Vikingernes brutale 'blodørne'-ritual var faktisk anatomisk muligt at gennemføre
Historierne om den uhyggelige torturmetode bliver ofte afskrevet som et ønske om at afbilde vikingerne som barbariske hedninge. Men nu har en gruppe læger og historikere vist, at det var muligt at skære blodørne i et menneske med datidens redskaber.
Vikingerne vikingetiden blodørn totur hævn begravelse ritual udgravning efterliv arkæologi

Selvom mange historikere mener, at der aldrig blev skåret en blodørn på nogen i løbet af vikingetiden, lever myten i bedste velgående i moderne tv-serier og spil. Her hænger Kong Ælle af Northumbria, efter han har fået skåret en blodørn i ryggen i tv-serien Vikings. (Foto: Vikings/History Channel)

Selvom mange historikere mener, at der aldrig blev skåret en blodørn på nogen i løbet af vikingetiden, lever myten i bedste velgående i moderne tv-serier og spil. Her hænger Kong Ælle af Northumbria, efter han har fået skåret en blodørn i ryggen i tv-serien Vikings. (Foto: Vikings/History Channel)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Vikingerne har længe været berømte for deres hurtige langbåde og blodige angreb samt brutal og overdreven vold. 

Mellem det 8. og 11. århundrede forlod vikingerne deres hjemlande i nord for at handle og plyndre på tværs af Europa.

Særligt berygtet er den såkaldte 'blodørn' - et gruvækkende og blodigt ritual, som vikingekrigerne siges at have udført på deres mest forhadte fjender.

Ritualet involverede angiveligt at skære offerets ryg op og løsne ribbenene fra rygsøjlen, før lungerne blev trukket ud gennem de resulterende flænger i kroppen. 

Lungernes sidste flagrende krampetrækninger spredt ud over ribbenene lignede angiveligt fuglevingers bevægelser - og derfor blev torturmetoden kaldet 'blodørnen'.

Ritualet er for nylig blevet skildret i tv-serien Vikings og videospillet Assassins Creed: Valhalla, samt gyserfilmen Midsommar fra 2019, som følger et amerikansk par og deres venners rejse til Sverige.

Blødørne-ritualet er blevet forkastet som myte

I årtier har forskere forkastet blodørnen som en myte. Man har aldrig fundet evidens for ritualet, og vikingerne selv førte ingen optegnelser.

De oplistede kun deres bedrifter i talt poesi og sagaer, der først blev nedskrevet flere århundreder senere. 

Så det blodige ritual er blevet dømt usandsynligt, som følge af gentagne misforståelser af kompleks poesi og de kristne forfatteres ønske om at afbilde de nordiske overfaldsmænd som barbariske hedninge.

Men vores nye studie har en helt ny tilgang. 

Vores team, som består af medicinske forskere og en historiker, udskiftede det mangeårige spørgsmål: »Forekom blodørnen nogensinde i virkeligheden?«, og spurgte i stedet: »Var blodørnen egentlig mulig?«

Vores svar er et klart ja.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Er dykket ned i fænomenet med nutidig viden om anatomi

Tidligere forskning har kun fokuseret på detaljerne i middelalderlige skriftlige beretninger om torturen med langvarige diskussioner til følge, koncentreret om de nøjagtige termer, der blev brugt til at beskrive 'parteringen' eller 'udskæringen' af ørnen i ofrets ryg. 

En udbredt opfattelse er, at hele fænomenet er en misforståelse af et eller andet kompliceret digt, og ikke noget, der faktisk kunne have fundet sted.

Ved hjælp af nutidig viden om anatomi og fysiologi, sammen med en omhyggelig revurdering af de ni middelalderlige beretninger om ritualet, undersøgte vi, hvilken effekt en blodørn ville have haft på en menneskekrop. 

Svært, men langt fra umuligt at lave en blodørn

Vi fandt, at selve proceduren ville være svær, men langt fra umulig at udføre - selv med den daværende teknologi.

Vi har en teori om, at en bestemt type spydspids muligvis blev brugt som et provisorisk værktøj til hurtigt at åbne brystkassen bagfra. 

Et sådant våben kan endda være afbildet på et stenmonument fundet på den svenske ø Gotland, hvor en scene hugget ind i stenen afbilder noget, der muligvis symboliserer en blodørn eller anden henrettelse.

Men vi indså også, at selv hvis ritualet blev udført forsigtigt, ville offeret dø meget hurtigt. 

Derfor ville ethvert forsøg på at forme ribbenene som 'vinger' eller fjerne lungerne være blevet udført på et lig. Lungernes sidste flagrende bevægelser ville ikke ske. 

Selvom det kan få blodørnen til at lyde endnu mindre sandsynligt for nutidige læsere, demonstrerer vi også, at på trods af, at det var usædvanligt at lemlæste lig og udføre ritualer på døde kroppe, var det ikke helt fjernt for vikingetidens krigerelite.

Vikingerne vikingetiden blodørn totur hævn begravelse ritual udgravning efterliv arkæologi

I studiet viser forskerne præcis, hvilke muskler der skulle skæres op for at give adgang til ribbenene. Skuldrene skulle også skubbes ud af leddene. (Illustration: Luke John Murphy et al./Speculum)

Krigerne gik til ekstremer for at beskytte deres ry

Med udgangspunkt i arkæologiske og historiske data har vores forskning vist, at blodørneritualet passer med det, vi ved om vikingetidens krigerelites adfærd. 

De havde ingen betænkeligheder ved at vise døde menneske- eller dyrekroppe i forbindelse med særlige ritualer, som eksempelvis spektakulære henrettelser. 

Vores studie undersøgte specifikt såkaldte ‘afvigende begravelser’, som eksempelvis skelettet af en velklædt adelskvinde, der blev halshugget i Birka i det 10. århundrede og efterfølgende begravet med resterne af sit hoved klemt mellem sin arm og overkrop.

Adelskvindens kæbeben manglede (det var muligvis smadret under halshugningen), men var erstattet af underkæben fra en gris. 

Krigere fra dette samfundslag var besat af deres ry og rygte og villige til at gå ekstremt langt for at beskytte deres omdømme.

Blodørnen som hævn for skammelig, æreløs død

Blodørnen ser ud til at have været et mere ekstremt tilfælde af denne form for adfærd kun udført under ekstraordinære omstændigheder:

På en krigsfange, der tidligere havde udsat ritualudøverens far (eller en anden mandlig slægtning) for en skammelig, æreløs død. 

I middelalderlige sagaer inkluderer nogle af disse 'triggerdrab' ofre, der bliver smidt i kuler med giftslanger, brændt levende i et langhus uden chance for en retfærdig kamp, og endda får tarmene revet ud og naglet til en post. 

I sagaerne er blodørnen afbildet som en måde for ofrets pårørende at generobre deres tabte ære.

Blodørnen kan have tjent som afskrækkelse

I modsætning til den etablerede kundskab argumenterer vi derfor for, at blodørnen meget vel kunne have fundet sted i vikingetiden.

Det var fysisk muligt, i tråd med bredere social kutyme i forbindelse med henrettelse og behandling af lig, og ritualet afspejlede en kulturel besættelse af at demonstrere ære og prestige. 

Hvad mere er, at denne spektakulære brutalitet sikrede, at alle, der hørte om den, ville være ivrige efter at fortælle historien i alle dens blodige, rædselsvækkende detaljer - ligesom vi stadig fortæller den i dag.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk