Støjberg-effekten er endnu et bevis på, at vi ikke er så rationelle, som vi gerne vil tro
KOMMENTAR: At folk vil stemme på en politiker uden et færdigt politisk program handler lige så meget om tryghed og utryghed, som det handler om politik.
Inger Støjberg i egen person er til EU topmøde i 2017, da hun var integrationsminister

Inger Støjbergs nye parti, Danmarksdemokraterne, står til at få 8,1 procent af stemmerne i Voxmeter-målingen fra 25. oktober 2022. (Foto: Arno Mikkor, Aron Urb/CC BY 2.0)

Inger Støjbergs nye parti, Danmarksdemokraterne, står til at få 8,1 procent af stemmerne i Voxmeter-målingen fra 25. oktober 2022. (Foto: Arno Mikkor, Aron Urb/CC BY 2.0)

Det kom måske som et chok for mange, at Inger Støjbergs parti fik flotte meningsmålinger fra begyndelsen, selvom hun er dømt i en rigsretssag.

En dømt politiker uden et partiprogram? Eller som en af mine bekendte lidt provokerende spurgte: »Hvordan kan voksne mennesker få sig selv til at stemme på Inger Støjberg?«

Det vil jeg gerne give mit bud på. Jeg er ikke politolog, så hvad gør mig i stand til at kommentere Støjbergs appel? Det gør min forskning. Som læge og forsker har jeg nemlig beskæftiget mig med, hvordan vi er styret langt mere af utryghed end af rationelle vurderinger.

Også mere end vi måske er klar over.

Hvis man spørger valgekspert Jesper Claus Larsen, vil han sige, at valgene oftest afgøres af den såkaldte »trygheds-gruppe«. Det vil sige gruppen af vælgere, der ikke bekender sig til et bestemt parti, men som flytter deres stemme hen til det sted, hvor de oplever, at deres personlige tryghed er en prioritet.

At Støjberg er så populær handler derfor i bund og grund (mindst) lige så meget om at kunne skabe ro hos utrygge mennesker, som det handler om politik.

Det er ikke i sig selv noget særligt for Støjberg. Det særlige er hendes meget aktive brug af tryghedsskabende retorik.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet og Region Hovedstaden.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Vi overvurderer os selv

Reelt ved man ikke, hvad man vil få for sin stemme, når man sætter den ved et parti uden et færdigt partiprogram. Det kan derfor vække undren, at Støjberg står til at få så godt et valg. Hvorfor angiver cirka hver 10. dansker, at de vil stemme på hende?

Svaret skal findes i, at vi bliver ved med at tage fejl af os selv. Vi vurderer os selv til at være rationelle væsener, men det gælder desværre kun under optimale forhold.

I det øjeblik vi oplever utryghed, er vi villige til at følge den første og bedste, der virker til at have lidt mere overblik og dermed kunne sørge for, at vi igen føler os trygge.

Det er vores tilknytningssystem, der slår til og fejer den noget mere langsomtarbejdende rationelle del af vores tankevirksomhed af banen.

Det er nødvendigt med hurtighed i en faresituation set ud fra et overlevelsesmæssigt synspunkt, og vi ved, at tilknytningsadfærd handler om overlevelse (se her og her). Men det er også forbundet med fejl.

Hvad er problemet?

Den del, vi glemmer, er, at der ikke behøver at være en reel fare på færde for, at tilknytningssystemet tager kontrol over vores adfærd.

Erfaringer, minder, associationer er alle sammen faktorer i det, der kan opfattes som en aktuel risikovurdering: Hvor meget er vi ’lige nu i livsfare’? Det bygger i høj grad på tolkninger, som er fulde af fejl.

Men det forklarer, hvorfor nogle mennesker hurtigere føler sig bekymrede og faktisk lidt truede på livet, som de kender det.

Ofte er det med god grund, hvis man ser nærmere på det, de har med i rygsækken. Men det er også vores svaghed, for det kan udnyttes mere eller mindre bevidst til at styre vores handlinger.

Hvis man kritiserer folks valg uden at sætte sig ind i, hvorfor de gør, som de gør, vil man formentlig blot opnå at gøre dem mere utrygge og få dem til at stå mere fast på deres beslutning.

Uanset hvor uhensigtsmæssig den måtte være.

Inger Støjberg kan bevare roen og er ikke let at ryste

Så hvad kan Inger Støjberg egentlig? Hun kan blandt andet bevare en misundelsesværdig ro. Det har mange af os set, når hun er blevet interviewet på tv.

Og hun bliver ofte rost for at ’kunne sige tingene lige ud’.

Derudover iscenesætter hun sig som en kvinde af folket og tordner mod ’de fine københavnske saloner’, samtidig med at hun selv modtager penge fra lukkede erhvervsklubber, der smager en hel del af de saloner, hun kritiserer (se også denne Twitter-tråd af magteliteforskeren Christoph Ellersgaard).

Et andet eksempel er dog endnu mere sigende for det, hun er så god til, når vi taler om tryghedsskabende adfærd.

På Facebook har hun delt en børnetegning, hvor hun bliver stukket med en kniv, men den del forholder hun sig ikke til. 

Hun kommenterer blot nøgternt, at proportionerne er helt forkerte. Det signalerer dermed tydeligt, at hun ikke er sådan lige til at ryste.

Hun er ikke bange, og det er godt for dem, der faktisk er bange. I et tilknytningsteoretisk perspektiv betyder det, at man kan øge sin egen chance for ’overlevelse’ ved at slå følge med Inger.

Hun samler flokken af ’ægte jyder’

Tilknytningssystemet byder os, at vi skal finde en flok og blive en accepteret del af den, for intet er farligere i verden end at stå alene.

Og Støjberg gør det let at blive en del af flokken med udsagn som »det her parti skal være sådan et parti for folk, som vi er flest«.

Hun inkluderer hermed ’de fleste’ i hendes flok og skaber samtidig med sin retorik – det som af nogen kaldes for ’jyderi’ – et fællesskab, som er lidt mere eksklusivt.

Noget man kan stræbe efter, men som man stadig relativt let kan blive en del af. Der er ikke så mange andre krav, end at man opfatter sig selv som jordbunden og pragmatisk.

Det vil mange gerne tage på sig, og selvom der måske er en pris at betale for medlemskabet, er den store gevinst tryghed.

Hun siger næsten ingenting, men det, hun siger, er nok

Faktisk havde Inger Støjberg ikke sagt ret meget om, hvad hendes nye parti skulle stå for, da det kom frem, at Danmarksdemokraterne i meningsmålingerne stod til at blive det fjerdestørste parti, hvis der var valg i begyndelsen af august.

Men det, hun siger, er nok til at skabe ro hos en stor del af vælgerne.

En vigtig faktor her er, at Støjberg fastholder sine holdninger – også selvom hun er dømt for at have brudt loven med dem. En fodlænke kunne ikke få Inger Støjberg til at indrømme, at hun skulle have gjort ting anderledes.

Det er lige, hvad et utrygt menneske har brug for. Og så skader det jo heller ikke, at hun fortsat italesætter sig selv som én, der har reddet unge piger fra en forfærdelig skæbne.

Målinger viser, at Støjbergs kommende vælgere især stemte på Venstre eller Dansk Folkeparti ved seneste valg. At begge partier har haft formandsopgør og mistet ledende personer, heriblandt Støjberg selv, har formentlig været med til at øge utrygheden.

Vi forlader nemlig ikke bare noget velkendt, medmindre noget andet virker mere trygt, og her har Støjberg for nogle virket som et mere sikkert valg.

En rigsretssag kan ikke måle sig med utryghed

Man skal nok ikke spørge ret mange for at møde tvivlen – hvad betyder det egentlig at være dømt i en rigsretssag? Det betyder i hvert fald mindre end følelsen af utryghed.

Derfor er det heller ikke så mærkeligt, at flere ser gennem fingre med den del. Voksne mennesker kan få sig selv til tæt på hvad som helst, hvis de er utrygge.

Fordi vi mennesker er psykisk indrettede til at søge derhen, hvor vores tilknytningssystem vurderer, at »chancen for overlevelse« er størst.

Hvad, vi opfatter som farligt for vores egen eksistens, behøver ikke at have noget med virkeligheden at gøre, men er individuelt formet af de erfaringer, vi har med os.

At vi kan tænke filosofiske tanker, sende folk til Månen og danne samarbejder på tværs af landegrænser er ingen garanti for rationelle handlinger, så længe vi bliver ved med at tro, at vores evne til abstrakt tænkning er vores urinstinkt for overlevelse overlegent.

For mange står Støjberg for tryghed og stabilitet

Man siger, at forsigtighed betaler sig – eller på engelsk ’better safe than sorry’. Det er den devise, tilknytningssystemet lever efter, fordi man måske kun har én chance for at overleve, når faren opstår.

Derfor betyder det heller ikke noget for vores tilknytningssystem, om Inger Støjberg er dømt i en rigsretssag.

Det betyder ikke noget, at hun ikke har præsenteret noget partiprogram eller andet, der kan give en indikation af, hvad hun egentlig vil.

Inger Støjberg har allerede en plads i danskernes bevidsthed og for de bekymrede, står hun for tryghed og stabilitet.

Når vi har en oplevelse af, at der er fare på færde, vil tilknytningssystemet altid skride ind og tage styringen.

For her er der brug for en vurdering af situationen fra et adfærdssystem, der kan bryste sig af at have sikret menneskets overlevelse igennem tusinder af år.

At der både er krig, høj inflation, energikrise, og at selv statsministeren ikke tør færdes i store dele af Storkøbenhavn gør alt andet lige kun Støjbergs appel større.

Inger Støjberg samler især stemmer blandt mennesker, for hvem hun repræsenterer håb om at komme af med den utryghed, de føler.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk