Sådan tilbereder du julemiddagen på den mest miljøvenlige måde
Vidste du for eksempel, at mikroovnen er bedre for klimaet end ovnen?
julemad madvalg klima klimakonsekvenser trykkoger komfur miljø slow cooker ovn kød bælgfrugter linser

Med disse råd kan du sætte dig til rette ved julebordet med god klimasamvittighed. (Foto: Shutterstock)

Med disse råd kan du sætte dig til rette ved julebordet med god klimasamvittighed. (Foto: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

De fleste af os er nok efterhånden klar over, at den mad, vi spiser, på én eller anden måde bidrager til klimakrisen.

Fra produktion og affald til forbruget af mad og vores kostvaner - den måde, vi producerer, spiser, opbevarer, kasserer, indkøber og høster vores mad på - kan alle spille en direkte rolle.

Det er en vigtig erkendelse, fordi fødevaresystemet står for en kæmpe andel af den globale udledning af drivhusgasser - cirka 37 procent.

Men, som vores nye forskning har afdækket: Måden, vi tilbereder vores mad på, har også stor betydning.

Mikroovn, slow cooker og trykkoger er energieffektive

Vores studie viser, at op til 61 procent af fødevarerelaterede drivhusgasser stammer fra madlavning i hjemmet. 

Vi fandt også, at forskellige tilberedningsmetoder og husholdningsapparater er ansvarlige for forskellige mængder drivhusgasser.

Men de gode nyheder er, at der er en hel del, vi kan gøre for at mindske udledningen. 

Brug af mere energieffektive madlavningsmetoder og husholdningsapparater kan hjælpe, og det betyder, at mængden af drivhusgas, vi udleder, kan reduceres op til 16 gange for visse fødevarer.

Vores studie fandt, at mikroovne, slow cookers (en form for avanceret simregryde, hvor man både kan tilberede kød, grøntsager og sauce samtidig) og trykkogere har mindst effekt på miljøet, mens ovnen er den mindst bæredygtige måde at lave mad på.

Det skyldes, at ovnene har højere energibehov, og at det tager forholdsvis lang til at tilberede maden i en ovn. Desuden skal ovnen  opvarmes, før vi kan begynde at tilberede maden.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.  

Når vi laver ovnbagte grøntsager, producerer vi 52 til 78 procent af den samlede mængde drivhusgas, som er forbundet med produktion, distribution og forbrug af grøntsagerne.

Hvis vi derimod bruger mikroovnen til madlavning, kan kogning og dampning reducere udledningen af drivhusgas med op til 78 procent.

Trykkogeren er endnu et meget energieffektivt valg, der reducerer tilberedningstiden af kød, bælgfrugter, kartofler og grøntsager - særlig hvis der er tale om en elektrisk en af slagsen, som bruger 50 procent mindre energi end en almindelig trykkoger.

Hold igen med kødet

Vi fandt også, at forskellige fødevarer udleder flere mere drivhusgas, alt afhængigt af hvordan de bliver tilberedt.

Tilberedningen af kød tegner sig for den største mængde fødevarerelaterede udledning som følge af de lange tilberedningstider og de anvendte metoder, hvor stegning i ovnen ofte bliver foretrukket.

Når det er sagt, er udledningen fra produktionen af kød langt større end udledningen forbundet med tilberedningen. 

Så en reduktion af vores forbrug af kød har større effekt end blot at ændre tilberedningsmetoden.

Man kan for eksempel sagtens lave 'kødsaucen' med eksempelvis linser i stedet for hakket kød.

Bælgfrugter har et højt indhold af protein ligesom kød, men klimaaftrykket er generelt meget mindre fra bælgfrugter - faktisk helt op til 29 gange mindre end kød.

julemad madvalg klima klimakonsekvenser trykkoger komfur miljø slow cooker ovn kød bælgfrugter linser

Bælgfrugter, som linser og bønner, kan sagtens bruges i stedet for kød. De har et højt indhold af protein ligesom kød, men klimaaftrykket er generelt meget mindre fra bælgfrugter. (Foto: Shutterstock)

Start eventuelt med mikroovnen, og skift over til ovnen

Nogle af os vil nok mene, at forskellen i smag, konsistens og aroma  mellem mad tilberedt i mikroovnen og mad tilberedt i en almindelig ovn står i vejen for at ændre tilberedsmetoder.

Men vi kan kombinere metoderne ved at starte tilberedningen i mikroovnen og så skifte til en almindelig ovn.

Det reducerer den tid, retten skal have i ovnen, hvilket er langt bedre for miljøet.

Det er afgørende, for i sidste ende er det tilberedningstiden, der bestemmer, hvor meget drivhusgas som bliver udledt. 

Grøn elektricitet

Tallet er også tæt forbundet med den type energi, der bruges til at tilberede maden. 

I eksempelvis Storbritannien bruger man hovedsaglig naturgas og elektricitet til madlavningen.

Et mere grønt elnet kan være med til at reducere udledningen af drivhusgasser yderligere - og det betyder, at tilberedning ved hjælp af elektricitet sandsynligvis vil være endnu mere gunstig i fremtiden (når elnettet engang er blevet grønnere).

Red Verden: Stort tema i gang


I en stor serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Du kan debattere løsninger med knap 6.000 andre danskere i Facebook-gruppen Red Verden.

Men hvis du læser denne artikel, mens du kaster et sørgmodigt blik i retning af din elskede ovn, skal du ikke frygte.

Vi mener, at de forskellige tilberedningsmetoder kan supplere hinanden ved at forkorte tilberedningstiderne forbundet med ikke-bæredygtige metoder og derigennem bidrage til at mindske miljøkonsekvenserne.
Så overvej at mindske brugen af ovnen mest muligt.

Måske kan du tilberede grøntsagerne i mikroovnen eller forstege kødet i trykkogeren for så at færdiggøre det i ovnen.

Man kan også starte med at bruge en pande eller gryde på komfuret og så bruge ovnen til allersidst.

Og hvis det ikke er for sent, kan du jo altid tilføje en elektrisk slow cooker helt øverst på ønskelisten!

Ximena Schmidt modtager støtte fra GCRF Brunel University QR Fund, Innovate UK, STFC, UKRI. Christian Reynolds modtager støtte fra UKRI, AHRC, STFC, NERC, and BBSRC og Alpro Foundation. Sarah Bridle modtager støtte fra UKRI, STFC og ERC.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

Red Verden med Videnskab.dk

I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.

Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?

Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om påfugleedderkoppen, der er opkaldt efter fisken Nemo.