The Matrix: Sådan kaprede konspirationsteoretikere idéen om 'The Red Pill'
Konceptet bag 'The Red Pill' stammer fra Matrix-universet, men det er nu blevet en metafor blandt konspirationsteoretikere, der mener, at kun de kan se verden for, hvad den virkelig er.
Incel Matrix film filosofi overbevisning konspirationsteori rød pille blå pille red pill manosphere incel manosfære film metafor

Er 'The Matrix' skyld i moderne konspiratorisk tænkning? Nej, skriver ph.d. studerende, men konceptet omkring 'The Red Pill' har givet en hel del konspiratoriske grupper et sprog, de ikke havde før. (Illustartion: Shutterstock)

Er 'The Matrix' skyld i moderne konspiratorisk tænkning? Nej, skriver ph.d. studerende, men konceptet omkring 'The Red Pill' har givet en hel del konspiratoriske grupper et sprog, de ikke havde før. (Illustartion: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

'The Matrix' er én af de mest indflydelsesrige science fiction-film nogensinde. Næsten 20 år efter, at den tredje film i serien havde premiere, udkom fjerde kapitel. 'The Matrix Resurrections', i december 2021.

Men ét af 'The Matrix'-filmenes mest varige kulturelle bidrag har desværre været konspirationsteorier. 

Adskillige motiver og metaforer fra filmen er blevet kapret af onlinegrupper, der bruger disse virkemidler til at forstærke deres budskaber, som ofte er hadefulde og voldelige.

Såkaldte incels (Involuntary Celibates eller mænd i 'ufrivilligt cølibat', red.) er ofte engagerede i en Matrix-agtig 'filosofi'. Jake Davison, som i august 2021 skød og dræbte fem personer i Plymouth, Storbritannien, brugte for eksempel Matrix-analogier i online diskussionsfora, før han fortsatte ud i gaderne bevæbnet med et skydevåben.

Problemet er så udbredt, at en del opfatter den nye Matrix-film som en afvisning af denne tendens. Forud for filmens premiere beskrev to af dens forfattere, at de gik til produktionen med den hensigt at generobre metaforen om 'The Red Pill' (på dansk: den røde pille, red.) fra dens kaprere.

Red pill, blue pill

Idéen med 'The Red Pill' er et nøgleeksempel.

I den første The Matrix-film skal hovedpersonen Neo vælge mellem en rød og blå pille. Den røde pille vil åbenbare, hvordan verden virkelig er skruet sammen; en hul konstruktion skabt af maskiner, der undertvinger menneskeheden og bruger dem som slaver. Den blå pille lader ham til gengæld forblive i lykkelig uvidenhed, skånet for at se rædslerne i øjnene.

Denne kulturelle metafor er i dag blevet en hjørnesten i konspiratorisk tænkning.

'Red Pill'-konspirationsteorier følger alle sammen den samme grundlæggende logik. En ond fjende trækker i trådene bag kulisserne og skjuler sine skadelige aktiviteter for befolkningen gennem propaganda og falske oplysninger. 'Taking the red pill' (på dansk, at tage den røde pille, red.) betyder, at folk bliver 'vækket' til åbenbaringen af sandheden og pludselig kan se det hele klart.

Incel Matrix film filosofi overbevisning konspirationsteori rød pille blå pille

I den originale Matrix-film skal hovedpersonen vælge mellem en rød og en blå pille. Den røde pille åbenbarer, hvordan verden i virkeligheden er skruet sammen, mens den blå pille lader ham forblive i lykkelig uvidenhed. Denne kulturelle metafor er i dag en hjørnesten i konspiratorisk tænkning. (Foto: Shutterstock)

Konstruerer deres egen virkelighed

Det er måske ironisk, at den røde pille i filmen afslører virkeligheden, mens den i konspirationsteorierne gør tilhængere i stand til at konstruere deres egen virkelighed – en virkelighed, der har en tendens til at forstærke og rationalisere tilhængernes egne forudindtagede opfattelser og forståelser.

Et eksempel er 'manosfæren', som er en løs betegnelse for de digitale netværk af kvindehadske grupper, herunder Incels, der samler sig gennem en fælles 'Red Pill'-konspirationsteori.

De mener, at feminismen har korrumperet socio-politiske institutioner og etableret et samfund struktureret til fordel for kvinder og til skade for mænd.  Feminisme, eller myten om kvindeundertrykkelse, er et middel til at narre mænd til at acceptere udnyttelse og afgive stadig mere magt.

At tage 'The Red Pill' betyder for manosfærens tilhængere, at de er blevet bevidste om denne ulige verdensorden, og at de nu ser sig selv som en del af modstandsbevægelsen.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Ekkokamre

Det farlige ved 'Red Pill'-narrativerne er den type tænkning, den skaber.

Inden for disse narrativer er 'sandhed' forudindtaget snarere end eftertestet. Fakta skal være i overensstemmelse med den centrale sandhed for at være legitim, og al modsat evidens bliver afvist som en del af de ondes propaganda.

Det er uafværgeligt, at sådanne samfund bliver isolerede, fordi de ser omverdenen som hjernevasket og sig selv som havende en unik indsigt og karakterstyrke til at se virkeligheden i øjnene. 'Red Pill'-narrativerne tilskynder på den måde til ekkokamre, som er det idéelle miljø for radikalisering. 

Fælles narrativer kan trods alt hurtigt afvige fra virkeligheden, når de står uanfægtede.

Til sidst giver fællesskabets holdninger og overbevisninger kun mening i den verden, som tilhængerne selv har konstrueret.

Genbrug af gamle troper

Der er mange andre eksempler, ud over manosfære- og incel-kulturen, og de bør stå til skræk og advarsel.

I en verden korrumperet af usete kræfter er radikale handlinger let retfærdiggjort. Konspirationsteorier banede således vejen for sidste års angreb på den amerikanske kongresbygning, U.S. Capitol, og de fortsætter med at splitte befolkningen et år efter. Idéen om, at vi bliver narret af hovedstrømningen - the mainstream - er evident i en stor del af anti-vax-bevægelsen.

I de ofte konkurrerende verdener af konspirationsteorier præsenteres indtagelse af urin eller indsprøjtning af klorin på forskellig vis som virkelige kure mod COVID-19 i stedet for vaccinerne, der er udviklet af regeringer i et forsøg på at kontrollere befolkningen.

Tænkning går forud for det specifikke motiv

Men er 'The Matrix' skyld i moderne konspiratorisk tænkning? Nej. Narrativer om ondsindede kræfter, der trækker i tråde bag kulisserne, er langt ældre og dybt forbundet med antisemitisme.

Konspirationsteorier fra starten af 1900-tallet, som senere skulle give næring til nazismens fremkomst, blev det hævdet, at en klike jødiske religiøse ledere havde infiltreret og korrumperet sociale institutioner, så som banker og regeringer, i et komplot, der skulle sikre dem globalt overherredømme.

Centralt i den nazistiske ideologi var således konspirationsteorien om 'Jødisk-Bolsjevisme', som fastholdt, at jøder opfandt kommunismen som et middel til at erobre verden.

Hitler troede endda, at det britiske folk ville blive hans trofaste allierede, hvis bare de formåede at forkaste de ‘jødiske kræfter’, der kontrollerede dem, og dermed indse sandheden...

Genlyden af nutidige 'Red Pill'-narrativer underbyggede alle disse overbevisninger, for denne type tænkning er langt ældre og mere indgroet end nogen specifik teori.

Ligesom 'The Matrix'

Det ville være mere præcist at sige, at 'The Matrix' har populariseret en på overfladen lignende metafor. 

Filmen forenklede, endda standardiserede, måden, hvorpå disse teorier kunne kommunikeres til et moderne publikum. 

I disse dage kan konspirationsteoretikere blot pege på 'The Matrix' i stedet for at forklare deres verdensbillede med egne ord. 'The Red Pill' er i bund og grund en måde at sige: 'Det er ligesom 'The Matrix', men den virkelige fjende er [X]'. 

Det er naturligvis en utilsigtet konsekvens. Men efter 20 år er der formentlig ingen måde at få ånden tilbage i flasken.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk