Somalia sulter: 4 ting, vi har lært fra tidligere håndtering af hungersnød
Somalia er på randen til hungersnød. Det er især grundet klimaforandringerne, men nu også den økonomiske situation, som krigen i Ukraine er skyld i.
Hungersnød i Somalia

Det måske mest skræmmende aspekt af den truende somaliske hungersnød er, at den måske bare er den første i en række af på hinanden følgende katastrofer. (Foto: Shutterstock)

Det måske mest skræmmende aspekt af den truende somaliske hungersnød er, at den måske bare er den første i en række af på hinanden følgende katastrofer. (Foto: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Siden 1990 er hungersnøden i verden blevet klassificeret som lille - med de grelle undtagelser i Somalia i 1991-92 og 2010-12. 

Nu siger FN's Verdensfødevareprogram (FN's World Food Programme), at næsten 7 millioner somaliere står over for ikke at kunne finde mad nok i de sidste måneder af 2022.

Baidoa- og Burhakaba-distrikterne i Somalias Bay-region står over for det højeste niveau af hungersnød, medmindre de modtager tilstrækkelig fødevarehjælp. 

Krisen i det sydlige Somalias truer med at kopiere hændelserne i 1991-92 og 2010-12, da hungersnød forårsagede hundredtusindvis af dødsfald. 

Men vi kan lære af, hvad der skete dengang.

1. International hjælp er afgørende

Information om niveauet af fattigdom er begrænset. 

En rapport om det demografiske tabstal af hungersnøden i 1991-92 lød:

»Somalias samlede befolkning er måske den mindst nøjagtigt kendte i verden.«

Siden 2013 har Somalias økonomi været enten den 3. eller 4. fattigste i verden, ifølge Verdensbanken. 

International humanitær bistand er afgørende for at afhjælpe fremtidige kriser, men for at bistanden skal være effektiv, skal der være fred. 

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet,  Syddansk Universitet & Region H.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Håbefulde tegn

Et håbefuldt tegn er, at sikkerhedssituationen i øjeblikket er bedre end for 10 år siden, og at det internationale samfund er forpligtet til at hjælpe regeringen med at genoprette lov og orden. 

Det har været med til at øge strømmen af international humanitær bistand og udviklingsbistand i de senere år. 

FN har allerede indsamlet 1,4 milliarder dollars til Somalia (cirka en femtedel af Somalias nuværende BNP) i en nylig appel, men man mener, at der er brug for yderligere 1 milliard dollars for at afværge hungersnød.

2. Krig gør det vanskeligt at få hjælpen frem

Historiske erfaringer viser, at krig kan føre til hungersnød, og det gælder også for Somalia i dag.

Siden 1990 har borgerkrig mange gange skrumpet Somalias økonomi, forstyrret sundheds- og uddannelsestjenester og hæmmet distributionen af humanitær nødhjælp fra udlandet, som i løbet af hungersnøden 1991-92 og 2010-12. 

Krigen gjorde det vanskeligt at få bistand frem, hvor der var mest brug for den, og for ansatte i NGO'er og andre var det en yderst farlig opgave. 

Nødhjælpsorganisationen Læger uden Grænser (MSF) standsede sine somaliske operationer på højden af hungersnøden i 2010-12, hvilket afsluttede 22 års aktivitet i landet. 

Hjælpearbejdere blev dræbt eller kidnappet

Denne beslutning blev truffet, efter flere af organisationens hjælpearbejdere blev dræbt, og adskillige kidnappet

Læger uden Grænser vendte tilbage til Somalia i 2017, da man vurderede, at nødhjælpsorganisationen igen kunne operere sikkert og effektivt.

I dag risikerer en yderligere krigsrelateret faktor at spille en rolle: Den russiske invasion af Ukraine. Den kompromitterer fødevareproduktionen og eksporten af to førende kornproducenter - potentielt med globale konsekvenser, som Somalia måske blot er det første land til at lide under.

3. Længerevarende sygdomme blandt overlevende

Historisk store hungersnødhændelser resulterer i hundredtusindvis af dødsfald, og de værste resulterer i adskillige millioner, men det, der ofte undervurderes, er de længerevarende sygdomme blandt de overlevende. 

Et ofte citeret studie fra 2013 satte Somalias dødstal i 2010-12 til 260.000. 

Tidligere estimater på 50.000-100.000 er måske mere plausible, fordi det højere tal er svært at forene med det værdifulde narrative vidnesbyrd indsamlet i kølvandet på hungersnøden. 

Et nøglespørgsmål er, om hungersnøden var dødeligere end dens forgænger i 1991-92.

Somalia hungersnød flugt politik migration økonomi mad sikkerhed

FN har advaret om, at Somalia står over for en sultkatastrofe som følge af tørke og krigen i Ukraine. (Kort: Shutterstock)

Antallet af mennesker, der overlevede hungersnøden, men som permanent er mærket af ar, både fysiske og psykiske, var meget højere end antallet af dødsfald: I dag lider omkring en tredjedel af den somaliske befolkning af en psykisk lidelse. 

Behandling af skader på voksnes og børns mentale sundhed forårsaget af den traumatiske oplevelse af hungersnød er et område, der burde tiltrække større opmærksomhed end tidligere, da der ifølge Verdenssundhedsorganisationen ikke er mentale sundhedstjenester at finde i Somalia. 

International hjælp kan gøre meget for at rette op på denne situation.

4. Migration og pårørende i udlandet kan hjælpe

Migration på jagt efter hjælp er en velkendt konsekvens af hungersnød. Typisk forventer man, at de fleste migranter vender hjem, når det værste er overstået, og det gør de også.

I løbet af hungersnøden i Somalia i 2012 krydsede over en million somaliere grænsen til henholdsvis Kenya og Etiopien. Et flygtningekompleks ved Dadaab i det østlige Kenya blev for en stund verdens største. 

Men som følge af Somalias problemer med tørke og usikkerhed er mange af flygtningene stadig ikke vendt hjem til de kenyanske myndigheders store frustration. 

Under disse omstændigheder er det diskutabelt, om migration kan levere en lignende sikkerhedsventil i tilfælde af endnu en somalisk hungersnød. 

Erfaring fremhæver både fordelene og begrænsningerne ved massemigration. 

Åbne grænser er en sikkerhedsventil

Åbne grænser er nødvendige som en sikkerhedsventil til personer, der er i fare for hungersnød, men nabolande pådrager sig ofte en enorm økonomisk omkostning, når de leverer et tilflugtssted for personer, der flygter fra hungersnød. 

Det er afgørende, at det internationale samfund anerkender og støtter deres bidrag.

Somaliere, der bor i Europa og USA, forsøger ofte at hjælpe deres familier i Somalia. Da hungersnøden i 2010-12 toppede, var det en klar fordel at have selv fjerne slægtninge i udlandet. 

Penge sendt tilbage til Somalia gjorde det muligt for en del husstande at forblive i deres landsbyer. Det lykkedes for pengeoverførslerne at nå frem, når andre hjælpemidler ikke kunne. 

Den mekanisme, der bruges til at overføre midler fra familier i udlandet, skal sikres, understøttes og styrkes.

Første i en række af katastrofer

Gennem historien har den hyppigste umiddelbare årsag til hungersnød været voldsomt vejr forårsaget af hurtige klimaændringer. 

År med tørke og andre ekstreme klimahændelser har kompromitteret Somalias evne til at producere fødevarer - og det vil sandsynligvis forblive et tilbagevendende problem.

Disse trusler blev næsten ikke nævnt i 2010-12 eller 1991-92. 

Det måske mest skræmmende aspekt af den truende somaliske hungersnød er, at den måske bare er den første i en række af på hinanden følgende katastrofer. 

Den globale opvarmning forventes at fortsætte med at være skyld i meteorologisk ustabilitet i mange årtier fremover. 

På verdensplan er vi nødt til at erkende, at vores evne til at klare truslen om hungersnød er utilstrækkelig og - som det for nylig blev belyst af FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation - støt bliver forværret.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk