For nylig dukkede tre monolitter op i henholdvis Rumænien, Utah og Californien.

De blev hurtigt fjernet igen, men de er påfaldende eksempler på, hvad der kan fange vores fantasi.

De usædvanlige metalskulpturer er cirka 3 til 5 meter høje med simple geometriske udsmykninger og en reflekterende overflade.

Fans af science fiction-forfatteren Arthur C. Clarkes Space Odyssey-romaner, som blev til filmen Rumrejsen år 2001, vil formentlig kunne genkende dem, for de ligner den monolit-skulptur, som er afgørende for historien, uhyggeligt meget.

Har stået i ørkenen længe, før den blev opdaget

For lige at gøre det hele endnu mere mystisk har monolitten i Utah stået i ørkenen længe, før den blev opdaget 18. november 2020. Google Earth-satellitbilleder viser, at monolitten i Utah i hvert fald har stået i ørkenen siden 2016.

Indtil videre er det ikke blevet hævdet af troværdige kilder, at metalskulpturerne er et produkt af ikke-jordisk teknologi eller overnaturlig indflydelse. 

Og i modsætning til observationer af UFO'er og eksistensen af Area 51 er magthaverne ikke blevet beskyldt for mørklægning.

Så selvom data fra Google Trends viser, at den globale interesse for 'monolitter' er steget drastisk, siden skulpturerne blev fundet, er de endnu ikke genstand for udbredte konspirationer. 

Og efter andre lignende tidligere fænomener at dømme, bliver de det heller ikke.

We may not know if an extraterrestrial or earthling installed the “monolith” structure, but we can confirm that it has been taken by an unknown party or parties. More: https://t.co/zmlHF4kPn9 #monolith #utahmonolith #utah pic.twitter.com/TiQMHK9cyM

— BLM Utah (@BLMUtah) November 30, 2020

Leder tankerne hen på Nazca-linjerne

Skaberen (eller skaberne) af de mærkværdige objekter, som formentlig gemmer sig et sted, siger ingenting.

Metalskulpturerne leder tankerne hen på andre tidligere mærkværdige objekter, som også opnåede stor berømmelse.

Nazca-linjerne, de kunstigt skabte fordybninger i Nazca-ørkenen i Peru, er et eksempel. 

De lange fordybninger i sandet, som blev skabt af Nazca-folket cirka 500 år før vor tidsregning, og som bedst ses fra luften, forestiller primært dyr, men også geometriske former.

Nazca-linjerne er kunstigt skabte fordybninger i Nazca-ørkenen i Peru. De lange fordybninger i sandet, som bedst ses fra luften, forestiller primært dyr, men også geometriske former. (Foto: Flickr)

Også korncirkel-fænomenet vækker genklang. De komplekse geometriske mønstre, der angiveligt bliver dannet på markerne på én enkelt nat, har i flere årtier fanget vores fantasi og opmærksomhed.

Danner grobund for vilde påstande

Både Nazca-linjerne og korncirklerne er årsag til en række usædvanlige påstande.

Det bliver hævdet, at Nazca-linjerne blev skabt for at kommunikere med rumvæsner. Andre siger, at korncirklerne er skabt af væsner fra rummet som et budskab.

Vi er ikke sikre på, hvad de forhistoriske Nazca-linjer er blevet brugt til, eller hvilken betydning de har haft. Måske er det en gåde, vi aldrig løser.

Korncirklerne er derimod et mere nutidigt fænomen. På trods af påstandene om, at det er umuligt, at de er fremstillet mennesker, er det netop mennesker, der fremstiller dem hele tiden, ofte for at se deres effekt på andre. 

Korncirkler er en stor turistattraktion i visse dele af verden.

Mystiske fænomener kortslutter vores logik

Men hvorfor fanger sådanne mærkværdige fænomener vores opmærksomhed? De har jo ikke rigtig nogen effekt på vores liv.

Der er mange mulige årsager til, at vi fokuserer på besynderligheder og kuriositeter - og til, at vi endda begynder at tro mærkelige ting om dem.

Én årsag er, at de 'kortslutter' vores fornemmelse af, hvordan verden hænger sammen, ved at tilføre vores ellers rutineprægede og logiske tilværelse noget nyt og uventet.

Som fysikeren og nobelprisvinderen Richard Feynman sagde:

»… det, som ikke passer ind, er det mest interessante.«

welcome to McDonald's what can i get you? pic.twitter.com/iIgd8J5QIW

— McDonald's (@McDonalds) December 1, 2020

Ekstraordinære påstande kræver ekstraordinære beviser

Vores tilbøjelighed til at forestille os alternativer samt spørge 'hvad nu hvis?' er også grunden til, at vi elsker at læse spekulativ fiktion.

Hvis Nazca-linjerne virkelig blev skabt for at kommunikere med rumvæsner, og hvis korncirklerne virkelig er beskeder fra ikke-jordiske væsner, vender det op og ned på vores verdensbillede.

Men som den store videnskabsformidler Carl Sagan påpeger ved en omskrivning af den fremtrædende polyhistor (person med dybtgående viden inden for mange fag, red.) Pierre-Simon Laplaces ord:

»… ekstraordinære påstande kræver ekstraordinære beviser.«

Der er intet, der tyder på, at ovennævnte fænomener er tegn på noget ekstraordinært.

Pyramiderne og Stonehenge bliver også koblet til rumvæsner

Endnu et interessant objekt, der ikke passer ind, er den antikke Antikythera-mekanisme, en analog computer fra Oldtidens Grækenland, der blev brugt til at forudse astronomiske positioner, formørkelser til brug i kalender og astrologiske formål flere årtier ud i fremtiden.

De måske mest berømte er dog stadig de gamle favoritter: Den store pyramide i Giza (og de udbredte gætterier, der omgiver opførslen af den), Stonehenge i England og de mystiske statuer på Påskeøen. 

Alle er blevet koblet til rumvæsner, forsvunden visdom eller uddøde civilisationer.

Monolitterne fejler - det skal der til for at lave en god konspirationsteori

Når det drejer sig om at skabe et skue, der skaber opmærksomhed, kan vi tage ved lære af tidligere succeshistorier:

Go big

Det kan godt betale sig at gøre noget på en stor skala, enten ved at skabe et stort objekt. eller ved at mange små objekter dækker et meget stort område. 

Det skal være uigennemskueligt

Artefaktets betydning skal være uklar eller i det mindste være åben til fortolkning. 

Det er i situationer med usikkerhed, at den menneskelige fantasi kan gå i selvsving.

Selvom formålet med monolitterne er uklart, kan de forklares som kunst. Det er desuden blevet påpeget, at de minder om den minimalistiske billedhugger John McCrackens kunstværker.

Æstetikken har betydning

Det er en fordel, hvis artefaktet er æstetisk tiltalende eller interessant.

Pyramidernes og korncirklernes geometriske præcision er vidner om stor omhu og måske endda matematisk begavelse.

Monolitterne er ret basale i sammenligning.

Vær original

Monolitterne minder meget om skulpturerne i Stanley Kubrick-filmen Rumrejsen år 2001. Noget hidtil uset har langt større nyhedsværdi.

Vær svær at efterligne

Monolitterne ligner noget, der blev lavet i et værksted. Artefakternes wow-faktor opstår almindeligvis gennem vores forståelse af deres kompleksitet, eller hvor umuligt det tilsyneladende er for os at kopiere dem.

Det kan vi se i forbindelse med Nazca-linjernes størrelse og forsøget på at rekonstruere Stonehenge og pyramiden i Giza.

Mennesker kan gøre fantastiske ting

Uanset de virkelige bagvedliggende forklaringer kan de fleste fænomener tilskrives menneskelig opfindsomhed og udholdenhed.

Vi skal spørge os selv:

1. Var de ting, der blev brugt til konstruktionen, tilgængelige for mennesker?
2. Havde det et meningsfuldt formål for skaberen?

I de fleste tilfælde er svaret på det første spørgsmål 'ja'. Selvom det krævede tid og  ufattelige ressourcer, var det tydeligvis ikke umuligt at bygge Giza.

Vi bliver nok nødt til at indse, at mennesker er kloge og flittige.

Det er straks mere vanskeligt at finde svaret på spørgsmål nummer to. 

Men nu og da skal vi da også have det sjovt med artefakter og deres evne til at generere noget unikt og nyt, også selvom det kun er for underholdningsværdien.

Peter Ellerton hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.