Skal det danske demokrati begrænses?
kvinde_stemmeboks_dansk_demokrati_folketinget_rigsretten

Folketinget har været begrænset af politiske instanser, bl.a. Landstinget og i visse perioder også af kongens person. (Foto: Colourbox)

Folketinget har været begrænset af politiske instanser, bl.a. Landstinget og i visse perioder også af kongens person. (Foto: Colourbox)

»Folketinget er den højeste Myndighed, der har ingen over sig og ingen ved siden af sig…«

Ordene var den radikale Viggo Hørups – folketingsmedlemmet, der i dag formodentlig er bedst kendt som Politikens stifter. Ordene blev ytret på et folkemøde i 1878.

Der er ikke meget i den dagældende Grundlov, i den samtidige tolkning af den eller i de tanker, der var gået forud, der synes at give Hørup ret i, at dette var den grundlæggende forståelsesramme for Grundloven.

Selv i dag, hvor det vel nok kan siges, at tyngdepunktet i den danske forfatning på enhver måde kan siges at ligge i Folketinget, er det stadig en problematisk tilgang til magtfordelingen.

Folketinget har været begrænset af en række instanser

Sagen er, at med den ene hånd giver Grundloven Folketinget magtbeføjelser. Med den anden sætter Grundloven rammerne for, hvordan disse magtbeføjelser kan bruges. Det er således ikke de folkevalgte tilladt at oprette len, at indføre censur eller begrænse ytringsfriheden.

Derudover har Folketinget i tidens løb også været begrænset af en række instanser, som ligefuldt selv har været begrænset af Folketinget.

Der er de juridiske instanser som f.eks. Rigsretten. Folketinget kan anklage ministre for denne særlige domstol, hvis der er noget at udsætte på deres embedsførelse. Denne ministeransvarlighed var den primære grund til indførelsen af den frie forfatning i 1849.

Da den nationalliberale opposition året inden gik til kongen for at kræve en ny regering og en fri forfatning, var et centralt krav netop, at folkerepræsentationen kunne stille regeringen til ansvar, fordi den enevældige regering ikke var underlagt et sådant.

En anden juridisk begrænsning er, at det aldrig har været muligt at ændre Grundloven med Folketingets stemmer alene. Jf. 1953-grundloven skal regeringen acceptere grundlovsforslaget og derudover skal det til folkeafstemning.

Det er svært at løsrive sig fra omgivelserne

Folketinget har også været begrænset af politiske instanser, bl.a. Landstinget og i visse perioder også af kongens person. Landstingets rolle var at stå Folketinget imod, hvis det var for drevet af folkestemning eller ubesindighed. Derudover var det en bevidst handling, da man med Junigrundloven gav kongen absolut vetoret over lovgivningen.

I tanken om kongen som stående over partierne blev dette tænkt som en mulighed i fald folkerepræsentationen vedtog lovgivning, der stred mod det fælles bedste.

Der findes desuden i det forfatningsmæssige landskab en række øvrige instanser, der er med til at skabe et miljø omkring Folketinget. Den offentlige mening og kommissioner tilfører viden og holdninger, som regering og Folketing kan tage til efterretning.

Regentens formelle udpegning af regeringen, plads i statsrådet og underskrift på lovgivningen er reelt uden magt, men tilfører styret et samlende element. Regeringen behøver ikke at tage hensyn til disse elementer, men har formodentlig svært ved at løsrive sig så meget fra omgivelserne, at de kan skabe et blot korridorstyre.

Halvdelen af rigsrettens medlemmer er valgt af Folketinget

Med accepten af, at hverken Landstinget som elitær forsamling eller kongen personligt kan bruge deres magt legitimt til at stå det demokratiske Folketing imod, blev Landstinget nedlagt og kongens personlige rolle afgørende begrænset.

Halvdelen af Rigsrettens medlemmer er valgt af Folketinget, mens Folketinget i øvrigt også – i praksis – vælger regeringen, hvilket kan begrænse sandsynligheden for etableringen af en rigsretssag og betyde en varig svækkelse af instansen.

Fraværet af en decideret forfatningsdomstol tillader Højesteret, som med f.eks. lensafløsningen i 1919, at afvise en påstand om grundlovsstridig lovgivning ved at erklære, at den ikke føler sig så sikker, at den vil affeje en parlamentsvedtagelse, mens den på andre tidspunkter, som f.eks. med Tvind-loven kan sætte sig imod.

Der kan være en fare ved at Folketingets flertal bliver enevældigt

Spørgsmålet er, hvorvidt det repræsentative demokrati, Folketinget, i sin demokratiske legitimitet har så stort et krav på magtbeføjelser, at de begrænsende instanser skal svækkes yderligere. Bør folkets repræsentanter begrænses?

På den anden side kan der være en fare ved, at Folketingets flertal bliver enevældigt i de år, det sidder.

Spørgsmålet er i høj grad, hvor tæt vi føler os på vore repræsentanter – om vi føler dem som vore direkte politiske stemmer og stoler på, at de kan spille en stadig mere uindskrænket rolle, eller om vi tænker dem som en selvstændig afsondret gruppe, hvis muligheder skal begrænses.

Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.



Annonce: