Tre forskere: Klodens fremtidsudsigter er værre, end hvad selv videnskabsfolk forestiller sig
Men der er mulige løsninger. Find dem i bunden af artiklen.

Der skal omhyggelige, langsigtede beslutninger til for at sikre Jordens fremtid. (Foto: Shutterstock)

Der skal omhyggelige, langsigtede beslutninger til for at sikre Jordens fremtid. (Foto: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Alle med selv den mindste interesse i det globale miljø ved, at det ikke ser alt for godt ud. Men hvor galt står det egentlig til?

Vores artikel viser, hvordan Jordens fremtidsudsigter er langt værre, end de fleste er klar over.

Vores nyligt publicerede forskning, som evaluerer mere end 150 studier, leverer en dyster opsummering af naturens tilstand. 

Vi skitserer sandsynlige fremtidige tendenser i nedgangen af biodiversitet, masseudryddelse, klimaforstyrrelser og planetarisk toksicitet. 

Vi belyser, hvor alvorligt det ser ud for menneskeheden og leverer et øjebliksbillede af de kriser, der skal løses nu.

Truer overlevelsen af alle arter - også mennesket

Problemerne, der alle er knyttet til menneskeligt forbrug og befolkningsvækst, vil næsten med sikkerhed blive forværret i løbet af de kommende årtier. 

Skaden, som vil kunne mærkes i flere århundreder, truer overlevelsen af alle arter, heriblandt vores egen.

Vores artikel er skrevet af 17 førende forskere, fra Flinders University, Stanford University og University of California, Los Angeles. 

Vores budskab vil formentlig ikke falde i god jord, for det er faktisk skræmmende, men forskere skal være ærlige og nøjagtige, hvis menneskeheden skal forstå de enorme udfordringer, vi står overfor.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.  

Grib fat om nældens rod

Først gennemgik vi, i hvilket omfang eksperterne forstår omfanget af truslerne mod biosfæren og dens livsformer, heriblandt menneskeheden. 

Forskningen viser foruroligende nok, at de fremtidige miljøforhold vil være langt farligere, end eksperterne på nuværende tidspunkt tror.

Det skyldes i vid udstrækning, at forskerne har en tendens til at specialisere sig i én disciplin, hvilket betyder, at de i mange tilfælde ikke er fortrolige med det komplekse system, hvor klodens problemer – og de potentielle løsninger – er at finde.

Magthaverne kan stå i vejen for positive forandringer

Desuden kan positive forandringer blive hindret eller vanskeliggjort af magthavere, der afviser eller ignorerer videnskabelig rådgivning, samt både tekniske eksperter og beslutningstageres manglende viden om menneskelig adfærd.

I store træk betyder vores 'optimisme-bias' (urealistisk, overdreven optimisme) – det vil sige en tilbøjelighed til at overvurdere sandsynligheden for, at noget godt vil ske, samt undervurdere sandsynligheden for, at noget dårligt vil ske, og at dårlige ting kun sker for andre – at mange af os undervurderer miljøkrisen.

Tallene lyver ikke

Vores forskning granskede også miljøets nuværende tilstand.

Selvom der er alt for mange problemer til, at vi kan dække dem fuldt ud her, er det blandt andet:

  • En halvering af vegetationsbiomassen siden landbrugsrevolutionen for cirka 11.000 år siden. Samlet set er mennesket skyld i ændringer af knap 2/3 af Jordens overflade.
  • Cirka 1.300 dokumenterede artsudryddelser i løbet af de seneste 500 år og mange flere, som ikke er registreret. I store træk er dyrearternes populationsstørrelser faldet med mere end 2/3 i løbet af de seneste 50 år, hvilket indikerer, at flere udryddelser er lige om hjørnet.
  • Omkring en million plante- og dyrearter er på globalt plan truet af udryddelse. Den samlede masse af vilde pattedyr i dag svarer til mindre end 25 procent af den samme masse, før mennesket begyndte at kolonisere planeten. Insekter forsvinder også hurtigt mange steder.
Jorden fremtidsudsigter dystre arter udryddelse miljø dyr planter politik industri fossile brændstoffer forbrug overbefolkning befolkningstilvækst

Store miljømæssige forandringer inddelt i kategorier. Rød angiver, hvor stor en andel af kategorien som er beskadiget, gået tabt eller på anden måde berørt af mennesker. Blå angiver den andel af kategorien, som er intakt eller uberørt af mennesker. (Graf: Frontiers in Conservation Science)

  • 85 procent af verdens vådområder er gået tabt i løbet af 300 år, og mere end 65 procent af oceanerne er i en vis udstrækning kompromitteret af mennesket. 
  • Områder med koraldække er blevet halveret på mindre end 200 år, og mængden af havgræs er hvert årti faldet med 10 procent i løbet af det seneste århundrede.
  • 40 procent af undersøiske områder med en høj tæthed af tangplanter (såkaldte tangskove) er blevet mindre frodige, og antallet af store rovfisk er svundet ind til mindre end 30 procent af antallet, som vi så for blot et århundrede siden.

