Vores online-liv afslører, hvor meget vi værdsætter naturen
De fleste af os kan godt lide at være ude i naturen. Men hvor vigtigt er det for vores trivsel? Nyt forskningsprojekt bringer os tættere på svaret.
bovbjerg fyr naturbilleder trivsel online dansk natur vestkysten

Et billede fra den danske vestkyst ved Bovbjerg Fyr. Men hvor meget er billedet i sig selv værd? (Foto: Anders Høeg Lammers)

Et billede fra den danske vestkyst ved Bovbjerg Fyr. Men hvor meget er billedet i sig selv værd? (Foto: Anders Høeg Lammers)

Vi hører så meget om farerne og konsekvenserne forbundet med vores online sociale liv: Misinformation, afhængighed, forværret mental sundhed, radikalisering.

Det lader alt sammen til at være ren jammer og elendighed.

I denne artikel vil jeg gerne tale med dig om nogle af fordelene ved vores online sociale interaktioner, og hvordan de overraskende nok kan hjælpe os med at rekalibrere vores forhold til naturen.

Hashtagget #naturebreak er fuld af eksempler på opslag, hvor oplevelser i naturen bliver delt, så andre også kan tage del i glæden og fornøjelsen.

Vi tilbringer mere og mere tid online. På forskellige sociale medier deler vi alle aspekter af vores liv med venner og famile - men også med fremmede.

Vi bliver også påvirket af andre personers sociale medieoplæg, som får os til at interagere med dem og det indhold, de deler. 

Sociale medier er blevet endnu et sted, hvor vi interagerer med hinanden.

Hvordan gavner naturen os?

Interaktion med andre er afgørende for vores velbefindende og trivsel, og det er vores interaktion med naturen også.

Naturen leverer alle mulige former for tjenester; ikke blot mad, ren luft og vand, men også tjenester som er sværere at kvantificere som glæde, spirituelle oplevelser samt følelsen af identitet og tilhørsforhold.

Disse kulturelle tjenester gavner vores fysiske og psykiske sundhed.

Frustrerende nok er disse 'immaterielle' tjenester, som fylder mest i vores dagligliv, de sværeste at kvantificere og derfor værdsætte.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Navigerer stadig rundt i blinde

Vi ved alle, hvor meget det gavner os at gå gennem en park på vej til arbejde eller fornøjelsen ved en gåtur langs vandkanten på en strand.

Men hvis jeg beder dig om at kvantificere præcis, hvor stor gavn, du tror, det har gjort, samt hvilken slags, er det straks langt sværere. Og det er lige så svært for forskerne.

Så når vi forsøger at forvalte vores interaktion med naturen for på en retfærdig måde at maksimere den gavn, den gør, navigerer vi stadig stort set rundt i blinde.

Det betyder også, at der ofte bliver set bort fra den nydelse og de oplevelser, vi får fra naturen, når vi omformer vores landskab.

Vi kan kvantificere det ikke-kvantificerbare

I løbet af de seneste otte år har flere forskergrupper, blandt andet vores, brugt meget tid på at finde ud af, om vi kan smugkigge i forskellige opslag på de social medier for at afdække, hvor og hvornår mennesker interagerer med naturen.

Det viser sig, at det kan vi godt.

Vi tager ofte fotos og beskriver den del af vores naturoplevelser, der betød noget for os.

 

Så pludselig åbner vores online liv op for muligheden for på global skala at afdække, hvor vi tager hen for at opleve naturen, og hvad vi egentlig nyder, når vi gør det.

Det åbner døren på klem for at kvantificere og værdsætte det tilsyneladende ikke-kvantificerbare.

Værdien af beskyttede marineområder for lokalsamfund

Bevæbnet med denne indsigt, ville vi afdække, om folk brugte beskyttede marineområder mere for at opleve naturen. 

Marine Protected Areas (MPA'er) er et vigtigt forvaltningsværktøj i forsøget på at genoprette biodiversiteten.

Globalt har vi forpligtet os til at beskytte store dele af havene som MPA'er.

Det inkluderer de 10 procent af de nationale farvande, der er beskyttet som MPA-mål i FN's 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling samt initiativet '30 by 30' - det vil sige, at 30 procent af alle oceaner er MPA'er inden 2030.

Med sådanne ambitiøse mål er vi virkelig nødt til at sikre, at MPA'er ikke kun arbejder for biodiversitet, men også for de samfund, der skal leve med dem.

Ambitiøse mål forpligter

MPA'erne kan forvaltes med alle mulige former for interventioner. Visse er kun 'beskyttet på papiret', linjer i vandet, hvor der ikke rigtig sker noget, men nogle af dem forhindrer eller fortrænger økonomisk vigtige aktiviteter for lokalsamfundene som eksempelvis kystfiskeri.

I alle tilfælde er MPA'er anbefalet som interventioner, der kan bruges til at tiltrække flere mennesker til et område for turisme og rekreation, og dermed muligvis hjælpe samfund med at drage økonomisk fordel af dem.

Alligevel er denne antagelse ikke systematisk testet.

125 millioner fotos taget i løbet af 10 år

Vi afprøvede derfor Flickr, en social media platform for amatørfotografer, for at vurdere, om MPA'erne trak flere mennesker til. 

Der var ikke en let måde at stille dette spørgsmål på.

Vi besluttede at sammenligne fotos taget i alle MPA'er (der er omkring 15.000 katalogiseret i en global database) med fotos taget i tilstødende, ubeskyttede kystområder af samme størrelse, som vi brugte som kontrolelementer.

Vi fandt mere end 125 millioner fotos taget i løbet af de seneste 10 år. 

Vi fandt, at flere personer i gennemsnit brugte flere dage på at tage flere billeder i MPA'er end i kontrolområderne.

flickr foto cerbere-banyul marine reservat MPA

Eksempel på Flickr-fotos fra Cerbère-Banyuls marine reserve og fra det tilstødende kontrolområde. I dette tilfælde er en by et fælles træk i dette kontrolområde. Det viser sig, at det er det opbyggede miljø, som er i fokus for fotos fra kontrolområderne. (Foto til venstre: Franck Singler CC BY-ND 2.0, foto til højre: Jorge Franganillo CC-BY-2.0)

Merværdien af beskyttede marineområder

Derefter så vi på fotomotiverne. 

Vi fandt, at fotografierne i MPA'er var mere fokuserede på naturaktiver (dyrelivet og det naturlige landskab), og at fotografierne fra kontrolområderne var mere fokuserede på det skabte miljø.

Kontrolområderne havde alle mulige slags naturlige og menneskeskabte funktioner. 

Denne analyse fortæller os, at folk lod til at have en bias i det, de fotograferede.

Beskrev fotografierne mere positivt

Selvom der muligvis var tilsyneladende naturlige fællestræk ved kontrol- og MPA-områderne, har de besøgende taget flere billeder af disse funktioner i MPA'erne.

I kontrolzonerne har de taget flere billeder af menneskeskabte funktioner.

 

Så en MPA-betegnelse fører tilsyneladende værdi til de eksisterende naturaktiver, der findes i regionen.

Fotograferne beskrev MPA-fotografierne mere positivt, hvilket fortæller os lidt om den glæde, de oplevede ved interaktionen med naturen.

Lokalsamfundet kan drage fordel

Vi var også i stand til at smugkigge i andre personers reaktioner på billederne. 

De personer, der så billederne online, havde en tendens til at foretrække de fotos, der blev taget i MPA'er, uanset fotoemnet, og MPA-fotos modtog desuden flere kommentarer.

Vi konkluderede, at den 'gennemsnitlige' MPA bidrager med flere kulturelle økosystemtjenester - det vil sige naturbaseret nydelse, spirituelle oplevelser og udvikling af en følelse af at høre til - end andre zoner i deres nabolag.

De sidstnævnte analyser viser også, at MPA'erne genererede online opmærksomhed for disse destinationer.

MPA'erne tilføjer derfor værdi til destinationens eksisterende dyreliv og landskab, som lokalsamfundet kan drage fordel af; både ved destinationen og online.

Nature 2.0: online oplevelser med reelle fordele?

På samme måde som vi har set en udvikling af vores sociale liv online, ser vi også en udvikling af vores interaktioner med naturen online.

I dag er vi nødt til at forstå værdien af denne 'online' natur; det vi kaldte den 'sekundære eksponering' for naturen. Vi ved, at det bringer glæde.

Der er allerede indikationer på, at denne sekundære eksponering for naturen også kan have sundhedsmæssige fordele, som eksempelvis forbedret humør, reduktion af stress samt forbedret kognition.

Derfor giver virtuelle oplevelser også mulighed for, at samfund rige på natur kan nå ud til alle mennesker rundt omkring i verden, der værdsætter naturen højt, men som ikke kan besøge den.

Vi er nået hele vejen rundt

I denne vision har sociale medieplatforme som Facebook, med mere end to milliarder daglige aktive brugere, mulighed for at fungere som markedspladser, der tilbyder lokalsamfundene en måde at udvikle naturoplevelser med fokus på trivselsfordele, hvorfra de kan generere en indkomst.

Vi er nået hele vejen rundt. Sociale medier er blevet den gamle virtuelle 'agora', hvor alle i den 'kendte verden' kan mødes, diskutere og handle.

Disse virtuelle udvekslinger leverer en måde at overføre værdien af naturressourcerne til virtuelle modparter og afkobler derfor økonomisk vækst fra udnyttelse af naturens ressourcer - netop som EU's grønne aftale (Green Deal) advokerer for.

Udvekslingerne åbner også muligheder for, hvordan man bedre kan kvantificere naturens indflydelse på vores velvære og velbefindende, et vigtigt skridt for nationer, der forsøger at skifte til såkaldte 'wellbeing economies'.

I en stor serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden. Du kan debattere løsninger med godt 6.000 andre danskere i Facebook-gruppen Red Verden.

Oversat af Stephanie Lammers-Clark. 

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

DOI - Digital Object Identifier

Artikler, produceret til Forskerzonen, får tildelt et DOI-nummer, som er et 'online fingeraftryk', der sikrer, at artiklerne altid kan findes, tilgås og citeres. Generelt får forskningsdata og andre forskningsobjekter typisk DOI-numre.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om blandt andet det mikroskopfoto, som du kan se herunder.


Annonce: