Hvorfor betaler vi overhovedet skat? Hvad gør skatten for samfundet, og hvad kan gøre os mere eller mindre villige til at betale vores skat?

Dét og andre spørgsmål skal vi prøve at besvare nedenfor. 

Skat er langt fra noget nyt fænomen. Helt tilbage fra middelalderen har der været opkrævet (af kongen) forskellige typer af skatter, som på det tidspunkt ikke nødvendigvis blev betalt i kontanter, men i eksempelvis korn eller andre afgrøder.

Tilsvarende har skattesnyderi en meget lang historie, om end omfanget ikke er kendt før for alvor for godt 100 år siden.

LÆS OGSÅ: Lav skat var vigtigere end velfærd

Skattetrykket stiger med velfærdsstaten

Men det er særligt efter 2. verdenskrig, at skatter og afgifter vokser i takt med, at den danske velfærdsstat udvikler sig i universel retning med såvel overførselsindkomster som services som børnepasning, plejehjem og uddannelse.

I tabel 1 herunder er vist udviklingen i skattetrykket fra 1948 til 2000. Bemærk, at der er en række forskellige skattetryksmål, men af hensyn til overskueligheden her er alene det oftest anvendte, d.v.s. skatter og afgifter som andel af BNP anvendt.

Skatter i alt og indkomstskat i Danmark, 1948-2000 i procent af BNP

Det ses af tabellen, at i takt med velfærdsstatens udvikling voksede skattetrykket og blev i løbet af disse 50 år mere end fordoblet. Siden 2000 har det ligget nogenlunde konstant med 48,2 (2005), 45,5 (2010) og 47,4 procent (2015).

LÆS OGSÅ: Penge er ikke kun papir

Svært at sammenligne skattetryk mellem lande

Skattetrykket kan bevæge sig lidt op og ned, afhængig af den økonomiske udvikling.

Det danske skattetryk er ved en umiddelbar betragtning højere end i andre lande. Men dels har vi gratis service, hvor mange andre må forsikre sig og betale af den vej.

Dels er de fleste indkomstoverførsler såsom kontanthjælp, dagpenge, pension etc. skattepligtige i Danmark, mens de er skattefrie i en lang række andre lande.

De to ting gør landesammenligninger vanskelige.

LÆS OGSÅ: Dansk skattemodel kan modarbejde grønt erhvervsliv

Svært at afgøre, om Danmarks skattetryk er højest

Danmark har endvidere sammenlignet med andre lande en større vægt på indkomstskatter, hvor der i andre lande er større vægt på obligatoriske sociale bidrag.

Derfor kan sammenligninger alene af indkomstskatter alene godt være vanskelige, idet obligatoriske sociale sikringsbidrag i høj grad fungerer på samme måde som indkomstskatter.

Obligatoriske sociale bidrag bliver betalt af arbejdsgiverne og trækkes derfor også før lønmodtageren ser sin lønindkomst. For den enkelte lønmodtager er der derfor i virkeligheden ikke nogen forskel – kært barn har som bekendt mange navne.

Moms og andre afgifter udgør også en stor del af det samlede skattetryk i Danmark og andre lande. Den type afgifter har vi, dels fordi det sikrer, at alle betaler (også turister), dels fordi nogle afgifter skal bidrage til at begrænse ting, vi ikke skal have for meget af - for eksempel brug af tobak og alkohol. 

LÆS OGSÅ: Velfærd under opbrud?

Uden skatter, ingen velfærd

Betaling af skatter og afgifter har været en væsentlig forudsætning for at kunne udvikle et velfærdssamfund som det danske med en række velfærdsmæssige serviceydelser som eksempelvis pensioner, arbejdsløshedsdagpenge, hospitaler m.v. Uden skatter er der ingen penge til velfærd. 

Historisk har skatter og afgifter især haft tre formål:

1. Stabilisering
2. Allokering
3. Fordeling

Stabilisering af den økonomiske udvikling for at undgå for store udsving i den økonomiske aktivitet, som eksempelvis kunne medfører skiftevis meget høj og meget lav arbejdsløshed.

Dette sker ved, at der opkræves flere penge, når den økonomiske aktivitet er stor (endda helt automatisk, fordi der betales mere i indkomstskat, når indkomsterne stiger). Omvendt bliver skattebetalingen mindre i lavkonjunktur, når den enkeltes indkomst falder. 

Allokering for at påvirke folks adfærd eksempelvis i sund retning og fordelingen af økonomiske muligheder - såvel mellem rig og fattig som over den enkeltes livsforløb (der modtages i barn- ung- og ældreårene og betales i voksenalderen).

LÆS OGSÅ: Derfor er Danmark verdens mindst korrupte land

Nabolande har betydning for vores afgifter

Disse hensyn kan være modstridende. For eksempel kan højere afgifter på forbrug medføre at personer med lav indkomst rammes økonomisk hårdere relativt set end personer med høje indkomster.

Men det viser, hvorfor vi opkræver skatter og afgifter, og hvordan vi kan påvirke samfundsudviklingen ved at sænke nogle skatter og hæve andre. Det samlede niveau har også en betydning for hvordan det påvirker samfundsudviklingen.

Det er samtidig nødvendigt når der opkræves skatter og afgifter at være opmærksom på, at Danmark er en del af en international økonomi.

Det betyder eksempelvis, at der er grænser for hvor høje afgifter vi kan have på enkelte produkter med mindre især vores naboland Tyskland og Sverige har det samme.

Hvis Danmark på nogle områder (eksempelvis klassiske giftafgifter som på cigaretter, spiritus, vin, øl m.v.) har væsentligt højere afgifter, giver det en risiko for, at grænsehandlen vokser.

Er vores afgifter på ting som cigaretter og alkohol høje i forhold til nabolandene, køber flere danskerne deres varer der. (Foto: Shutterstock).

LÆS OGSÅ: Hvor mange penge er i omløb?

Fra tillid til mistillid

Danskerne har historisk set haft tillid til, at skatter og afgifter, er blevet opkrævet og administreret fornuftigt.

I en undersøgelse fra Told og Skattestyrelsen i 2005 var 56 procent meget enige eller enige i, at Told og Skat sikrer de offentlige indtægter enkelt, effektivt og korrekt, 15 procent var uenige og 25 procent hverken eller.

Men den tillid er blevet mindre. Problemer med udbytteskat, de forsvundne 12,3 milliarder samt vanskeligheder med at vurdere fast ejendom korrekt har alt sammen bidraget til at udhule tilliden.

I december 2015 viste en Epinion-undersøgelse, at blot 18 procent havde meget stor eller stor tillid til Skat, mens hele 37 procent havde lille eller meget lille tillid til Skat. Samtidig havde 43 procent mindre lyst til at betale skat end året forinden.

Selvom de to undersøgelser ikke er direkte sammenlignelige, er det en klar indikation af, at den tidligere så store tillid for mange er vendt til direkte mistillid.

Grundlæggende hviler vores høje skatter og afgifter på, at vi har tillid til, det går retfærdigt til – altså at hver enkelt skatteyder opkræves det rigtige beløb, og at der er kontrol, så det ikke er muligt at snyde med sin skattebetaling.

LÆS OGSÅ: Lav dansk korruption begyndte med enevælden

Er snyd muligt, oplever vi ikke systemet som retfærdigt.

Folk i de nordiske lande stoler generelt mere på hinanden og på vores institutioner end tilfældet er i resten af verden. Den tillid er nødvendig for viljen til at betale høje skatter. (Foto: Shutterstock).

Vi vil stadig gerne betale skat

På trods af den stigende mistillid til Skats evne til at inddrive skat, viser en nylig undersøgelse gennemført umiddelbart før offentliggørelsen af 2025-planen, at danskerne fortsat gerne vil betale skat, samt at danskerne siger klart nej til topskatteskattelettelser og moderat nej til lettelser i indkomstskatten.

Forklaringen herpå kan være, at befolkningen kender sammenhængen mellem det mulige omfang af velfærdsydelser og den skat der betales.

Samtidig er der dog flere, som gerne vil have bundskattelettelser, hvis de ser ud til selv at få gavn af dem.

Det understreges hermed, at villigheden til at finansiere velfærdsstaten i høj grad vil hænge sammen med dels omfanget af tilliden til en retfærdig opkrævning (og mindre skattesnyd), dels omfanget af service der leveres på centrale velfærdsmæssige områder.

Derfor er det også vigtigt, at der sikres en bedre tillid til Skat, end der har været i de seneste år.

LÆS OGSÅ: Har embedsmænd mere magt end politikerne?

Service frem for skattelettelser

Denne tilslutning til at betale skat er endda i dag højere, end den var for 20 år siden.

På et spørgsmål, om folk vil foretrække lavere skatter eller forbedring af den offentlige sektor, var svarene, som anført i tabel 2 nedenfor, næsten ens i 1994 og 2001, men fra 2005 og frem er der et større ønske om forbedring af den offentlige sektor.

Andel, som foretrækker lavere skatter eller forbedring af den offentlige service i udvalgte år 1994 -2015:

Danskerne foretrækker derfor i dag klart en forbedring af den offentlige service frem for lavere skatter.

Det kan skyldes, at skattereformer allerede har sænket skatten på den sidst tjente krone, men også at når vi bliver rigere (hvad vi er blevet som samfund de sidste 20 år), vil vi gerne have mere velfærdsservice, herunder på sundhedsområdet.

LÆS OGSÅ: Sociale investeringer bør ses i et livsforløbsperspektiv

Det betyder ikke, at der ikke er skatter og afgifter, som den enkelte ikke gerne vil have lavet om, men illustrerer, at danskerne overordnet set for tiden foretrækker at få leveret mere velfærd.

I sidste instans er valget mellem såvel forskellige skatter og afgifter som på størrelsen af skattetrykket en politisk beslutning og afvejning mellem forskellige hensyn.

De nordiske velfærdsstater har typisk haft en tendens til et højere skattetryk for at kunne finansiere universelle tilgange til levering af velfærdsservice.