Og det bliver kun værre endnu….

Verdens officielle befolkningstal er lige nu på 7,8 milliarder mennesker – dobbelt så mange som i 1970.

Det forventes, at tallet når 10 milliarder, før vi når frem til 2050. Flere mennesker betyder større fødevareusikkerhed, jordforringelse, plastforurening og tab af biodiversitet.

Høj befolkningstæthed øger risikoen for pandemier, overbefolkning, arbejdsløshed, boligmangel, forværret infrastruktur samt konflikter, der fører til oprør, terrorisme og krig.

Mennesket har i bund og grund skabt et økologisk Ponzi-svindelnummer (eller pyramidespil).

Vi vil næsten med sikkerhed overskride 1,5 °C

Forbruget, som en procentdel af Jordens kapacitet til at regenerere sig selv, er vokset fra 73 procent i 1960 til mere end 170 procent i dag.

Lande med et stort forbrug (som Australien, Canada og USA) bruger adskillige enheder af fossile brændstoffer til at producere én enkelt energienhed af mad.

Energiforbruget vil derfor stige i den nærmeste fremtid, især i takt med at den globale middelklasse vokser.

Så er der også klimaforandringerne. Menneskeheden har allerede overskredet en global opvarmning på 1°C i dette århundrede. 

Vi vil næsten helt sikkert overskride 1,5 °C mellem år 2030 og år 2052. Selv hvis alle nationer, der har forpligtet sig i Parisaftalen, ratificerer deres klimaløfter, vil opvarmningen stadig nå mellem 2,6°C og 3,1°C inden 2100.

Faren ved politisk inkompetence

Vores artikel fandt, at global politisk beslutningstagning og fastlæggelse af politik langt fra tackler disse eksistentielle trusler.

Der skal omhyggelige, langsigtede beslutninger til for at sikre Jordens fremtid.

Det bliver imidlertid forhindret gennem kortsigtede interesser og et økonomisk system, der koncentrerer velstand blandt ganske få enkeltpersoner.

Højrepopulistiske ledere med anti-miljømæssige dagsordener stormer frem, og i mange lande er miljømæssige protestgrupper blevet kaldt 'terrorister'.

Environmentalisme er blevet 'våbengjort'

Environmentalisme (teorien om, at natur og klima bestemmer menneskets, samfundets eller kulturens udformning, red.) er blevet 'våbengjort' som en politisk ideologi snarere end som universel selv-bevarelse.

Finansierede misinformationskampagner, som eksempelvis mod skovbeskyttelse og klimahandling, beskytter kortsigtet profit og hævder, at en meningsfuld miljøindsats er for bekostelig - mens man ignorerer de mere vidtstrakte omkostninger ved manglende handling. 

I det store og hele forekommer det usandsynligt, at der vil ske tiltrækkelige forandringer i investeringen i erhvervslivet og industrien til, at vi kan afværge en miljøkatastrofe.

Skift retning

Der skal grundlæggende ændringer til, hvis vi skal afværge denne dystre, uhyggelige fremtid. 

Både vi og mange andre foreslår derfor specifikt, at:

  • Afskaffe vores stræben efter konstant økonomisk vækst.
  • Afdække produkter og aktiviteters sande omkostninger ved at tvinge CO2-udlederne til at betale for eksempel gennem en pris for udledningen af drivhusgasser (også kaldet 'carbon pricing').
  • Hurtigt sætte en stopper for forbruget af fossile brændstoffer.
  • Markedsregulere gennem begrænsning af monopolisering samt begrænsning af erhvervslivets og industriens unødige indflydelse på politisk beslutningstagning og fastlæggelse af politik.
  • Tøjle erhvervslivets, interessegruppers og industriens lobbyisme og påvirkning af embedsmænd og politikere til at tage bestemte hensyn i forbindelse med udarbejdelse og vedtagelse af love og planer.
  • Uddannelse og bemyndigelse af kvinder verden over inklusiv at give dem kontrol over famileplanlægningen.

Se ikke den anden vej

Mange organisationer og enkeltpersoner har helliget sig til at opfylde disse mål, men deres budskab er endnu ikke trængt nok ind i politiske, økonomiske og akademiske fagfelter til at gøre en egentlig forskel.

Manglende erkendelse af problemernes omfang er ikke bare naivt, det er farligt - og her spiller videnskab og forskning en stor rolle.

Forskerne må ikke tegne et glansbillede af de overvældende udfordringer, der ligger foran os.

De skal sige det, som det er. Alt andet er i bedste fald vildledende og i værste fald potentielt dødbringende for menneskeheden.

Corey J. A. Bradshaw modtager støtte fra Australian Research Council og Rockefeller Foundation. Daniel T. Blumstein modtager støtte fra US National Science Foundation og Australian Research Council. Paul Ehrlich hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det anderledes Danmarkskort og flere tal om arealet her.