd, som førte ordet 74 procent af tiden, oprindelige samfund stod over for sprogbarrierer og racisme, og personer, der ikke kunne få visum, blev helt udelukket.

På trods af at blive annonceret som »Afrikas COP«, stod COP27 i vejen for yderligere inklusion. 

Topmødet var plaget af anklager om høje hotelpriser og bekymring om overvågning og advarsler om Egyptens brutale politistat

Retten til at protestere var begrænset, og kampagnefolk klagede over intimidering og censur.

»Næsten konstant seksuel chikane«

Følelsen af intimidering startede i lufthavnen ved ankomsten til Sharm El Sheik, hvor militært personel granskede pas.

Der var politivejspærringer på vej til hotellet, og militære embedsmænd omringede COP-lokationen den følgende morgen.

Ved mødestedet huserede rygter om overvågning, og observatører blev opfordret til at undlade at downloade den officielle app.

Flere mindre problemer omfattede stemmer, der bogstaveligt talt ikke blev hørt som følge af upålidelige mikrofoner og den konstante støj af fly, samt mangel på mad med køer, der nogle gange strakte sig en time eller længere. 

Flere årsager til »fiasko« for COP27

Fire andre forskere giver supplerende grunde til, at COP27 i deres øjne blev en fiasko.

Læs deres overvejelser i en anden artikel på The Conversation.

Eventet var sponsoreret af Coca-Cola, og det var svært at få adgang til vand, så vi kunne fylde vores flasker op igen. I stedet kunne vi købe sodavand.

Medmindre jeg var sammen med en mandlig kollega, blev jeg udsat for næsten konstant seksuel chikane, når jeg opholdt mig uden for mødestedet, hvilket begrænsede muligheden for at komme og gå fra topmødet. 

Alle disse spørgsmål, store og mindre, påvirker, hvem der kunne bidrage ved COP27.

Interessegrupperne dominerede

Med hensyn til antal registrerede var De Forenede Arabiske Emirater (UAE) den største partidelegation med mere end 1.000 deltagere.

Den olie- og gasrige nation på blot 9 millioner mennesker præsenterede en delegation, som var næsten dobbelt så stor som den næststørste, Brasilien. 

Mere bekymrende var repræsentanterne for olie- og gaslobbyen registreret i 29 forskellige landes nationale delegationer og var større end nogen enkelt national delegation (uden for UAE).

Ifølge en NGO var mindst 636 af deltagerne ved COP27 lobbyister for fossilindustrien.

På trods af løftet om, at COP27 vil sætte fokus på afrikanske interesser, er den fossile lobby større end samtlige delegationer fra Afrika. 

Tallene giver en fornemmelse af, hvem der har magt og indflydelse ved forhandlingerne - og hvem der ikke har.

Fond til fattige lande er den gode nyhed

De vigtigste resultater af COP27 er en god illustration af, hviken dynamik er på spil. 

Der er gode nyheder om tab og skader, som blev føjet til dagsordenen i sidste øjeblik.

Fond kan ende som tomt løfte

Flere centrale spørgsmål om den nye fond er ikke besvaret, bemærker en professor i en anden artikel på The Conversation.

For udviklingslande er der reel fare for, at det her ender som endnu en 'placebo-fond', lyder det.

Knap 200 lande blev enige om, at der skal oprettes en fond for tab og skade, som skal betale for oprettelse og genopbygning af den fysiske og sociale infrastruktur i lande, der er ramt af ekstreme vejrhændelser i løbet af det næste år.

Det er dog endnu ikke aftalt, hvor mange penge der skal indbetales, af hvem og på hvilket grundlag.

Fiasko for mål om mindre udledning

Meget mere bekymrende er det, at der har været en bevægelse mod at udfase alle fossile brændstoffer fra blandt nogle af de største producenter: EU, Australien, Indien, Canada, USA og Norge.

»Brug for social bevægelse«

I en anden artikel om COP27 på The Conversation kalder to forskere topmødet for en påmindelse om, at en nedgang i brugen af fossile brændstoffer ikke vil ske i forhandlinger med regeringer, der »er korrumperet af fossilindustrien.«

I stedet kræver det sociale bevægelser, der presser ledere til en kontrolleret udfasning, lyder det.

Men fordi Kina, Rusland, Brasilien, Saudi-Arabien og Iran trak sig, blev adskillige tilsagn, der blev indgået på COP26 i Glasgow, droppet, herunder en målsætning om, at den globale udledning skulle toppe i 2025. 

Resultatet blev i vid udstrækning betraget som en fiasko, hvad angår bestræbelserne på at reducere udledningen: Den endelige aftalte tekst fra topmødet nævner ikke udfasning af fossile brændstoffer og kun lidt om 1,5℃-målet.

Laurence Tubiana, én af ​​arkitekterne bag Paris-aftalen, bebrejdede værtslandet, Egypten, for at lade landets regionale alliancer påvirke den endelige beslutning og producere en tekst, der åbentlyst beskytter olie- og gasproducerende stater samt fossilindustrien.

Dybt bekymret over processer ved COP

De endelige resultater viser, at på trods af de mange fortalere for klimaretfærdighed, var det lobbyen for fossile brændstoffer, der havde størst indflydelse. 

Som forsker i klimaretfærdighed er jeg dybt bekymret over processerne ved COP'er, især i betragtning af næste års destination: Dubai. 

Det er stadig uvist, hvad der sker med tabs- og skadesfonden, men tiden er ved at rinde ud, og udvandede forpligtelser vedrørende udledningen er på nuværende tidspunkt dybt uretfærdige - og ærlig talt farlige.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.¨

The Conversation

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk