Sultende jødiske læger trodsede nazisterne og forskede i hemmelighed
Lægerne skrev en bog om effekterne af nazisternes udsultning af dem selv og deres patienter, der for nylig blev fundet igen på en bibliotekshylde.
Jøder forskning Warszawa ghetto 2. verdenskrig sult udsultning

Historien om, hvordan og hvorfor jødiske forskere udførte forskning under så ekstreme forhold, er lige så vigtig og fængslende som forskningens resultater, skriver to amerikanske forskere. (Foto: 'Maladie de Famine', American Joint Distribution Committee)

Historien om, hvordan og hvorfor jødiske forskere udførte forskning under så ekstreme forhold, er lige så vigtig og fængslende som forskningens resultater, skriver to amerikanske forskere. (Foto: 'Maladie de Famine', American Joint Distribution Committee)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

For præcis 80 år siden indsamlede en gruppe sultende jødiske forskere og læger i Warszawas ghetto data om deres udsultede patienter.

De håbede, at deres forskning ville gavne fremtidige generationer gennem bedre metoder til behandling af fejlernæring. 

De ønskede, at verden skulle få kendskab til nazisternes grusomheder for at afværge, at noget lignende ville ske igen.

Lægerne registrerede de grusomme konsekvenser, en næsten fuldstændig mangel på mad kan have på menneskekroppen, i bogen 'Maladie de Famine' (på engelsk, 'The Disease of Starvation: Clinical Research on Starvation in the Warszawa Ghetto in 1942').

Genfundet efter 80 år

For nylig genfandt vi bogen på biblioteket på Tufts University i Boston i USA.

Vi er forskere, der studerer sult, dens biologiske konsekvenser og brugen af sult som et masseødelæggelsesvåben.

Vi mener, at historien om, hvordan og hvorfor jødiske forskere udførte denne forskning under så ekstreme forhold, er lige så vigtig og fængslende som forskningens resultater.

Det hemmelige projekts ledende læge, Israel Milejkowski, skrev bøgernes forord, hvor han forklarer:

Værket er opstået og udført under uhåndgribelige forhold. Jeg holder min kuglepen i hånden, og døden stirrer ind i mit værelse. Den ser gennem de sorte vinduer i triste, tomme huse på øde gader fyldt med vandaliserede og berøvede ejendele … I denne stilhed ligger kraften og dybden af vores smerte og den jammer, der en dag vil ryste verdens samvittighed.

Israel Milejkowski, 'Maladie de Famine' 

Da vi læste disse ord, blev vi begge to lamslåede.

Hans stemme transporterede os til en tid og et sted, hvor sult blev brugt som et våben til undertrykkelse og udslettelse, da nazisterne systematisk udryddede alle jøder i de besatte områder. 

Og så var vi som sult-forskere også godt klar over, at denne bog katalogiserer mange af begrundelserne for Genève-konventionerne fra 1949, som gjorde udsultning af civilbefolkningen til en krigsforbrydelse.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet,  Syddansk Universitet & Region H.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

En trodsig lægejournal

Få måneder efter invasionen af Polen 1939 skabte nazistiske styrker den berygtede ghetto i Warszawa.

På sit højeste var flere end 450.000 jøder tvunget til at bo i dette lille, afskærmede område på omkring 3,9 kvadratkilometer i byen og ude af stand til at forlade området for at søge efter mad.

Selvom tyskerne i Warszawa fik tildelt en daglig ration på omkring 2.600 kalorier, vurderede lægerne i ghettoen, at jøderne kun indtog omkring 800 kalorier om dagen i gennemsnit, opnået gennem en kombination af rationer og smugling.

Det er omkring halvdelen af de kalorier, frivillige indtager i et studie om udsultning, udført nær slutningen af Anden Verdenskrig af forskere ved University of Minnesota i USA, og mindre end en tredjedel af det gennemsnitlige energibehov hos en voksen mand.

Forbud mod at udføre forskning

Da nazisterne udpegede Warszawa-ghettoens område, husede det to hospitaler: ét for jødiske voksne og et andet for jødiske børn. Hospitalerne fik lov til at fortsætte med at behandle patienter med de ressourcer, de kunne skaffe, men jøder fik forbud mod at udføre forskning.

Ikke desto mindre trodsede en gruppe jødiske læger i ghettoen fra februar 1942 deres fangevogtere ved omhyggeligt og hemmeligt at indsamle data og observationer om flere af sultens biologiske aspekter.

Jøder forskning Warszawa ghetto 2. verdenskrig sult udsultning

Denne franske oversættelse af forskningsresultaterne blev doneret til Tufts Universitys bibliotek i 1948. (Foto: 'Maladie de Famine', American Joint Distribution Committee)

22. juli 1942 gik nazistiske styrker ind i ghettoen og tilintetgjorde hospitalerne og andre livsvigtige tjenester.

Patienterne og en del læger blev dræbt med det samme eller deporteret for at blive gasset.

Laboratorier, prøver og en del af forskningen blev destrueret.

»Elskede kolleger og ledsagere i elendighed«

Da deres egen død nærmede sig, brugte de resterende læger de sidste nætter af deres liv på at mødes i hemmelighed i bygningerne på kirkegården for at omdanne deres data til en række forskningsartikler.

I oktober, da de lagde sidste hånd på bogen, var omkring 300.000 jøder fra ghettoen allerede blevet gasset

Lægernes egne data viste, at yderligere 100.000 omkom som følge af påtvungen sult og sygdom.

Med de endelige deportationer af de få overlevende jøder, og hans egen død nært forestående, skrev Milejkowski om ghettoens mørke, gabende tomhed og de forfærdelige forhold, lægerne havde arbejdet under for at udføre og registrere forskningen.

Milejkowski havde ikke blot noget at fortælle læseren, men også sine afholdte kolleger, hvoraf mange allerede var blevet henrettet:

Hvad kan jeg fortælle jer, mine elskede kolleger og ledsagere i elendighed. I er en del af os alle sammen. Slaveri, sult, deportation, disse dødsfigurer i vores ghetto var også din arv. Og du kunne ved dit arbejde give håndlangeren svaret 'Non omnis moriar' ('Jeg skal ikke dø til fulde', red.)

Israel Milejkowski, 'Maladie de Famine' 

Modstandskamp gennem forskning

Forskerholdets modstandskamp gennem forskning var en måde at vride noget godt ud af en frygtelig situation for at vise verden, hvor dygtige de jødiske læger var, men mest for at trodse nazisternes forsøg på at slette deres eksistens.

Selvom døden bankende på døren, smuglede lægerne deres dyrebare forskning ud af ghettoen til en sympatisør, der begravede den på kirkegården ved Warszawas hospital. 

Mindre end et år senere var alle på nær ganske få af de 23 forfattere omkommet.

Umiddelbart efter krigen blev manuskriptet gravet op og fragtet til én af de få overlevende forfattere, doktor Emil Apfelbaum, og American Joint Distribution Committee i Warszawa, en velgørende organisation, hvis hovedformål på det tidspunkt var at hjælpe overlevende jøder.

Jøder forskning Warszawa ghetto 2. verdenskrig sult udsultning

Allerede før massedeportationerne til dødslejrene døde mange tusinde jøder som følge af forholdene i Warszawas ghetto. (Foto: 'Maladie de Famine', American Joint Distribution Committee)

Sammen foretog de de sidste redigeringer og trykte de seks artikler og skabte en bog med billeder taget i ghettoen. 

Emil Apfelbaum døde, få måneder før bogen endelig kom i trykken, ødelagt af årene i ghettoen.

I 1948 og 1949 distribuerede American Joint Distribution Committee 1.000 kopier af den franske oversættelse til hospitaler, medicinske skoler, biblioteker og universiteter i hele USA. 

Det var en beskeden, smuldrende kopi af denne bog, der ventede på at blive ‘genopdaget’ omkring 75 år senere i kælderen på et bibliotek på Tufts University.

Bogens grusomme beskrivelser

Baseret på observationer af tusindvis af dødsfald som følge af sult leverer forskningen fra Warszawas ghetto indsigt i sultens biologiske forløb, som forskerne nu lige er begyndt at forstå.

For eksempel var mange indbyggere i Warszawa-ghettoen, der døde af sult, ellers fri for sygdom. 

Ghettoforskerne fandt, at selvom en udsultet krop, som ellers var sund, tilsyneladende havde et reduceret behov for vitaminer, havde den stadig behov for visse mineraler. 

Jøder forskning Warszawa ghetto 2. verdenskrig sult udsultning

Mange af indbyggerne i ghettoen havde ingen andre sygdomme ud over konsekvenserne af udsultningen. (Foto: 'Maladie de Famine', American Joint Distribution Committee)

De observerede enkelte tilfælde af skørbug (mangel på C-vitamin), natteblindhed (mangel på A-vitamin) eller engelsk syge (mangel på D-vitamin). 

Men de så udbredt osteomalaci, som er en sygdom, hvor knoglerne bliver bløde, fordi kroppen optager mineraler fra knoglernes mineraldepoter.

Energi er den allervigtigste faktor i sult

Da lægerne gav sukker til alvorligt underernærede patienter, optog de energiudsultede celler det hurtigt. 

Det viste, at evnen til hurtigt at absorbere og bruge energi forblev til det sidste, hvilket indikerer, at energi var den allervigtigste faktor i sult - ikke andre mikro- eller makronæringsstoffer.

Hver af disse observationer er en invitation for os forskere til at udforske yderligere, og med det, vi lærer, kan vi håbe på at forhindre dødsfald eller langsigtede skader fra sult gennem bedre behandling af alvorligt underernærede.

Beskytte andre fra den samme skæbne

Som forskere, der studerer sult i dag, er det utænkeligt og uetisk at sulte mennesker for at lære, hvordan den menneskelige krop tilpasser sig og ændrer sig i slutstadierne af ekstrem sult. 

Selv hvis forskerne går ind i en hungersnød-ramt befolkning for at lære om sult, behandler de straks ofrene og fjerner dermed selve genstanden for deres forskning.

Til dels som et resultat af erfaringerne fra Warszawa-ghettoen er det forbudt at bruge udsultning af befolkningen som kampmetode gennem Genève-konventionerne, hvilket yderligere blev styrket af en resolution fra FN's Sikkerhedsråd så sent som i 2018. 

Ikke desto mindre finder dette umenneskelige aspekt af krig sted den dag i dag, som i Ukraine og Tigray i Etiopien.

Selvom 'Maladie de Famine' aldrig er gået helt tabt eller blevet helt glemt, er erfaringerne fra lægernes forskning delvist gået tabt.

Otte årtier efter uhyrlighederne, der satte en stopper for deres studier, håber vi at kunne kaste et nyt lys over dette arbejde og dets vedvarende indflydelse på lægevidenskabens forståelse af sult, og hvordan sult skal behandles. 

På trods af deres egne lidelser skabte Warszawa-ghettoens læger en dyrebar bog, hvis unikke data og observationer vedrørende alvorlig sult stadig kan hjælpe med at beskytte andre fra den samme skæbne.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk