Universitetsstuderende har meget frihed, men ikke meget struktur. Det kan være dårligt for nølende studerende, som udsætter opgaver med overspringshandlinger.

Studier har vist, at mindst halvdelen af universitetsstuderende udsætter ting til en grad, der potentielt er skadeligt for deres uddannelse.

Men det er måske ikke det eneste negative resultat af at udsætte tingene til et senere tidspunkt gennem overspringshandlinger.

Studier har fundet en sammenhæng mellem overspringshandlinger og dårligt helbred. Det er forbundet med et højere niveau af stress, mere usund livsstil og udsættelse af at se en læge om helbredsproblemer.

Hvad kommer først?

Disse studier kan dog ikke – i kraft af deres design – fortælle os, hvilken vej forbindelsen går.

Er overspringshandlinger, forhaling og udsættelse skyld i dårligt fysisk og mentalt helbred, fordi personen eksempelvis udskyder at starte et nyt træningsregime eller at gå til læge med et helbredsproblem, eller er det omvendt? Får dårligt fysisk helbred eksempelvis en person til at udsætte og ty til overspringshandlinger, fordi de ikke har energi til at udføre opgaven nu?

For at forsøge at løse denne gåde gennemførte vi et longitudinelt studie, som indhenter data på mere end et tidspunkt for at undersøge en udvikling over tid – det vil sige, at vi fulgte deltagerne i en periode og tog målinger på forskellige tidspunkter.

Større risiko for dårligt mentalt og fysisk helbred

Vi rekrutterede 3.525 studerende fra 8 universiteter i og omkring Stockholm og bad dem udfylde spørgeskemaer hver 3. måned i løbet af et år.

Vores studie, publiceret i JAMA Network Open, har til formål at undersøge, om studerende, der udsætter og tyer til overspringshandlinger, har en højere risiko for dårligt mentalt og fysisk helbred.

Af de 3.525 studerende, vi rekrutterede, besvarede 2.587 det opfølgende spørgeskema 9 måneder senere, hvor adskillige helbredsudfald blev målt.

For at forstå, hvordan overspringshandlinger relaterer til senere helbredsresultater, blev studerende med en større tendens til at udsætte og forhale (som scoret på en skala af overspringshandlinger) ved studiestart sammenlignet med studerende med en lavere tendens.

Flere symptomer på depression, angst og stress

Resultaterne viste, at et højere niveau af overspringshandlinger var forbundet med flere symptomer på depression, angst og stress ni måneder senere.

Studerende med højere niveau af overspringshandlinger var også mere tilbøjelige til at rapportere invaliderende smerter i skuldre eller arme (eller begge), dårligere søvnkvalitet, mere ensomhed og flere økonomiske vanskeligheder.

Disse sammenhænge forblev, selv når vi tog andre faktorer, der kunne påvirke sammenhængen i betragtning, som alder, køn, forældrenes uddannelsesniveau og tidligere fysiske og psykiatriske diagnoser.

Selvom intet specifikt helbredsudfald var stærkt forbundet med overspringshandlinger og forhaling, indikerer resultaterne, at udsættelse kan være af betydning for en lang række helbredsudfald, herunder psykiske problemer, invaliderende smerter og en usund livsstil.

Ikke bevis for årsag og virkning

Som nævnt ovenfor blev deltagerne i tidligere studier kun vurderet på ét enkelt tidspunkt, hvilket gør det svært at vide, hvilken af tilstandene der kom først: overspringshandlinger og udsættelse eller dårligt helbred.

Ved at få de studerende til at besvare spørgeskemaer på flere tidspunkter, kunne vi være sikre på, at der var et høje niveau af overspringshandlinger, før vi målte deres helbred.

Men det er stadig muligt, at andre faktorer, der ikke er taget højde for i vores analyse, kan forklare sammenhængene mellem overspringshandlinger og efterfølgende dårlige helbredsresultater.

Vores resultater er ikke bevis for årsag og virkning, men de indikerer det stærkere end tidligere 'tværsnitsstudier'.

Kan behandles

Der er gode nyheder for personer, der nøler, forhaler og tyer til overspringshandlinger. Kliniske forsøg (guldstandarden for medicinsk forskning) har vist, at kognitiv adfærdsterapi er effektiv til at reducere udsættelse og nøleri.

Behandlingen hjælper personen med at overvinde overspringshandlingerne ved at opdele langsigtede mål i kortsigtede mål, håndtere distraktioner (som at slukke for mobiltelefonen) og forblive fokuseret på en opgave på trods af, at personen oplever negative følelser.

Det kræver ganske vist en indsats, så det er ikke noget, du kan gøre, mens du forsøger at overholde en stram deadline. Men selv små ændringer kan have stor effekt.

Du kan prøve det selv. Hvorfor ikke starte i dag med at efterlade din mobiltelefon i et andet rum, når du skal holde fokus på en opgave.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.