Vikingerne pyntede deres bygninger med overraskende farvevalg
En forsker har undersøgt, med hvad og hvordan vikingerne malede deres bygninger. Hun blev overrasket over dristige valg og avancerede maleteknikker.
Vikinger-farver

Vikingerne mestrede malerteknikker, som var overraskende avancerede. Og så havde de et helt andet syn på, hvilke farvesammensætninger, der er flotte, end vi har i dag. Her ser du en variationen af vikingetidens pigmenter og farver. (Foto: Henriette Syrach Lyngstrøm)

Vikingerne mestrede malerteknikker, som var overraskende avancerede. Og så havde de et helt andet syn på, hvilke farvesammensætninger, der er flotte, end vi har i dag. Her ser du en variationen af vikingetidens pigmenter og farver. (Foto: Henriette Syrach Lyngstrøm)

Når vi i dag tænker tilbage på vikingetiden, er vi ikke i tvivl om, at vikingerne var omgivet af farver. Skoven var grøn, himlen var blå, lerkarrene brune og dragterne både røde og gule. Men vikingerne; hvordan opfattede de farver?

Det kan en runesten fra Rønninge på Fyn være med til at give os svaret på. Stenen er en typisk repræsentant for 900-tallets østdanske runesten, og teksten kan oversættes: »Sote satte denne sten efter Elev, sin broder, søn af Asgot med det røde skjold.«

Der er lidt tvivl om, hvorvidt den sidste del af sætningen er korrekt oversat. Måske står der »den rødskjoldede« eller »ham med det røde modermærke« – men uanset meningen, så anvendes farven rød som et deskriptivt element.

Også navnet Sote, der kendes fra flere runesten, er interessant i denne sammenhæng. Det betyder ’den mørke’ og har etymologisk tilknytning til ordet ’sod’.

Der er altså ingen tvivl om, at mennesker i 900-tallet opfattede verden i farver, og at de havde betegnelser for i hvert fald nogle af de farver, der omgav dem.

For bare 50 år siden foretrak danskere andre farver og andre farvesammensætninger, end vi gør i dag – på den måde kan der skrives farvehistorie.

Så hvilke farver foretrak Sote, Elev og Asgot?

vikinger-farver-maling

Forskerne har lavet forsøg, hvor de efterligner vikingernes farvevalg og maleteknik. Pigmenterne er blandet med linolie og blevet til maling, der her bliver brugt. (Foto: Henriette Syrach Lyngstrøm)

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.  

Runesten vidner om vikingernes brug af farver

Sikkert er det, at vikingerne forstod at bruge farver på en konstruktiv måde. De malede nemlig også på runesten.

Stenen ved Bjerring kirke mellem Viborg og Randers har spor af mønje – ikke i selve runerne, men på en maske, der er hugget ind i stenens ene hjørne.

Mønje, der har en kraftig rødorange farve, er en giftig forbindelse af ilt og bly med den kemiske betegnelse triblytetraoxid (Pb3O4).

I Middelalderen blev mønje anvendt til kirkernes kalkmalerier og på klostrenes pergament – og langt op i moderne tid blev den brugt som rustbeskyttende oliemaling på skibsskrog.

Også i Köping kirke på Öland er der fundet rester af bemalede runesten, og her er det ikke alene ristningerne, men også stenenes overflader rundt om runerne, der er farvelagt.

For man har, måske for at lette læsningen, vekslet mellem rød og sort maling omkring hvert ord, ligesom huggefejl – som spejlvendte runer – kan være rettet med farve.

Vikingerne har altså ikke alene oplevet verden i farver, de har også brugt farver aktivt.

Opfattelser af farver er subjektive

Farver er bølger af synligt lys, der kastes tilbage fra den overflade, de rammer.

De lysbølger, som det menneskelige øje kan registrere, ligger i spektret mellem ultraviolet og infrarød og opfattelsen af dem som farver er ikke alene afhængig af det menneskelige øje, men også af den menneskelige hjerne.

Den påvirkes af farverne og af de lysforhold, hvorunder de ses.

Så mens lysbølgerne er et målbart fysisk fænomen, er opfattelsen af dem som farver afhængig af det enkelte menneske og af lige netop den situation, hvori farven ses.

Book et gratis foredrag om vikingetiden i farver

Artiklens forfatter, Henriette Syrach Lyngstrøm, er med i 'Bestil en Forsker'-ordningen – en del af Forskningens Døgn – og kan til og med 31. marts bookes gratis til at holde et foredrag mellem 23.-29. april. Det tilbud gælder også for de øvrige forskere i ordningen. 

Henriette Syrach Lyngstrøm stiller op med foredraget 'Vikingetid i farver'. Det kan bookes her.

På trods af dette subjektive element findes der farver, der intuitivt opfattes og anvendes på samme måde af større grupper af mennesker. Det er derfor, farver kan bruges som en del af et visuelt sprog.

Et eksempel fra nutidens Danmark er farven rød, der signalerer ønsket om skærpet opmærksomhed, når den anvendes på brandbiler, færdselstavler eller kastes som maling mod en statsminister.

Men der er også mode i farver. Tænk bare tilbage på 1970'ernes klassiske boligindretning med hessianbrune vægge og mosgrønne badeværelser.

Bemalede træplader i gravhøj kan stamme fra et møbel

Vikingernes farvesmag matcher nok heller ikke den boligindretning, som vi ser i de fleste nordiske hjem i dag. For vikingerne var glade for vovede sammensætninger af stærke farver

Det ved vi fra undersøgelser af indholdet af gravhøjene i Jelling.

En af 900-tallets helt store begivenheder var opførelsen af de to store gravhøje i Jelling. Det skete omkring midten af århundredet, og højene blev ikke opført som hvilested for hvem som helst.

Alligevel – eller måske netop derfor – var Nordhøjen næsten tom, både i 1821 og igen i 1861 da kong Frederik VII ledte forgæves efter sin forgænger. Men kun næsten.

For der lå omkring 25 stumper af tynde træplader, den største på størrelse med et A4 ark, og de var alle sammen malet i mættede hvide, gule, røde, grønne, brune og sorte farver.

Vi ved ikke, hvad stykkerne har været en del af, da men de var gennembrudte og bedømt ud fra tykkelsen kan de stamme fra tre forskellige genstande eller måske fra tre forskellige steder på den samme genstand.

En stoleryg, en sengegavl eller måske et skab med låger? For bemalingen er udført, så stykkerne kan ses fra begge sider, uden de er fuldstændig ens.

Billede af det ”A4 store” stykke træ fra Jelling

Det 'A4 store' stykke træ fra Jelling, som vidner om vikingernes farvevalg og maleteknik. (Foto: Nationalmuseet)

Træplader med spor fra maleteknik

Træets overflade er først slebet med et slibemiddel af finmalet kvarts, hvorefter detaljerne i ornamentikken er ridset ind i overfladen med en kniv eller et andet spidst redskab.

Ridserne er tydeligvis ikke dækket af maling, hvilket tyder på, at træets overflade som helhed ikke har været grundet forud for bemalingen. Alligevel ligger der en undermaling under flere af farverne, og det er tankevækkende, da kun én af de øverste farver er transparent.

Hvilket formål tjente undermalingen, hvis den ikke kunne ses? Fortrød maleren farvevalget, eller blev de øverste lag maling lagt på senere i genstandens brugstid?

Konturlinjerne og de mange små detaljer som prikornamenter og cirkelslag har fuldendt bemalingen, og på nogle flader ses der tydelige penselstrøg, så malingen har været relativ tyktflydende og tørret op så hurtigt, at sporene efter penslen ikke er flydt ud.

De små prikker er enten udført på fri hånd eller måske snarere duppet på gennem en skabelon, mens cirkelslagene er udført med et passerlignende redskab.

Vikinger værdsatte stærke farver fra hjemegn og fra import

Nationalmuseets kemikere og konservatorer har identificeret mindst otte forskellige farvepigmenter på træstykkerne.

Jordfarverne med de gullige og rødbrune toner er de mest fremtrædende, men der er også anvendt trækulssort, blyhvidt, auripigment, et grønt kobberpigment og en gul farve, der sandsynligvis er baseret på harpiks.

Af disse pigmenter kan sort, brun og den ene af de røde farver være af lokal oprindelse, mens de andre er importvarer.

Det er avanceret malekunst med stærke, mættede farver helt på linje med mønjen på runestenen fra Bjerring kirke og med de farver, der kendes fra ryttergraven i Grimstrup, skjoldet på Trelleborg, skibet i Ladby og på tømmeret i den hundrede år yngre stavkirke i Hørning.

Som arkæologer har vi et lille men udsøgt materiale, der tillader os at kigge ind i en forunderlig og på mange måder overraskende del af vikingernes farverige univers.

Der er ingen tvivl om, at vikingerne så verden i farver, og at deres opfattelse af, hvad der var grimt og hvad der var smukt, afveg en hel del fra nutidens. 

Ydersiden af planke fra Hørning trækirke

Levn fra vikingetiden ligger til grund for forskningen i deres maleteknikker. Her ses ydersiden af planken fra Hørning trækirke: (Foto: Nationalmuseet)

Vi ved mest om farveholdningerne i vikingernes prestige-byggerier

Vikingerne holdt af kraftige, mættede farver, som de ikke var bange for at sætte sammen i det, vi i dag vil opfatte som dristige kombinationer. De værdsatte både farvers kulør og valør på en helt anden måde, end vi gør i dag.

Samtidig besad de en højt udviklet maleteknisk indsigt, hvor de mestrede såvel avancerede teknikker som en bred palet af både lokale og importerede pigmenter.

Selvfølgelig var det primært i stormandsmiljøerne omkring Jelling, Trelleborg og Ladby, at de professionelle håndværkere åbnede værktøjskasser med en overflod af pensler, passere og skabeloner, med slibemidler og pigmenter som cinnober, auripigment og vivianit.

For der var stor social afstand mellem disse aristokrater og flertallet af befolkningen i vikingetiden, hvor langt de fleste levede ikke alene på – men også af – landet. De var selvforsynende bønder, der spiste afgrøder, de dyrkede, bær de samlede, husdyr de slagtede og fisk de fangede. Og de havde ingen adgang til importerede pigmenter og ikke en malers kendskab til at bruge dem, så de måtte nøjes med okker, kalk og trækul.

På den måde blev de klare, mættede farver og et håndværk med fine pensler og passere et af de meget synlige fænomener, der understregede vikingetidens store sociale forskelle.

Men hvem ved, måske var bonden en dag så heldig, at han fik et glimt af Asgot med det imponerede, cinnoberrøde skjold.

Bestil gratis forskerforedrag til Forskningens Døgn

Forskerzonen har bragt en del artikler skrevet af forskere, der til og med 31. marts kan bookes til et gratis onlineforedrag under Forskningens Døgn 23.-29. april.

Artiklerne er alle indenfor samme emne som foredragene.

Herunder linker vi til de foredrag, der kan bookes samt forskernes relaterede artikler. For overblikkets skyld har vi delt dem op i kategorierne naturvidenskab, krop & sundhed samt kultur & samfund.

Husk: Alle kan bestille en forsker.

Naturvidenskab

Peter Laursen med foredraget ’Galakser – Universets byggesten’ – læs artiklerne ’Big Bang – en øjenvidneberetning’ og ’Hvad er en galakse’ samt se videoen ’5 ting, du skal vide om galakser’.

Kasper M. Paasch med foredraget 'Solcellesystemer og teknologi' – læs artiklen 'Derfor skal solceller ud af skyggen'

Bertil F. Dorch med foredraget ’Supernova! Fra Tycho Brahe til Betelgeuse’ – læs artiklen ’Vil kæmpestjerne Betelgeuse forårsage dommedag?

Magnus Kjærgaard med foredraget ’Hukommelsens molekyler’ – læs artiklen ’Det sker i hjernen, når vi skaber minder’

Tue Hassenkam ’Livets oprindelse - fra et nanometer perspektiv’ – hør podcasten ’På jagt efter livets byggeklodser i stjernestøv

Mette S. Herskin med foredraget ’Dyrenes biologi - og hvad vores viden om den betyder for hvordan vi omgås dem’ – læs artiklen ’Hvordan studerer vi dyrs smerter?

Aage Kristian Olsen Alstrup med foredraget ’Forsøgsdyr i Danmark: Hvad bruger vi dem til?’ – læs artiklen ’Hvad bruger forskere forsøgsdyr til?

Aage Kristian Olsen Alstrup med foredraget 'Obduktion af strandede hvaler giver ny viden om hvalers evolution' - læs artiklen 'Døde hvaler fortæller om smitsomme sygdomme og forandringer i klima'

Krop og Sundhed

Sebastian Bao Dinh Bui med foredraget 'Den flyvetur gav mig hovedpine! Bliv klogere på flyrelateret hovedpine' – læs artiklen 'Flyrelateret hovedpine: Får du også smerter i hovedet, når du flyver?'

Julie Dalgaard Guldager med foredraget 'Hvordan kan man forebygge alkohol i folkeskolen ved hjælp af virtual reality?' – læs artiklen 'Unge hjælper andre unge med at sige nej tak til alkohol ved hjælp af virtual reality

Maja Thiele med foredraget ’Hvad laver din lever?’ – læs artiklen ’Hvad laver en lever?

Suresh Rattan med foredraget ’Age and ageing’ – læs artiklen ‘Den optimale levealder er 45 år

Jørgen T. Lauridsen med foredraget ’Hvorfor er der så stor social ulighed i sundhed i Danmark?’ – læs artiklen ’Hvorfor har Danmark så stor social ulighed i sundhed?

Morten Arendt Vils Rasmussen med foredraget ’Sådan kan kemometri bruges til at spotte brystkræft’ – læs artiklen ’Kemometri kan hjælpe med at spotte brystkræft, falsk olivenolie og allergikere

Hanne Irene Jensen med foredraget ’Hvornår skal man stoppe livsforlængende behandling? – læs artiklen ’Hvornår skal vi sige ja til døden og nej tak til behandling?

Line Hagner Nielsen med foredraget ’Undgå stikket – fremtidens piller kan være på størrelse med et sandkorn’ – læs artiklen 'Undgå stikket – vaccinepille på størrelse med et sandkorn kan være fremtiden'

Kultur & Samfund

Thomas Søbirk Petersen med foredraget ’Debatten der aldrig vil dø - et forsvar for aktiv dødshjælp’ – læs artiklerne ’Forsker: Derfor bør aktiv dødshjælp være lovligt i Danmark’ og 'Derfor er aktiv dødshjælp ikke en glidebane'

Henrik Toft Jensen med foredraget 'Demografisk udvikling og bosætningsmønstre i Region Sjælland og Region Hovedstaden' – læs artiklen 'Danmarks demografi: Færre fødes, færre dør'.

Henriette Syrach Lyngstrøm med foredraget 'Vikingetid i farver' – læs artiklen 'Vikingerne pyntede deres bygninger med overraskende farvevalg'

Carsten Humlebæk med foredraget ’Er det bare Catalonien, der er gået i selvsving eller er det hele Spanien?’ – læs artiklen ’Er en løsning i sigte i Catalonien?

Peter G. Harboe med foredraget ’Hvad gør man, hvis man har for mange projekter?’ – Læs artiklen ’Sådan undgår du, at læring fra projekter går tabt

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

DOI - Digital Object Identifier

Artikler, produceret til Forskerzonen, får tildelt et DOI-nummer, som er et 'online fingeraftryk', der sikrer, at artiklerne altid kan findes, tilgås og citeres. Generelt får forskningsdata og andre forskningsobjekter typisk DOI-numre.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om blandt andet det mikroskopfoto, som du kan se herunder.


Annonce:

Det sker