Tour de France i Danmark: Kan det betale sig?
Regnestykket er ikke helt lige til. Både målemetoder og undersøgelser fra foregående år er omdiskuterede. Dansk forsker giver dig et overblik her
Tourdefrance_tdf_touren_grand_depart_københavn_begivenhed_økonomi_kan_Det_betale_sig_overskud_underskud_event

Ifølge forsigtige og forbeholdsfyldte estimater var Tour de France-starten i England i 2014 en overskudsforretning, mens en ny rapport konkluderer det stik modsatte om nationer, der er vært for Tour de France-starten: der er ingen fortjeneste at hente. (Foto: ©Lars Moeller/LeTourCPH

Ifølge forsigtige og forbeholdsfyldte estimater var Tour de France-starten i England i 2014 en overskudsforretning, mens en ny rapport konkluderer det stik modsatte om nationer, der er vært for Tour de France-starten: der er ingen fortjeneste at hente. (Foto: ©Lars Moeller/LeTourCPH

Når Tour de France, verdens største cykelløb, kører gennem københavnske gader, over Storebælt og op ad jyske bakker de første tre dage af juli, vil ufatteligt mange øjne hvile på Danmark.

Op mod svimlende 3,5 milliarder mennesker følger nemlig med i løbet verden over. Sådanne tal skaber selv sagt stor medieinteresse, og alle vil gerne have en bid af reklame-kagen.

Kommuner og flere turistvirksomheder planlægger særlige events langs ruten. Danskere og udlændinge, der kommer hertil, får en oplevelse og måske lidt merchandise med hjem.

Begivenheden er markedsført som en national stolthed og en mulighed for at gøre Danmark kendt i verden.

Men hvad er økonomien i sådan en event? Kan det overhovedet betale sig for Danmark at være Tour de France-vært?

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.  

Et overordentligt kompliceret spørgsmål

Spørgsmålene er ikke sådan lige at svare på. Det regnestykke, der skal laves for at finde et svar, er nemlig voldsomt kompliceret og har mange ubekendte faktorer.

Tour de France er en mega oplevelses-event for tilskuere og medier. Mega events er begivenheder, der afholdes ét sted i et kortere tidsrum med mange tilskuere, og som har en global medieinteresse.

Filmfestivalen i Cannes, modeugen i Paris og Melodi Grand Prix er eksempler på sådanne mega events. De allerstørste mega events er sports events, som omfatter for eksempel VM i fodbold og OL, der økonomisk er den største event af alle.

Tour de France og økonomien bag eventen handler ikke kun om at se rytterne køre, men også om oplevelser rundt om løbet.

Tilrejsende tilskuere bor, spiser og søger andre oplevelser, mens de opholder sig i Danmark. For medier som TV og aviser udgør Tour de France godt stof, som fylder mange udsendelses-timer.

Danske turistorganisationer ser løbet som en marketingsbegivenhed, og det officielle Danmark bruger løbet til at profilere sig som en grøn og bæredygtig nation.

Alt det og mange andre faktorer skal medregnes for at komme til et bare sandsynligt svar på, om det kan betale sig at afholde Tourens Grand Depart i Danmark.

Der findes forskning, som har undersøgt økonomien bag sådanne mega events – men vi må sige, at svaret ikke er entydigt.

Her er hvorfor.

Ingen autoriseret målemetode 

Forskere i Danmark og andre lande har undersøgt mega events.

Der er en interesse i at analysere økonomien i sådanne events, der er så store, at de involverer investeringer og økonomisk udbytte for hele landet – eller i hvert fald den storby, hvor de afholdes.

Forskere prøver at finde ud af, om landet og byen tjener på eventen, eller om borgerne i landet og byen i virkeligheden kommer til at betale for, at folk i andre lande kan få en oplevelse.

Det har ikke overraskende vist sig svært at måle eventuel økonomiske gevinst eller tab på mega events.

Derfor eksisterer der heller ikke nogen fyldestgørende og autoriseret målemetode.

Forskerzonen dækker Tour de France


For første gang nogensinde begynder verdens hårdeste cykelløb i Danmark!

Før, under og efter du har hujet og jublet af det forbikørende felt, eller mens billederne glider over din skærm hjemme i stuen, kan du klikke ind på Forskerzonen, hvor forskerne fortæller og gør os klogere på forskellige dele af Tour de France.

Hvad skal tælles med og hvad skal ikke?

Der er nemlig mange udgifts- og indtægtsposter, som skal medregnes (se en længere diskussion af de forskellige metoder hér) – og for mange af dem kan man ikke få nøjagtige tal.

Der er blandt andet en masse afledte udgifter og indtægter, for eksempel at staten kan få øgede skatte- og momsindtægter fra den omsætning, som mega eventen genererer.

Eventen skaber mere turisme de følgende år, ligesom den også skaber økonomisk vækst på længere sigt (for eksempel i form af eksport). Desuden kan eventen få flere til at være fysisk aktive og derved spare på landets sundhedsudgifter.

Intet af det er nemt at regne på. Lettere bliver det ikke med de mindre konkrete fordele ved mega events.

For eksempel får landet hævet sin prestige internationalt og kendskabsgraden til landet øges. Hvordan skal man fastsætte pengeværdien af det?

Det er ikke sådan lige til, og derfor er der en særlig gren af forskningen, som forsker i målemetoder af det økonomiske udbytte af events.

OL i London gav kæmpe overskud – men sådan er det ikke altid

Resultatet af forskningen i målemetoder er, at de fleste sports mega events giver overskud for det land, hvori de afholdes, når man regner alle afledte indtægter med.

Landet kan endvidere have investeret i ny infrastruktur (veje, jernbaner eller boliger), som står efter eventen.

Det var tilfældet, da Brasilien afholdt VM i fodbold 2014 og OL i 2016, og nogle beregninger af OL i London 2012 tyder på, at denne event generede et stort økonomisk overskud.

Athen softball stadion forladt OL 2004 mega events overskud underskud sport Tour de France Danmark 2022

Det koster penge at afholde et mega event som OL, når der eksempelvis skal bygges infrastruktur som dette softball-stadion i Athen, der blev opført til OL 2004. Det er nu forladt. (Foto: Evanonthegc - CC BY-SA 4.0, via Wikimedia Commons)

Men sammenfatningen af den samlede internationale forskning siger, at overskuddene generelt er beskedne, grænsende til næsten ingenting.

For eksempel viser studier, at OL ikke på længere sigt generelt har nogen effekt på væksten i de byer, der afholder legene.

Der er også en kritik af de simple input-output modeller, som arrangørerne af mega sports events ofte bruger som argument for at få stater og byer til at investere i eventene.  

Input-output modeller sætter de direkte målbare udgifter og indtægter ind i en model, som beregner, om der er overskud.

Kritikken af modellerne er, at de ikke tager højde for de afledte indtægter, som er svære at måle og for ikke-officielle udgifter (som for eksempel private turistvirksomheder har).

Der er dog også forskningsresultater, der viser at nogle sports mega events giver et stort overskud for landet, hvor det afholdes.

Forskellen i resultater hænger sammen med, at det er meget svært at måle den fulde effekt af mega events, samt at de forskellige målemetoder giver forskelligt resultat. 

For eksempel har der været diskussion af beregningerne af økonomien i Tour de France-starten i Tyskland 2017 (se nedenfor).

Én beregning udnævner eventen til at være en økonomisk succes, fordi den bygger på beregning af omsætningen, mens andre prøver at regne på om eventen giver nationalt over- eller underskud.

Udgifterne kender vi, indtægterne må vi vente på

Hvad angår Tour de France i Danmark 2022 er økonomien også svær at beregne nøjagtigt, især nu før løbet er afholdt.

Vi kan kun opgøre visse udgifter nu og her, og et samlet resultat af hele regnestykket kan først opgøres om et års tid.

Udgifterne for det offentlige er forholdsvis nemme at gøre op. Officielle tal siger, at staten, regioners og kommuners udgifter er 93 millioner kroner.

Dertil kommer private investeringer i turisme omkring løbet.

Det kan være en campingplads, der arrangerer to dages fest med streetfood, musik og betalte P-pladser. Sådanne aktiviteter må formodes at generere et overskud til virksomhederne.

De klareste indtægter kommer fra TV-rettigheder, som danske TV-selskaber måtte have, og fra turisme.

Det sidste er dels de udlændinge, der kommer til Danmark for at overvære løbet, og dels de udlændinge, der senere kommer til Danmark som turister, fordi de har fået et godt indtryk af landet gennem TV-transmissionerne.

For de fleste vil det sandsynligvis først være til næste år eller endnu senere.

Danske turister tæller ikke

Indtægterne fra udlandet er den afgørende faktor i forhold til det samlede regnskab.

Mange danskere vil rejse til de steder, løbet går i gennem og bruge penge der. Nationaløkonomisk er det dog ikke en indtægt for Danmark, blot en intern omfordeling af forbruget.

Når løbet er blevet afviklet, kan vi måske få en vurdering af, hvilke indtægter udenlandske besøgende til løbet har genereret.

De mulige langsigtede turistindtægter kommer til dels i år, men også de følgende år. Derfor kan vi ikke på nuværende tidspunkt sige særlig meget om indtægterne.

Grand Depart har givet overskud før

Vi kan dog henvise til 2014, hvor Tour de France startede i England. Der var 3,5 millioner tilskuere og hele begivenheden genererede en omsætning på 128 millioner pund sterling.

Med forbehold for den usikkerhed, der er i målemetoden, er estimaterne, at eventen genererede et pænt overskud for England.

Endvidere har Deloitte lavet en rapport, som er blevet brugt som et argument for at få Tour de France til Danmark.

Rapporten konkluderer, at Tour de France-starten i Tyskland i 2017 genererede en omsætning på 64 millioner euro. Rapporten er dog blevet kritiseret af forskere, fordi den ikke viser, om der var over- eller underskud, men blot omhandlede omsætningen.

En helt ny undersøgelse af Tour de France-etaper i forskellige lande konkluderer, at der ikke er meget fortjeneste for de lande, der arrangerer starten.

Ganske vist siger rapporten, at reklameværdien af TV-transmissionerne kan beregnes til 343 millioner euro, men det siger ikke noget om, hvor mange turistindtægter Tour de France faktisk genererede for Tyskland.   

Vi ved jo ikke, hvor mange turister der faktisk kommer som følge af TV-eksponeringen.

Blot fordi man reklamerer, er det ikke sikkert, det resulterer i, at der bliver solgt mange flere varer og ydelser – det gælder også turistreklamer.

Så nøjagtige tal kan vi desværre ikke få.

Men mens vi venter på, at mere information om diverse indtægter løber ind, så vi kan forsøge at få et samlet regnestykke, kan vi nyde billederne af Tour de France-feltet i Københavns gader, på Storebæltsbroen, Vejles stejle bakker og mange flere steder.

Læs meget mere om videnskaben bag cykelløbet i vores store Tour de France-tema. Der kommer nye artikler fra forskerne i løbet af juli.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

DOI - Digital Object Identifier

Artikler, produceret til Forskerzonen, får tildelt et DOI-nummer, som er et 'online fingeraftryk', der sikrer, at artiklerne altid kan findes, tilgås og citeres. Generelt får forskningsdata og andre forskningsobjekter typisk DOI-numre.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk