Thor: Hvorfor er det ikke lykkedes Marvel at skabe en kvindelig superhelt?
Filmskabere leverer kvindelige superhelte som en slags symbolsk repræsentation for ikke at skubbe publikum fra sig, men gør kun op med udvalgte kønsstereotyper, skriver australsk forsker.
Superhelte kvinder Marvel Thor feminisme mænd publikum fans repræsentation superhelt kvindelig backlash feminisme

Skaberne af superheltefilmene nedtoner uafværgeligt visse kønsstereotyper, mens de fastholder andre. (Foto: Natalie Portman i 'Thor: Love and Thunder' ©Marvel Studios 2022)

Skaberne af superheltefilmene nedtoner uafværgeligt visse kønsstereotyper, mens de fastholder andre. (Foto: Natalie Portman i 'Thor: Love and Thunder' ©Marvel Studios 2022)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Da det først kom frem, at Natalie Portman skulle spille en 'kvindelig Thor' i Marvel's seneste superheltefilm, 'Thor: Love and Thunder', kom mange fans hurtigt til tasterne for at fordømme beslutningen på de sociale medier.

Natalie Portman er angiveligt ikke 'swole' (muskuløs, maskulin, svulstig, red.)' nok, for lille og generelt ikke, hvordan folk forestillede sig karakteren. 

Efter 10 måneder med intensiv træning og en kost med et højt indhold af protein, bliver Natalie Portman rost for arme, der 'faktisk kan kaste en kæmpe hammer i hovedet på de onde'.

Alligevel vidner den tidlige reaktion på castingen af Natalie Portmans om, hvordan repræsentationen af  kvindelige superhelte kan være vanskelig for filmskabere, når publikum ofte formodes at være primært ung, hvid, cis-kønnet og af hankøn.

Nedtoner visse kønsstereotyper og fastholder andre

Det betyder tilsyneladende ikke noget, at antallet af kvindelige superheltefans er steget. Det er stadig et problem at levere feministiske skildringer af karakterer, der kan udfordre genrens definerende maskulinitet.

Hvad betyder det for Natalie Portman samt tidligere og fremtidige kvindelige superhelte? 

Svaret ser ud til at være, at skaberne af superheltefilmene nedtoner visse kønsstereotyper, mens de fastholder andre.

Kort sagt leverer de en symbolsk kvindelig repræsentation for ikke at fremmedgøre publikum. 

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Bidrag i dialogen omkring #Timesup og #MeToo

Så selvom hun nu måske er mere muskuløs, rangerer Natalie Portman stadig under Chris Hemsworths Thor, for hun er først og fremmest et mål for hans romantiske følelser.

Indrømmet, Marvel Cinematic Universe-franchisen har i det mindste forsøgt sig med kvindelige hovedroller samt som fortalere i kvindeanliggender. 

For eksempel var filmen 'Black Widow' til dels ment som et bidrag i dialogen omkring #Timesup og #MeToo-bevægelserne, og den seneste Thor-film udforsker kvindelige venskaber. 

Tessa Thompson siger således, at hendes karakter Valkyrie er 'glad for at have fundet en ny søster'.

Skildrer kvinder som håndlangere

Der er ingen tvivl om, at kvinder kan identificere sig med disse stærke kvindelige karakterer og deres historier og som et resultat danne positive holdninger til superhelte-genren generelt. 

Men det betyder også, at der skal laves flere superheltefilm med et kvindeligt publikum i tankerne.

Der er dog langt imellem, at det sker, og vi må ikke glemme, at det tog 10 år, før Marvel gav Black Widow sin egen film efter hendes originale introduktion til franchisen ('Iron Man 2' fra 2010).

På mange måder fortsætter Marvel-filmene med at skildre kvinder som håndlangere - piger i nød, potentielle romantiske partnere eller på en anden måde underordnet deres mandlige modstykker. 

Marvel Studios' Thor: Love and Thunder. (Video: Youtube / Official Trailer)

Hyperseksualisede stereotyper

Faktisk kritiserede skuespilleren Scarlett Johansson den tidligere 'hyperseksualisering' af sin Black Widow-karakter.

På samme måde er Scarlet Witch, én af de stærkeste Avengers-karakterer, ofte defineret af de mandlige forhold i hendes liv. 

I den nylige 'Dr Strange: The Multiverse of Madness' er hun et typisk eksempel på mange ugunstige kvindelige troper, blandt andet den 'hysteriske kvinde' og den 'rædselsfulde mor'.

At behandle selv stærke kvindelige karakterer som lavere rangerende, underkastede eller afhængige kan forsikre mandlige fans om, at de kvindelige superhelte ikke er en trussel mod genrens maskuline undertoner, men det gør ikke ligefrem det kvindelige publikum en tjeneste.

Manipulerende og følelsesladet

Da de blev bedt om at vurdere grafic novels og film med superhelte, sagde de fleste kvinder i en undersøgelse, at de ikke brød sig om og gik en bue udenom DC Comics-karakteren Catwoman, fordi hun blev præsenteret som manipulerende og følelsesladet.

Anden forskning har fundet, at piger risikerer at føle sig demoraliserede og utilfredse med deres egen identitet gennem eksponering for budskaber om magtesløshed, og den alt for seksualiserede skildring af kvindelige superhelte kan resultere i lavere selvværd omkring egen krop hos kvinder.

På den anden side gør nogle også oprør mod stereotyperne.

The Hawkeye Initiative parodierer for eksempel tegneseriegenrens mandlige blik ved at skildre mænd i de samme absurde kostumer og unaturlige kropsstillinger, der almindeligvis er forbeholdt kvindelige karakterer.

Mandlig modreaktion og billetindtægter

Det virkelige spørgsmål er dog, om kvinder overhovedet skal udfordre skildringerne. 

Hvis flere film og tegneserier blev lavet af kvinder for kvinder, ville der måske være færre token skildringer til at begynde med.

Marvel har afvist kritikken af sine kvindelige karakterer, og den amerikanske filmproducer og formand for Marvel Studios, Kevin Feige, hævder, at Marvel altid har 'gået efter den stærke kvinde og ikke pigen i nød'. 

Han peger på den nylige kvindeledede superheltefilm og TV-programmer som She-Hulk og Ms Marvel.

Problemet er, at det er svært at gøre alle glade. 

Fremmedgør mange kvindelige fans

Marvel har mærket modreaktionen mod en angivelig feministisk dagsorden fra mandlige fans. 

Captain Marvel fra 2019 blev for eksempel udråbt som at filmen, der endelig skulle bringe feminismen ind i Marvel-universet, men dårlige anmeldelser og negative publikumsreaktioner blev til dels tilskrevet formodet politisk korrekthed og en fortælling baseret på kvindelig mellemkomst.

Forskere som Stephanie Orme hævder, at mandlig dominans i superhelte-genren fremmedgør mange kvindelige fans, som føler sig ude af stand til at ændre kønsstereotyperne, netop fordi de ikke ses som målgruppen.

Det ser ud til, at uden flere og bedre kvindelige superhelte i film og tegneserier, der fortæller kvinders historier, vil disse mandscentrerede genrer fortsætte med at fremmedgøre det kvindelige publikum – og komme til kort med deres kreative og kommercielle potentiale.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk