Skaber epidemier øget ulighed?
Ja, er det korte svar. Nyt studie kaster blik på, hvordan 1980’ernes HIV-epidemi i USA øgede forskellene mellem hvide og sorte.
Epidemi-kriser-ulighed-sorte-hvide-hiv

Kriser og epidemier rammer skævt. Det har vi set under coronapandemien, og det samme viser sig at have været gældende under 80'ernes HIV-epidemi, som gik særligt hårdt ud over det sorte USA. (Foto: Shutterstock)

Kriser og epidemier rammer skævt. Det har vi set under coronapandemien, og det samme viser sig at have været gældende under 80'ernes HIV-epidemi, som gik særligt hårdt ud over det sorte USA. (Foto: Shutterstock)

Vi er midt i en pandemi, og én af de ting, der træder tydeligt frem, er, hvordan COVID-19 ser ud til at ramme minoritetsgrupper særligt hårdt. Det gælder eksempelvis den sorte befolkning i USA.

Er det overraskende? Ikke hvis vi ser på historien.

Mere præcist behøver vi bare gå tilbage til år 1981, hvor de første tilfælde af AIDS blev registret i USA. Det blev starten på en lang og endnu eksisterende epidemi (herefter refereret til som HIV-epidemien), som var med til at skabe øget ulighed mellem hvide og sorte i USA.

Ulighedseffekter som følge af epidemier har fået fornyet opmærksomhed. Fokus er både på, hvordan epidemier har været med til at skabe øget indkomst ulighed, men også ulighed i sundhed.

Vi har analyseret HIV-epidemien i USA i 30 stater, med fokus på hvordan den påvirkede levetiden for den sorte befolkning sammenlignet med den hvide befolkning.

Vi finder, at epidemien ramte meget forskelligt på tværs af stater, men i alle tilfælde ramte sorte hårdere end hvide.

Med særligt fokus på de første ti år af epidemien, hvor der endnu ikke var nogen effektiv behandling, kan vi ligesom tidligere studier vise, at HIV-epidemien var med til at øge forskellen i levetid mellem hvide og sorte.

Som de første viser vi også HIV-epidemiens effekt på ulighed i levetid – hvad det præcis er for en størrelse, skal vi se på nu.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.  

Hvad er ulighed i levetid?

Levetiden, ofte kaldet den forventede levealder, er det gennemsnitlige antal år, en nyfødt kan forvente at leve. Ikke alle vil opleve at leve så længe, og nogle vil leve længere.

Ulighed i levetid indikerer, hvor stor spredningen er mellem dem, der dør henholdsvis før og efter den forventede levealder.

Ved lav ulighed i levetid er der mange, der dør tæt på gennemsnitslevealderen. Øges uligheden er der flere, der dør længere fra den forventede levealder – eksempelvis på grund af dårlig adgang til sundhedsydelser, kriminalitet, fattigdom og så videre.  

Ulighed i levetid kan, ligesom forventet levetid, beregnes for særlige grupper af mennesker, eksempelvis sorte og hvide, men også overordnet for et helt lands eller stats befolkning.

Generelt har ulighed fået en større plads i samfundsdebatten. Derfor er det også helt naturligt at fokusere på ulighed i levetid og ikke kun se på den gennemsnitlige forventede levetid.

Sorte levede kortere, også før HIV-epidemien

Udgangspunkt for vores analyse er år 1980, hvor der endnu ikke var nogen HIV-relaterede dødsfald.

Allerede i udgangspunktet havde sorte - i alle 30 stater i studiet - både en lavere forventet levetid og højere ulighed i levetid end hvide.

I gennemsnit for de 30 stater var levetiden for hvide 5,73 år højere end for sorte i 1980, mens uligheden i levetid i gennemsnit var 3,03 år højere for sorte end for hvide.

Altså havde den sorte befolkning både lavere forventet levetid og højere ulighed i levetid.

HIV-epidemien øgede forskellene

Nedenfor skal vi se, hvordan dette blev forværret i epidemiens første 10 år.

Hvis ikke det havde været for HIV-epidemien, ville den sorte befolkning, i gennemsnit for de 30 stater, kunne have opnået yderligere 0,42 års forbedring i levetiden mellem 1980 og 1990, mens dette tal for den hvide befolkning var 0,15 år.

Altså steg uligheden mellem sorte og hvide.

I 1980 levede hvide som nævnt i gennemsnit 5,73 år længere end sorte. Den forskel blev øget til 6,07 år i løbet af firserne. Tilsvarende var uligheden i levetid 3,03 år højere for sorte end for hvide i 1980 for at stige til 3,22 år i 1990.

Figur 1 herunder viser forskellen i den forventede levetid og ulighed i levetid mellem sorte og hvide for årene 1980 og 1990 i 6 udvalgte stater blandt de 30.

De stiplede linjer i figur 1 viser, hvordan forskellen i både forventet levetid og ulighed i levetid mellem sorte og hvide ville havde udviklet sig uden HIV-epidemien.

Forventet-levetid-sorte-hvide-usa-forskellige-stater

Figur 1: Forskel i forventet levetid ) og ulighed I levetid i år mellem sorte and hvide i seks
udvalgte stater, sammenlignet med forskellen i fravær af HIV (stiplet linje). (Kilde: Egne beregninger
baseret på CDC data og brudt ned i alder og årsag)

Sammenligning af HIV og andre dødsårsager

Som det fremgår af de seks udvalgte stater, var der stor variation på tværs af stater, og flere af dem oplevede en øget ulighed mellem 1980 og 1990, som ikke kan tilskrives HIV-epidemien, men hvor denne blot blev forstærket af HIV-epidemien.

Samtidig er det tydeligt, at forskellen i forventet levetid og ulighed i levetid ikke altid følges ad, for eksempel i staten Washington, hvor forskellen i forventet levetid falder, mens forskellen i ulighed i levetid stiger.

Det understreger vigtigheden af at analyses begge dimensioner af levetid.

Men kan vi sige entydigt, at HIV-epidemien bærer skylden for den øgede ulighed? Ja, det kan vi faktisk.

Når vi bruger dødelighedsdata specifikt for HIV sammenholdt med alle andre dødsårsager for henholdsvis hvide og sorte fordelt på aldersgrupper på tværs af stater, kan vi sammenholde, og dermed fastslå effekten af HIV-epidemien på henholdsvis forventet levetid og ulighed i levetid for sorte og hvide i de 30 stater.

Ser vi igen på gennemsnittet for alle 30 stater i vores studie, kan hele 75 procent af den øgede forskel i forventet levetid og 50 procent at den øgede forskel i ulighed i levetid mellem sorte og hvide fra 1980 til 1990 tilskrives HIV-epidemien.

HIV-epidemien var derfor den dominerende faktor, når vi taler om øget ulighed i levetid mellem sorte og hvide i firserne.

Minoritetsgrupper har brug for ekstra beskyttelse

Vores resultater kan være med til at skabe fokus på, at vi bør fokusere på flere dimensioner end blot den forventede levetid.

Under HIV epidemien blev minoritetsgruppen af sorte i USA ramt ekstra hårdt, da de både oplevede, at den forventede levetid steg mindre end for den gennemsnitlige befolkning, men også at uligheden i levetid blev påvirket mere end for den generelle befolkning.

Det betød, at der blev skabet større ulighed blandt en gruppe af mennesker, der i forvejen oplevede høj ulighed i levetid.

Hvis vi vender tilbage til spørgsmålet i denne artikels overskrift er det korte svar: ’Ja’, epidemier skaber øget ulighed.

Vi har vist, hvordan HIV-epidemien var med til at skabe øget ulighed i levetid i USA tilbage i 1980’erne, og lige nu ser vi historien gentage sig, da COVID-19 også ser ud til at ramme minoriteter hårdere.

Andre eksempler, hvor epidemier har ramt minoritetsgrupper hårdere, kan ses her og her (samt et endnu ikke fagfælle-bedømt eksempel her). 

Det samme gælder med stor sandsynlighed den næste epidemi – medmindre vi som samfund formår at modvirke disse effekter aktivt.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det anderledes Danmarkskort og flere tal om arealet her.