'The Matrix' er én af de mest indflydelsesrige science fiction-film nogensinde. Næsten 20 år efter, at den tredje film i serien havde premiere, udkom fjerde kapitel. 'The Matrix Resurrections', i december 2021.

Men ét af 'The Matrix'-filmenes mest varige kulturelle bidrag har desværre været konspirationsteorier. 

Adskillige motiver og metaforer fra filmen er blevet kapret af onlinegrupper, der bruger disse virkemidler til at forstærke deres budskaber, som ofte er hadefulde og voldelige.

Såkaldte incels (Involuntary Celibates eller mænd i 'ufrivilligt cølibat', red.) er ofte engagerede i en Matrix-agtig 'filosofi'. Jake Davison, som i august 2021 skød og dræbte fem personer i Plymouth, Storbritannien, brugte for eksempel Matrix-analogier i online diskussionsfora, før han fortsatte ud i gaderne bevæbnet med et skydevåben.

Problemet er så udbredt, at en del opfatter den nye Matrix-film som en afvisning af denne tendens. Forud for filmens premiere beskrev to af dens forfattere, at de gik til produktionen med den hensigt at generobre metaforen om 'The Red Pill' (på dansk: den røde pille, red.) fra dens kaprere.

Red pill, blue pill

Idéen med 'The Red Pill' er et nøgleeksempel.

I den første The Matrix-film skal hovedpersonen Neo vælge mellem en rød og blå pille. Den røde pille vil åbenbare, hvordan verden virkelig er skruet sammen; en hul konstruktion skabt af maskiner, der undertvinger menneskeheden og bruger dem som slaver. Den blå pille lader ham til gengæld forblive i lykkelig uvidenhed, skånet for at se rædslerne i øjnene.

Denne kulturelle metafor er i dag blevet en hjørnesten i konspiratorisk tænkning.

'Red Pill'-konspirationsteorier følger alle sammen den samme grundlæggende logik. En ond fjende trækker i trådene bag kulisserne og skjuler sine skadelige aktiviteter for befolkningen gennem propaganda og falske oplysninger. 'Taking the red pill' (på dansk, at tage den røde pille, red.) betyder, at folk bliver 'vækket' til åbenbaringen af sandheden og pludselig kan se det hele klart.

I den originale Matrix-film skal hovedpersonen vælge mellem en rød og en blå pille. Den røde pille åbenbarer, hvordan verden i virkeligheden er skruet sammen, mens den blå pille lader ham forblive i lykkelig uvidenhed. Denne kulturelle metafor er i dag en hjørnesten i konspiratorisk tænkning. (Foto: Shutterstock)

Konstruerer deres egen virkelighed

Det er måske ironisk, at den røde pille i filmen afslører virkeligheden, mens den i konspirationsteorierne gør tilhængere i stand til at konstruere deres egen virkelighed – en virkelighed, der har en tendens til at forstærke og rationalisere tilhængernes egne forudindtagede opfattelser og forståelser.

Et eksempel er 'manosfæren', som er en løs betegnelse for de digitale netværk af kvindehadske grupper, herunder Incels, der samler sig gennem en fælles 'Red Pill'-konspirationsteori.

De mener, at feminismen har korrumperet socio-politiske institutioner og etableret et samfund struktureret til fordel for kvinder og til skade for mænd.  Feminisme, eller myten om kvindeundertrykkelse, er et middel til at narre mænd til at acceptere udnyttelse og afgive stadig mere magt.

At tage 'The Red Pill' betyder for manosfærens tilhængere, at de er blevet bevidste om denne ulige verdensorden, og at de nu ser sig selv som en del af modstandsbevægelsen.

Ekkokamre

Det farlige ved 'Red Pill'-narrativerne er den type tænkning, den skaber.

Inden for disse narrativer er 'sandhed' forudindtaget snarere end eftertestet. Fakta skal være i overensstemmelse med den centrale sandhed for at være legitim, og al modsat evidens bliver afvist som en del af de ondes propaganda.

Det er uafværgeligt, at sådanne samfund bliver isolerede, fordi de ser omverdenen som hjernevasket og sig selv som havende en unik indsigt og karakterstyrke til at se virkeligheden i øjnene. 'Red Pill'-narrativerne tilskynder på den måde til ekkokamre, som er det idéelle miljø for radikalisering. 

Fælles narrativer kan trods alt hurtigt afvige fra virkeligheden, når de står uanfægtede.

Til sidst giver fællesskabets holdninger og overbevisninger kun mening i den verden, som tilhængerne selv har konstrueret.

Genbrug af gamle troper

Der er mange andre eksempler, ud over manosfære- og incel-kulturen, og de bør stå til skræk og advarsel.

I en verden korrumperet af usete kræfter er radikale handlinger let retfærdiggjort. Konspirationsteorier banede således vejen for sidste års angreb på den amerikanske kongresbygning, U.S. Capitol, og de fortsætter med at splitte befolkningen et år efter. Idéen om, at vi bliver narret af hovedstrømningen - the mainstream - er evident i en stor del af anti-vax-bevægelsen.

I de ofte konkurrerende verdener af konspirationsteorier præsenteres indtagelse af urin eller indsprøjtning af klorin på forskellig vis som virkelige kure mod COVID-19 i stedet for vaccinerne, der er udviklet af regeringer i et forsøg på at kontrollere befolkningen.

Tænkning går forud for det specifikke motiv

Men er 'The Matrix' skyld i moderne konspiratorisk tænkning? Nej. Narrativer om ondsindede kræfter, der trækker i tråde bag kulisserne, er langt ældre og dybt forbundet med antisemitisme.

Konspirationsteorier fra starten af 1900-tallet, som senere skulle give næring til nazismens fremkomst, blev det hævdet, at en klike jødiske religiøse ledere havde infiltreret og korrumperet sociale institutioner, så som banker og regeringer, i et komplot, der skulle sikre dem globalt overherredømme.

Centralt i den nazistiske ideologi var således konspirationsteorien om 'Jødisk-Bolsjevisme', som fastholdt, at jøder opfandt kommunismen som et middel til at erobre verden.

Hitler troede endda, at det britiske folk ville blive hans trofaste allierede, hvis bare de formåede at forkaste de ‘jødiske kræfter’, der kontrollerede dem, og dermed indse sandheden...

Genlyden af nutidige 'Red Pill'-narrativer underbyggede alle disse overbevisninger, for denne type tænkning er langt ældre og mere indgroet end nogen specifik teori.

Ligesom 'The Matrix'

Det ville være mere præcist at sige, at 'The Matrix' har populariseret en på overfladen lignende metafor. 

Filmen forenklede, endda standardiserede, måden, hvorpå disse teorier kunne kommunikeres til et moderne publikum. 

I disse dage kan konspirationsteoretikere blot pege på 'The Matrix' i stedet for at forklare deres verdensbillede med egne ord. 'The Red Pill' er i bund og grund en måde at sige: 'Det er ligesom 'The Matrix', men den virkelige fjende er [X]'. 

Det er naturligvis en utilsigtet konsekvens. Men efter 20 år er der formentlig ingen måde at få ånden tilbage i flasken.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.