Smukke politikere får flest stemmer

Endnu en god grund for nogle af os til ikke at stille op til valg: Smukke politikere får flere stemmer end de lidt mere udseendemæssigt udfordrede.

Sammenhængen mellem udseende og valgsucces

De seneste 5-10 år er politologer, psykologer og økonomer for alvor begyndt at se systematisk på sammenhængen mellem kandidaters ansigtstræk og deres succes ved valg.

Typisk gør man det ved at lade adskillige personer, der ikke på forhånd har kendskab til kandidaterne (for eksempel personer fra et andet land), vurdere dem på forskellige dimensioner ud fra deres ansigtstræk. Derefter ser man på sammenhængen mellem gennemsnitsvurderingen af kandidaten på grund af hans/hendes udseende og vedkommendes succes ved valget.

Stort set alle studier finder, at der er en sammenhæng. Kandidater, der ser smukke eller kompetente ud, har simpelthen større chance end de mindre smukke for at blive valgt til den lovgivende forsamling i lande så forskellige som USA, Finland og Tyskland.

For eksempel viste en undersøgelse af Todorov et al. (2005), at et billede af vinderen ved amerikanske senatsvalg i 70 procent af tilfældene fik mere positive vurderinger på dimensionen kompetence end et billede af taberen. Andre studier finder væsentlig mindre effekter, men dog stadig større end den statistiske usikkerhed.

Hvorfor eksisterer sammenhængen?

Det store spørgsmål er selvfølgelig, hvorfor sammenhængen eksisterer. Her er forskningen ikke kommet så langt.

En mulighed er, at relationen mellem ansigtskarakteristika og valgsucces skyldes, at udseende er relateret til faktisk kompetence – enten på grund af iboende intelligens eller motivation (for eksempel grundet bedre social baggrund), eller fordi personer med attraktive ansigtskarakteristika favoriseres i andre sammenhænge og derved opnår bedre stillinger på arbejdsmarkedet m.v., der bliver opfattet som kompetencegivende til et politisk embede.

En anden mulighed er, at vælgerne, medierne og de politiske partier direkte favoriserer attraktive politikere intentionelt, eller tillægger dem positive egenskaber, som de ikke nødvendigvis har. Det er også muligt, at de attraktive har en fordel på grund af øget eksponering.

Det kan for eksempel være, at det er lettere for attraktive kandidater at få TV-tid, at blive stillet op højt på listen eller at få vælgernes opmærksomhed.

Det korte af det lange er, at man med stor sikkerhed ved, at der (i mange lande) er en sammenhæng mellem udseende og succes ved valg, mens der er stor usikkerhed omkring, hvorfor det er sådan. Dette er noget af det, forskerne indenfor området sandsynligvis vil fokusere yderligere på de kommende år.

Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.

Litteratur:

Atkinson, Matthew D., Ryan D. Enos and Seth J. Hill. 2009. “Candidate Faces and Election Outcomes: Is the Face-Vote Correlation Caused by Candidate Selection?”, Quarterly Journal of Political Science 4 (3), pp 229–249.

Berggren, Niclas; Jordahl, Henrikog  Poutvaara, Panu (2010): The looks of a winner: Beauty and electoral success, Journal of Public Economics, 94: 8-15

Rosar, Ulrich; Klein, Markus og Beckers, Tilo (2008): The frog pond beauty contest: Physical attractiveness and electoral success of the constituency candidates at the North Rhine-Westphalia state election of 2005, European Journal of Political Research 47: 64–79

Todorov, A., A. N. Mandisodza, A. Goren, and C. C. Hall. 2005. “Inferences of Competence from Faces Predict Election Outcomes.” Science 308(5728): 1623–1626.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk