Surfing, skateboarding & streetbasket på OL-programmet: Hvad dælen foregår der?
Kreativitet og fravær af faste regler var et must for de discipliner. Nu er de gået fra modkultur til at være en del af verdens største sportsbegivenhed.
Skateboard-livsstil-ny-ol-disciplin

Skateboarding er for første gang en disciplin ved De Olympiske Lege i år sammen med streetbasket, klatring og surfing. (Foto: Shutterstock)

Skateboarding er for første gang en disciplin ved De Olympiske Lege i år sammen med streetbasket, klatring og surfing. (Foto: Shutterstock)

Uanset om du spiller streetbasket, er klatrer, surfer, eller skater, er det ofte noget, du er.

Man går ikke til streetbasket eller skateboarding på samme måde, som man går til fodbold, håndbold eller badminton. Man lever sin sport.

Den bliver en identitetsmarkør. Af den grund bruger man betegnelsen 'livsstilsidræt' om den type sportsgrene. 

At være kreativ, udføre seje tricks og vise sig overfor sin venner er for (langt de fleste) udøvere af 'livsstilsidræt' vigtigere end at blive nummer et og vinde store pokaler.

For dem handler det om bevægelsesglæde, kreativitet og gør det selv-mentalitet.

Livsstilsidræt er som bevægelsesform og kulturfænomen et alternativ til de etablerede idrætsdiscipliner, som typisk har en konkurrencepræget kultur og et fokus på faste regler, møde- og træningstider samt hierarkiske inddelinger.

Men hvordan kan det være, at en række idrætsdiscipliner, der begyndte som et alternativ til de mere organiserede sportsgrene, nu for første gang er at finde på programmet ved verdens største idrætsbegivenhed?

Hvilken betydning har anerkendelsen af disciplinerne på idrætsudøverne og deres idræt? Og hvorfor er livsstilsidrætter som parkour eller freerunning ikke også kommet på OL-programmet? 

Fakta
Kæmpe OL-tema på Forskerzonen

Er du glad for både OL og videnskab? Under OL bringer vi stort set hver dag kl. 11 en artikel, der dykker ned i videnskaben bag de forskellige discipliner. Artiklerne er skrevet af idrætsforskere. 

De kommer bl.a. omkring cykling, håndbold, badminton, surfing, skateboarding, vægtløftning, kajak, klatring og kuglestød.

Videnskab.dk’s Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Vi prioriterer og redigerer indholdet uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens retningslinjer her.

Hvad er fælles for livsstilsidræt?

Livsstilsidrætter inkluderer idrætsdiscipliner som streetbasket, surfing klatring, skateboarding og parkour. Det er alle discipliner, vi aktivt dyrker i Danmark.

Surfing dyrkes mest af alt i Klitmøller eller Cold Hawaii, som det populært kaldes, mens de resterende discipliner under betegnelsen gadeidræt dyrkes 'på asfalten' eller i specielt indrettede huse kaldet streetmekkaer.

Der er streetmekkaer i København, Esbjerg, Viborg og Aalborg, hvor man kan dyrke streetbasket, klatring, skateboarding, parkour og mange andre gadeidrætsdiscipliner såsom streetdance, scoot (trick-løbehjul) eller streetsoccer.

På trods af deres forskellige oprindelsessteder og udtryksformer har de forskellige livsstilsidrætter meget til fælles – ikke mindst i kulturen omkring den enkelte sport.

For mange, der dyrker forskellige former for livsstilsidræt, er det en del af deres identitet og en kultur, som de tilslutter sig. Deraf betegnelsen livsstilsidræt. De er surfere, skatere eller streetbasket-spillere.

Kulturen er præget af fællesskab og inklusion, hvor de dygtige hjælper de mindre dygtige. Det centrale i idrætsudøvelsen er at blive bedre og at  kunne mestre og vise nye, seje tricks frem for at vinde præmier og være den bedste.

Indianerne 'surfede' for 4.000 år siden 

Før vi dykker ned i, hvordan og hvorfor surfing, streetbasket, skateboarding og klatring er kommet på OL-programmet, skal vi have et kort historisk vue over de enkelte discipliner. Det vue illustrerer nemlig, hvor vildt det er, at de nu er at finde på OL-programmet.

Surfing er en af de ældste former for livsstilsidræt, der kendes til. Der er tegn på, at peruvianere allerede 4.000 år f.v.t. surfede i sivbåde og fiskede, men surfing, som vi kender det i dag, har sin oprindelse i 1740'ernes Hawaii.

surfing-peru

Her ses vore dages version af den peruvianske surfer-fiskebåd lavet af siv. (Foto: Shutterstock)

Efterfølgende har sporten udviklet sig, og er i dag udbredt i det meste af verden – også i Danmark, hvor sporten især for aldergruppen 16 til 29 år er i fremgang i en tid, hvor de traditionelle sportsgrene melder om frafald.

Streetbasket eller 3x3 basket kan dateres tilbage til 1930'ernes USA, hvor det gik under betegnelsen pick-up basketball eller negro ball, fordi det primært var sorte amerikanere, der dyrkede sporten.

Det var spillerne selv, der organiserede spillet og lavede reglerne. Der var ingen trænere eller dommere, alle kunne være med, og det blev spillet udendørs under én kurv.

Kulturen er dengang som i dag præget af fællesskab og inklusion, hvor de erfarne hjælper de nye.

Skateboarding blev opfundet af… surfere

Også skateboarding har nogle år på bagen. De tidligste beretninger stammer fra 1940'erne, hvor skateboardet var et bræt påført hjul fra rulleskøjter.

Skateboard, som vi kender det i dag, blev dog først for alvor udbredt i 1960’erne, da surfere ved den californiske vestkyst konstruerede skateboards, så de kunne 'surfe på land', mens de ventede på de rette bølger til at surfe i havet.

De kaldte det 'sidewalk surfing', og det blev hurtigt meget populært. 

Surfing og skateboarding er ligesom streetbasket discipliner, hvor der ikke er nogle nedskrevne regler, trænere eller dommere.

De dygtige hjælper de mindre dygtige, og det handler for udøverne mere om at præstere og vise seje tricks end at vinde konkurrencer og pokaler.

Fundamentet er kreativitet, innovation og gør-det-selv mentalitet, mens værdierne er fællesskab og inklusion.

Som med de øvrige livsstilsidrætter er det for mange surfere og skatere identitetsskabende at dyrke netop de discipliner.

Klatring både udendørs og indendørs

På linje med de andre nye OL-discipliner er klatring en disciplin, der kan udføres, når du vil, og hvor du vil, uden trænere og uden faste regler. Også den disciplin er identitetsskabende.

Det handler grundlæggende om at udfordre sig selv, tage riscici og forbedre sine kompetencer fremfor at at være den hurtigste.

I begyndelsen af 1940'erne blev klatring accepteret som en udendørs idrætsdisciplin, og i 1980’erne blev klatring organiseret, og der kom et stigende fokus på konkurrencer.

Dette førte til et brud i det internationale klatreforbund i 2006, hvor klatring blev splittet i to organisationer.

Èn, der fokuserede på klatring i naturen med de risici, der var forbundet med det, og en anden mere urban organisation, der fokuserede på indendørs klatring med større fokus på konkurrencer.

Det er den sidste, der er repræsenteret ved OL i Tokyo 2021.

Fra alternativ idræt til OL: Hvad skete der lige?

Der er måske et meget simpelt svar på det spørgsmål.

Den Olympiske Komité (IOC) har måttet sande, at OL i stigende grad henvender sig til en midaldrende og ældre befolkningsgruppe, og for at tiltrække et ungt publikum som seere og mulige aktører, har de fokuseret på, hvilke idrætsdiscipliner der tiltaler den gruppe.

Netop her er det de selvorganiserede, alternative idrætdiscipliner, der tilbyder andet og meget mere end konkurrence.

De tilbyder en livsstil og en kultur, hvor alle kan være med uafhængig af etnicitet, køn og socioøkonomiske forhold. Og dét tiltrækker børn og unge.

Derfor er de nye discipliner med

3x3 basketball (også kaldet streetbasket), klatring, surfing og skateboarding er for første gang præsenteret ved De Olympiske Lege.

Den Olympiske Komité (IOC) vil gerne imødekomme de mange unge udøvere, der igennem nye discipliner praktiserer idræt i byerne, på klipper og i havets bølger.

Som IOC-præsident Thomas Bach har udtrykt det, 'må vi komme til ungdommen' frem for at forvente, at ungdommen automatisk engagerer sig i de allerede organiserede og etablerede idrætsdiscipliner.

Pengene lokker

Livsstilsidrætter som surfing, streetbasket, klatring med flere har allerede deres egen platform, X-games. Her bliver livstilsidrættens idolerne hyldet for deres seje trick og deres elegance.

Fokus er på individuelle præstationer muliggjort af sponsorater, og udøverne hyldes uden nationale flag og hymner.

Men det er dyrt at rejse rundt efter eksempelvis de bedste bølger, de vildeste klipper og de sejeste steder at skate. Og OL er et kæmpe vindue, hvorfor sponsorerne gerne smider ekstra midler efter de atleter, der stiller op til OL. Det lokker.

Dertil muliggør OL-deltagelse ofte også støtte fra de statslige midler, der skal sikre hver nation et flot OL-udbytte.

Nogle har 'solgt deres sjæl', andre siger fra

Har livstilsidætterne så solgt deres sjæl og givet køb på deres kulturelle islæt?

Ja, det har nogen. Individualisering, egocentrering, forøget fokus på konkurrencer og en mentalitet, der går på at vinde for enhver pris, præger dele af livsstilidrætten, dens udøvere og de sponsorater, der støtter de enkelte udøvere.

Det alternative er blevet mainstream og professionaliseret med trænere, organiserede strukturer og rigtig store pengepræmier, konkluderer livsstilsidræts-forskerne Thorpe og Dumont.

Samme billede ses i øvrigt i Danmark indenfor gadeidrætten (omtales i en kommende videnskabelig artikel af Magnus Kolind og mig, Lars Domino Østergaard: 'Er gadeidræt blevet organiseret væk fra gade?').

Andre derimod har taget kampen op og har takket nej til deltagelse ved OL Tokyo 2021, da det strider imod idrættens ideologi og principper. Blandt andet er parkour ikke på OL-programmet, da flere af organisationerne bag indrætten har sagt fra.

Tilsvarende er der flere af verdens bedste surfere og skatere, der har taget afstand fra de normer og den standardisering, der følger med OL-deltagelse.

De fortsætter med selv at udvikle og forny deres idræt gennem eksempelvis brug af sociale medier – uafhængigt af sponsorer og statslige støttekroner .

Den Olympiske Komité har lyttet

Når det er sagt, bliver OL med streetbasket, klatring, surfing og skating noget andet end klassiske discipliner som eksempelvis atletik, sejlads og svømning.

Livsstilsidrætternes kultur har haft indflydelse på deres promovering til OL, og vi kan forvente at se et show, der er rammesat på en ny og helt anderledes måde, end vi hidtil har set sport blive promoveret ved OL.

Den Olympiske Komité har nemlig lyttet til miljøerne og de organsationer, der resperæsentere de nye OL-discipliner.

Vil du vide mere, kan du læse mere om skateboarding, surfing, 3x3 basketball/streetbasket eller klatring på OL’s officielle side. Se hele OL-programmet her.

Udover nedenstående kilder bygger denne artikel også på 'Kolind, M. & Østergaard, L. D. (2021). Er gadeidræt blevet organiseret væk fra gade?' Scandinavian Sport Studies Forum 2021 (i review).

Se alle artikler i OL-temaet i boksen herunder. 

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

DOI - Digital Object Identifier

Artikler, produceret til Forskerzonen, får tildelt et DOI-nummer, som er et 'online fingeraftryk', der sikrer, at artiklerne altid kan findes, tilgås og citeres. Generelt får forskningsdata og andre forskningsobjekter typisk DOI-numre.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.



Annonce:

Det sker