VM 2022: Det er ikke sidste gang, en autoritær stat lægger hus til
Udviklingen i FIFA peger på, at Qatar ikke er den sidste udemokratiske og korrupte værtsnation, vurderer dansk professor og idrætshistoriker.
Billede fra trofæoverrækkelsen ved VM 2018 med Putin, FIFA's præsident Gianni Infantino og Kroatiens tidligere præsident Kolinda Grabar.

Rusland var værter for VM i 2018. Billedet er fra trofæoverrækkelsen og viser Ruslands præsident Putin sammen med FIFA's præsident, Gianni Infantino, og bag ved dem Kroatiens tidligere præsident, Kolinda Grabar. (Foto: Shutterstock)

Rusland var værter for VM i 2018. Billedet er fra trofæoverrækkelsen og viser Ruslands præsident Putin sammen med FIFA's præsident, Gianni Infantino, og bag ved dem Kroatiens tidligere præsident, Kolinda Grabar. (Foto: Shutterstock)

Søndag den 20. november spilles åbningskampen ved verdensmesterskaberne i fodbold i Qatar.

Et VM, der i den vestlige verden er det hidtil mest omdiskuterede og kritiserede.

Hvordan er det kommet hertil, hvilken rolle har FIFA spillet i den sammenhæng, og hvad kan vi forvente af fremtiden? Kommer Kina eller Saudi-Arabien eksempelvis til at skulle stå for VM i herrefodbold?

Jeg har blandt andet forsket i forholdet mellem idræt og politik i forhold til De Olympiske Leges historie og fodboldens internationale historie, og jeg har skrevet bogen ’Verdenspillet. Fodboldhistorie fra de første spark til Verdensmesterskaberne’.

For at forstå, hvordan fodbold-VM er havnet i Qatar i november og december 2022, og hvor det i fremtiden bringes hen, må vi se på FIFA’s og fodboldens historie.

Det første VM

Fodboldens verdensorganisation, FIFA, regulerer international fodbold og har rettighederne til VM i fodbold. Organisationen blev dannet i 1904 og organiserede det første VM i fodbold i 1930 i Uruguay.

Længe var det de europæiske og sydamerikanske lande, der dominerede VM med en europæisk præsident for FIFA i spidsen.

Efter frisættelsen af kolonierne begyndte et nyt mønster at tegne sig.

Nye tider

Hvem kan komme med?


For at deltage ved VM skal man både være medlem af FIFA og vinde en af de mange kvalifikationsturneringer forud for slutrunden

I dag deltager 32 lande i slutrunden i Qatar, hvoraf Afrika og Asien har fem pladser hver inklusive Australien. Europa har stadig 13 og Sydamerika har fire. Nord-, Centralamerika og Caribien har fire og værtslandet én.  

I 2017 foreslog FIFA, at antallet af pladser i slutrunden udvides til 48. Hensigten er, at der skal tildeles flere pladser udenfor Europa, men hvordan den endelige fordeling bliver, er endnu ikke afgjort.

Ved VM i 1966 i England boykottede de afrikanske lande turneringen, fordi de sammen med de asiatiske lande skulle spille om én enkelt plads i turneringen, hvor de øvrige 15 pladser var forbeholdt de europæiske og sydamerikanske lande.

På den måde endte det med, at Nordkorea deltog som eneste asiatiske land.

En brydningstid var så småt begyndt, og ved VM i Vesttyskland i 1974 kom det til et tydeligt opgør med den europæiske dominans.

Til dette VM havde det hidtil største antal lande tilmeldt sig turneringen om kvalifikationen til de 16 pladser i slutrunden, hvad især skyldtes mange flere tilmeldinger til kvalifikationsturneringerne fra Asien/Oceanien og Afrika.

Kæmpefirmaer skulle skaffe flere pladser til Afrika og Asien

Dette kom også til at afspejle sig ved valget af en ny præsident for FIFA under VM i Vesttyskland. For første gang tabte den siddende europæiske præsident, Stanley Rous, til en ikke-europæer.

Flest stemmer fik brasilianeren João Havelange, der havde ført valgkamp i de asiatiske og afrikanske lande, og dermed udkonkurreret europæerne.

Til gengæld for støtten, havde han lovet at fordoble Afrikas og Asiens antal deltagere ved VM-slutrunderne, samt lovet økonomisk støtte til udbygningen af fodbolden på de to kontinenter.

For at indløse løftet allierede Havelange sig med internationale koncerner som Coca Cola, Adidas, McDonalds og elektronikfirmaet JVC, ligesom han forventede flere penge i FIFA’s kasse gennem bedre medieaftaler.

Større end FN og OL

Som den person, der rent praktisk skulle føre løfterne ud i livet, ansatte Havelange schweizeren Joseph Blatter, der dengang var på Adidas’ lønningsliste.

Som leder af udviklingsprojektet, og senere fra 1981 som generalsekretær i FIFA, gødede Blatter jorden for, at han i 1998 kunne overtage posten som præsident for FIFA efter Havelange.

Under Havelange var antallet af medlemslande steget fra 100 til 203 – flere end der er medlem af FN. FIFA var for alvor på godt og ondt blevet en verdensorganisation.

I 1982 steg antallet af deltagere ved VM-slutrunden fra 16 til 24, og i 1998 blev VM udvidet til de nuværende 32 lande. Samtidig eksploderede de kommercielle interesser i VM.

Sepp Blatter og Joao Havelange i 1982

Joseph 'Sepp' Blatter (til venstre) og João Havelange (til højre) i 1982. (Foto: Nationaal Archief Fotocollectie Anefo - CC BY-SA 3.0 nl)

I forhold til omsætning og seerinteresser, er VM den absolut største sportsbegivenhed – større end de olympiske lege.

Dermed kom en anden måde at forholde sig til de mange midler også ind i billedet – korruption og en gråzone, hvor politiske studehandler fik betydning for tildeling af værtskabet for VM.

Værtsnationer og politiske studehandler

Havelange havde selv tjent en del af sine midler ved at gøre forretninger med en minister under Portugals diktator Salazar, samt ved at sælge våben til Bolivias diktator, og blev senere udelukket af FIFA for korruption.

Blatter delte fodboldmidler ud til en række afrikanske lande og er blevet beskyldt for korruption men aldrig dømt ved en domstol.

Under Havelange blev det besluttet, at VM for første gang skulle foregå i Asien med Sydkorea og Japan som værter i 2002.

Da Blatter blev præsident for FIFA lå det i kortene, at VM for første gang skulle til Afrika.

Det var tanken, at det skulle være i Sydafrika i 2006, men her havde Blatter gjort regning uden Tyskland og fodboldikonet Franz Beckenbauer, der lykkedes med at få VM til Tyskland på Sydafrikas bekostning.

I stedet kom VM til Sydafrika i 2010. I 2014 var Brasilien for anden gang vært for VM, men det var tildelingen af de to følgende værtskaber i Rusland og Qatar, der for alvor skabte international debat.

Løb med sejren for næsen af USA

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet og Region Hovedstaden.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

I 2010 besluttede FIFA, at man allerede nu ville afgøre tildelingen af værtskabet for VM i 2018 såvel som 2022.

Der skulle blot to afstemninger til i FIFA’s eksekutivkomité for at afgøre, at VM i 2018 skulle til Rusland.

Mere kompliceret var det med afstemningen om værtskabet i 2022, hvor der skulle fire afstemningsrunder til, før Qatar med 14 stemmer fik mere end halvdelen af stemmerne i eksekutivkomitéen og dermed vandt foran USA.

Mange så USA, Sydkorea eller Japan som de væsentligste kandidater til værtskabet, men ikke Qatar.

Da afstemningen er hemmelig, ved vi ikke, hvordan der er blevet stemt, men Blatter talte i 2014 om, at der skulle have været øvet politisk pression fra forskellige sider – samtidig med at han i dag udtaler, at det var uheldigt, at Qatar fik værtskabet.

En gunstig kontrakt

Sidenhen er det blevet klart, at der både har været tale om studehandler og korruption i forbindelse med afstemningen.

Eksempelvis fik Paris St. Germain med eksekutiv-medlem Michel Platinis og Nikolas Sarkozys hjælp en gunstig kontrakt med Qatar, som har gjort pariserklubben til en særdeles velhavende klub.

Platini har som en af de få offentligt udtalt, at han stemte til fordel for Qatar – da han fandt, at det var det bedste bud!

Derudover er en af Qatars nøglepersoner i FIFA, Mohammed Bin Hammam, sidenhen blevet udelukket fra FIFA for livstid på grund af mistanke om korruption.  

Vi har vidst det siden 2010

Siden 2010 har man således vidst, at VM skulle foregå i et land, hvor betingelserne for et VM-værtskab er næsten de dårligst tænkelige.

Det meget varme vejr i Qatar har betydet, at VM skal foregå i november-december. Det er midt i de nationale ligaers turneringer med mange kampe, hvorfor vi kan forvente, at det er pressede, trætte og slidte landsholdsspillere, der møder frem til turneringen.

Qatar er verdens rigeste land, på størrelse med Jylland og har i alt omkring 2,7 millioner indbyggere. Her udgør kun cirka 20 procent den oprindelige befolkning, der har statsborgerskab - og i øvrigt er fritaget for at betale skat.

Resten er fremmedarbejdere, der primært kommer fra Indien, Pakistan, Nepal og Filippinerne.

Det er de sidste, der har stået for opførelsen af de stadions, der skal anvendes ved VM, og som har ført til den kraftige debat om slavearbejde i Qatar.

 

Opførslen af Lusail Stadium i Qatar inden VM i herrefodbold 2022

Lusail Stadium er en af de konstruktioner, der op til VM i Qatar har kostet en lang række migrantarbejdere livet. (Foto: Shutterstock)

Et sammensat land

Indtil 1971 var Qatar et britisk protektorat, og som en ny stat har Qatar siden 1990’erne indledt et lidt bizart kapløb med naboerne De Forenede Arabiske Emirater om, at klare sig bedst på områder som rigdom og international anerkendelse.

Her er fodbold og sport i det hele taget et absolut brugbart middel, hvilket blandt andet fremgår af utallige sponsorater til betydningsfulde europæiske ligaklubber, såsom Barcelona og Manchester City

I Qatar har dette betydet, at fremmed arbejdskraft uden borgerrettigheder står bag opførelsen af alle prestigeprojekter, at landet har en ensrettet og censureret presse samtidig med det paradoksale, at Mellemøstens kritiske tv- og radiosender Al Jazeera sender fra Qatar.

Endelig har Qatar tilladt, at amerikansk og britisk militær har base i landet.

Qatar er et land med mange paradokser.

Fremtiden byder på flere rige, autoritære værtsnationer

Qatar fik givetvis tildelt VM, fordi sammensætningen af FIFA har ændret sig radikalt de sidste godt 30 år, hvor ikke-europæiske lande har vundet større og større indflydelse.

Blatter, der var præsident for FIFA, da Qatar fik værtskabet, kritiserer i dag beslutningen.

Blatters efterfølger Gianni Infantino, der første gang blev valgt til at rydde op efter en række uheldige korruptionsager i FIFA, har i dag bosat sig i Qatar, og har forud for slutrunden udtalt, at VM i Qatar vil blive det bedste nogensinde.

Både Blatter og Infantino er fra Europa, men valgt med opbakning fra hele FIFA, der politisk har mistet den europæiske dominans.

Bliver Saudi-Arabien de næste? Eller Kina? 

Hvis de tidligere kolonilande i Afrika og Mellemøsten, fremover også kan finde fodslag, vil de kunne sætte store fingeraftryk i forbindelse med tildelingen af værtskabet for VM i fodbold fremover.

Også fordi, der i FIFA er bestræbelser på at værtskabet skal gå på skift mellem verdens forskellige kontinenter, og hvor det nok er mest tænkeligt, at det er velhavende oliestater og/eller autoritære regimer som Ægypten eller Kina, der vil byde ind på et VM-værtskab.

Om dette så vil forgå i mere eller mindre fint trav får tiden vise. Der er megen prestige og mange midler på spil. Så umiddelbart ser det ikke ud til, at et VM i et af verdens rige autoritære lande bliver en engangsforeteelse.

Saudi-Arabien er allerede begyndt at tale om et VM-værtskab i 2030, og længe har Kina investeret kraftigt i at opruste på fodboldområdet, så mon ikke det også på et tidspunkt vil byde ind på et værtskab for herrer-VM efter, at det i 2007 var vært for VM i fodbold for kvinder.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk