Var neandertalerne rigtig kloge?
'Neandertaler' bliver ofte brugt nedsættende om grove og simple dumrianer. Men nyere tids opdagelser tyder på, at denne forfader havde flere brikker at rykke med, end rygtet siger.
neandertaler teknologi muslinger tale økser evolution antropologi kunst

Rekonstruktion af en neandertaler baseret på et fund i Belgien. (Foto: Shutterstock)

Rekonstruktion af en neandertaler baseret på et fund i Belgien. (Foto: Shutterstock)

Der har i længere tid været en strid blandt neandertalforskere om neandertalerens mentale niveau. 

Neandertalerne blev i forbindelse med de tidligste fund i sidste halvdel af 1800-tallet tolket som mongoler (et skelet var pga. gigt meget hjulbenet, hvad der blev tolket som tegn på lang tids ridning på heste), irere (som man i England dengang betragtede som lige så dumme som 'hottentotter'), vilde, der havde forvildet sig til Europa, eller syge mennesker. 

Ved århundredets slutning blev de betragtet som menneskets oprindelse, som jo naturligvis måtte være sket i Europa. 

Efter århundredskiftet forenedes i Frankrig fornægtelsen af, at det første menneske skulle være tysk, med katolske krav om at få neandertaleren fjernet fra menneskelinjen. 

Resultatet var en fremstilling af neandertaleren efter bedste vildmandsbillede som en dum abe med en kølle i hånden stående foran en hule. 

Men denne sejlivede fremstilling er, ved vi nu, mildest talt forsimplet. Spørgsmålet, der diskuteres i forskningen, er derfor ikke længere, om neandertaleren var intelligent, men nærmere hvor intelligent. 

2. Verdenskrig ændrede idéerne om neandertalerens endeligt

Efter 1800-tallets afslutninge var det kun enkelte forskere, der fastholdt neandertaleren som det tidligste menneske, heriblandt den danske professor H.P. Steensby, der i 1920 havde fundet ud af, at danskerne var direkte efterkommer efter dette smukke, ædle og højt intelligente, men samtidig stærkt bagtalte væsen.

neandertaler teknologi muslinger tale økser evolution antropologi kunst

Rekonstruktion af neandertaleren på Moesgaard Museum. (Foto: Ole Høiris)

I tiden omkring 2. verdenskrig blev neandertaleren forsøgt genindført, nu som det moderne menneskes og altså ikke menneskehedens forfader, idet man skelnede mellem den vestlige neandertaler, der efter istiden var uddød på grund af for specialiseret tilpasning til kulden, og den centraleuropæiske, der mere kunne ligne en forfader. 

Efter krigen blev det centrale spørgsmål i forbindelse med neandertaleren, hvorfor og hvordan den var uddød/udryddet. 

To verdenskrige havde i høj grad fjernet troen på det moderne menneske som humant, så fortællingen blev, at vi som de stærkeste i en tidlig racekamp havde udryddet neandertaleren, da vi kom til Europa for ca. 40.000 år siden. 

Idéen om os selv som en flok 'dræberafrikanere' kunne dog ikke overleve 1980'ernes genvundne tro på os selv som humane, så nu fandt man forskellige begrundelser for, at neandertaleren var uddød af sig selv. 

Herefter kom et væld af teorier om, hvorfor og hvordan neandertaleren forsvandt, hvilket stadig diskuteres den dag i dag.  

Det, vi ved med sikkerhed, er, at der i forhold til den bestand af neandertalere, man regner med har levet i Europa for 40-45.000 år siden, efterhånden kom langt flere moderne mennesker til, da det moderne menneske indvandrede, bosatte og formerede sig i Europa og Asien. 

'Make love – not war'

DNA-studier skulle skabe helt nye billeder af neandertaleren. Efter at det var lykkedes at blotlægge ikke kun vort eget genom, men også neandertalerens, viste det sig, at ’make love - not war’ måske var den bedste overskrift på det moderne menneskes møde med neandertaleren. 

Det, at europæere og asiater har 2-3 procent neandertalgener i sig, gav neandertaleren et stærkt forbedret image og menneskeligt udseende, så spørgsmålet er nu: Hvor kloge var denne gren af vore fortidige aner? 

Var de dumme, sådan som deres image hidtil havde været, eller var de næsten lige så kloge som os?

Fakta
Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Kunne de tale?

Det centrale spørgsmål i forhold til deres kognitive niveau har især været, om de har haft et abstrakt sprog – noget det moderne menneske kun synes at have haft i måske omkring 100.000 år. 

Givet er det, at hvis tegn på abstrakt tænkning og kommunikation med sikkerhed skal tilskrives selvstændig udvikling hos neandertaleren, skal de være mere end 45.000 år gamle. 

Her har tre områder især været i fokus: Begravede de deres døde rituelt, eller gravede de dem blot ned; havde de æstetisk sans og kunne kommunikere symbolsk; eller havde de en højt udviklet teknologi – alle forhold, der forudsætter kommunikation gennem et abstrakt sprog. 

Alle tre emner har været og er stadig rammer for heftig debat. 

Begravelse eller nedgravning?

Der er forskel på at grave et lig ned for at forhindre, at det skal tiltrække rovdyr, og så foretage en begravelse med symbolsk adfærd og måske tegn på en tro på et liv efter døden.

 Gravgaver har man ikke fundet i forbindelse med neandertalere. 

Flere analyser af fund af neandertalere tyder på, at de i nogle tilfælde var blevet gravet ned. I 2013 viste en analyse af et 100 år gammelt fund, at et neandertalskelet var placeret i en 39 centimeter dyb, rektangulær tilsyneladende skabt eller udbedret fordybning. 

Og da knoglerne ikke var blevet gnavet i af dyr eller mennesker og ikke havde været påvirket af vejrforhold, måtte det være blevet gravet ned og dækket til hurtigt. 

En tilsvarende undersøgelse af et belgisk fund fra 1886-87 af to neandertalere viste tilsvarende, at de ikke havde været udsat for dyrs eller vejrets påvirkning, ligesom den stilling, den ene lå i, tydede på gravlægning. 

Problemet er her, at intet tyder på begravelse frem for nedgravning. 

Det eneste tilsyneladende bevis på begravelse stammer fra Shanidarhulen i Kurdistan. Her fandt man pollen fra otte forskellige slags blomster, der vokser spredt i området, i forbindelse med en 60.000 år gammel neandertalgrav. 

Blomsterne på graven

Det så ud til, at der var lagt to buketter, og det tydede på en bevidst symbolsk handling i forbindelse med begravelsen. 

Reaktionen kom i 1999 fra en amerikansk antropolog, der viste, at en slags mus, der stadig lever i området, samlede blomsterhoveder i bunker. 

neandertaler teknologi muslinger tale økser evolution antropologi kunst

Brudstykker af redskaber som neandertalere lavede af muslingeskaller. Den glatte overflade på musling A indikerer, at muslingen er blevet høstet direkte fra havets bund, mens den endnu var levende. (Foto: PLOS One)

Andre bud var, at det kunne stamme fra senere tiders samling af buketter, så fundet af blomsterpollen var ikke noget bevis på, at neandertalerne havde handlet symbolsk i forbindelse med en begravelse. 

I de seneste år er der igen blevet gravet i hulen, og der er gjort flere fund. Ud fra dette ser det ud til, at hulen har været et sted, neandertalerne begravede eller nedgravede deres døde. Og det at mindst 10 er gravet ned det samme sted, peger i retning af, at der er tale om egentlige begravelser.

Men der dukkede også andre tegn på symbolsk tænkning hos neandertalerne op. 

Endnu ingen klare beviser

I 2016 blev der i Bruniquelhulen nær Toulouse fundet flere ringformede 175.000 år gamle strukturer bygget af afrevne stalagmitter. Der er ikke fundet redskaber eller andre genstande og ej heller fossiler i hulen. 

Nogle mener, at konstruktionen kan have haft symbolsk betydning, mens andre mener, at konstruktionerne måske ikke er menneskeskabte. 

Ørnekløer med skæremærker kan være tegn på æstetisk sans

Brug af personlig udsmykning er tegn på symbolsk adfærd. I ti udgravninger i Sydfrankrig og Nordspanien er der fundet rovfuglekløer, især fra ørne, der er dateret til at være mellem 42.000 og 130.000 år gamle. 

Dertil har man i Spanien fundet 80.000 år gamle fodknogler fra rovfugle med skæremærker, der kan kan være lavet med henblik på at frigøre kløerne. 

Rovfuglekløer har ingen ernærings- eller praktisk funktionel værdi, så neandertalerne har således tilsyneladende brugt rovfuglekløer, måske som hængesmykker, i symbolsk kommunikation. 

Okker-muslingeskaller tyder på evne til symbolsk kommunikation

I 2019 blev der publiceret en række fund af nogle 42.000 år gamle figurer og perler fra en fransk grotte. Undersøgelser af proteiner i de knoglefragmenter, man fandt sammen med figurerne, viste, at der var tale om neandertalere. 

Men da dette er et helt enestående fund, blev det tolket på den måde, at dette var noget, neandertalerne havde lært af de moderne mennesker. 

neandertaler teknologi muslinger tale økser evolution antropologi

Et udvalg at smykker, bl.a. fra Grotte du Renne ved Arcy-sur-Cure. Smykkerne er fremstillet af neandertalere og repræsenterer Châtelperronien-kulturen. (Foto: Marian Vanheren)

Det er også muligt, at de er skabt af hybrider eller måske er resultatet af en form for udveksling med de grupper af moderne mennesker, som var i området på samme tidspunkt. 

Året før var der blevet publiceret, hvad forfatterne betragtede som et overbevisende bevis på, at neandertalerne i hele tre huler i Spanien havde skabt hulekunst for mindst 65.000 år siden. I kritikken blev der stillet spørgsmålstegn ved dateringens pålidelighed, eller om nogle røde striber var menneskeskabte. 

En kritik er også, at der ikke blev lavet undersøgelser af selve 'malerierne'. Men dette forsvares med, at man ikke ødelægger så fantastiske fund ved at bore i dem. 

Et tydeligere tegn på æstetisk sans hos neandertalerne er fundet i en hule i det sydøstlige Spanien i form af nogle 115-120.000 år gamle muslingeskaller, der er farvet rødlige og gullige med okker. 

Evnen til symbolsk kommunikation kan dermed gå meget langt tilbage. 

Reaktionen fra forskere, der vil holde neandertaleren uden for evnen til abstrakt kommunikation, er endnu ikke publiceret.

Neandertaler-teknologi

En måde at vurdere neandertalernes kognitive niveau på er at se på kompleksiteten i produktionen af deres redskaber. 

Neandertalerne har haft skæftede økser, og spyd med påsat stenspids og måske bue og pil. 

Det, der i denne sammenhæng er interessant, er, at de også mestrede den tilsyneladende komplicerede proces at fremstille beg af birkebark, noget de kunne bruge til at ’lime’ for eksempel spydspidser på træskafter eller som ’håndtag’ på stenredskaber. 

Der er enighed om, at de har kontrolleret ilden, og at fremstilling af beg med et fund fra Italien går 191.000 år tilbage, samt at neandertalerne har fremstillet beg længe før det moderne menneske tilegnede sig teknikken. 

Hvor svært kan det være, at lave beg?

Tilhængerne af neandertalernes høje kognitive niveau har understreget, at fremstillingen af beg kræver ret præcis styring af temperaturen samt et ikke-brændbart bæger til opsamling af beget. 

Nu har en række eksperimenter vist, at dette ikke er nødvendigt for at kunne producere beg nok til den anvendelse, neandertalerne gjorde af det. Det kan faktisk lade sig gøre med den teknologi, man allerede ved, neandertalerne beherskede, for eksempel ved at birkebarkruller blev dækket af aske under brændingen.

Et fund af et 50.000 år gammelt stykke flint med beg på i Holland gav et helt andet resultat. 

Her præsenteres fremstillingen af beg, som forskerne har analyseret kemisk, som resultat af en kompleks proces, der kræver flere forskellige komponenter, samt en højere temperatur end den ovennævnte simple med aske kan præstere. 

Denne komplekse form for produktion forudsætter materialekendskab, planlægning og abstrakt tænkning, ja selve det, at neandertalerne lavede komplekse redskaber, sat sammen af flere dele, kræver et højt kognitivt niveau. 

Men denne analyse fik ikke lov at stå uimodsagt. 

I en kort artikel blev de indicier på en kompleks produktion, som tidligere var blevet hævdet i forbindelse med det hollandske fund, tilbagevist. 

Den simple fremstillingsmetode var nemlig også mulig med det beg, man havde fundet i Holland. 

Neandertalerne havde rig mulighed for at efterabe os

Debatten om neandertalernes kognitive niveau er kompliceret. 

Der er den mulighed, at de har været næsten lige så kloge som os – ingen byder på, at de har været klogere. 

Deres hjernerumfang var noget større end den moderne mands, men siden 1970'erne har man ikke ment, at der var en direkte sammenhæng mellem hjernestørrelse og intelligens, så dette er ikke længere et relevant emne. 

I og med at de fik børn med det moderne menneske, har der jo været kontakt, og her er det muligt, at neandertalerne har efterlignet det moderne menneske, hvad angår kunst, teknologi, begravelse og anvendelse af marine ressourcer, men ikke selv har udviklet noget. 

neandertaler teknologi muslinger tale økser evolution antropologi kunst

Et af de mest overbevisende spor efter neandertaleres symbolsk adfærd blev fundet i 2014 i Gorham's hule på sydspidsen af Gibraltar. Den viste skravering er ca. 40.000 år gammel, og Homo sapiens menes ikke at have været til stede i hulen på dette tidspunkt. (Foto: Stewart Finlayson)

Måske har de byttet sig til avancerede redskaber hos det moderne menneske. Måske er det blandinger, der har skabt de efterladenskaber, der tyder på abstrakt tænkning. 

Her skal det huskes, at kontakt mellem neandertalere og moderne mennesker går måske mere end 100.000 år tilbage i Mellemøsten – og her kan neandertalerne have lært noget af de moderne mennesker, som de så har kopieret fra hinanden rundtom i Europa. 

Eller måske har de været lige så innovative som vore forfædre, der forblev i stenalderen i over 200.000 år, og måske har det moderne menneske lært en hel del af de neandertalere, de mødte – noget der ikke er mange bud på.

Udviklingen peger væk fra den 'tumpede abe'

Gennem hele det 20. århundrede har billederne af neandertalerens udseende fra en tumpet abes nærmet sig mere og mere det normale moderne menneskes. 

Som en af vore forfædre må man forvente, at det samme nok vil ske med dens kognitive niveau. 

Som det fremgår, er forskerne ret så skarpt delt i forhold til neandertalerens kognitive niveau, men mon ikke dette niveau i lighed med udseendet lige så stille nærmer sig det menneskelige, nu hvor vi har fælles oprindelse og må se os selv som en slags hybrider. 

Det seneste svar på dette kan man måske allerede få til efteråret, hvor Moesgaard Museum åbner en stor særudstilling om neandertaleren.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om påfugleedderkoppen, der er opkaldt efter fisken Nemo.