Sådan startede en håndfuld forhistoriske genier menneskehedens teknologiske revolution
Øksen, ilden og buen blev måske kun opfundet én gang, for så at blive spredt ud blandt de forskellige folkeslag, fortæller engelsk forsker.
Neanderthaler Homo sapiens innovation opfindelser kreativitet forhistorisk arkæologi

Clovis-kulturen var en palæoindiansk kultur i Nordamerika, hvis tidligste vidnesbyrd i form af en karakteristisk form for flint-spydspids findes i forbindelse med rester af megafauna og kan dateres til cirka 9.500 før vor tidsregning. (Foto: Wikipedia, CC BY-SA 3.0)
 

Clovis-kulturen var en palæoindiansk kultur i Nordamerika, hvis tidligste vidnesbyrd i form af en karakteristisk form for flint-spydspids findes i forbindelse med rester af megafauna og kan dateres til cirka 9.500 før vor tidsregning. (Foto: Wikipedia, CC BY-SA 3.0)
 

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Teknologierne ændrede sig langsomt i løbet af de første millioner år af den menneskelige evolution.

For omkring tre millioner år siden havde vores forfædre travlt med at producere stenflager og primitive flækkeknive. For to millioner år siden var det håndøkser. For en million år siden brugte primitive mennesker til tider ild, men det faldt dem ikke let.

Men for 500.000 år siden blev der fyret op under de teknologiske fremskridt, og spydspidser, ildfremstilling, økser, perler og buer dukkede op.

Denne teknologiske revolution var ikke ét enkelt folks værk. Innovation opstod i forskellige grupper – moderne Homo sapiens, primitive sapiens, muligvis endda neandertalere – og spredte sig derfra. 

Mange nøgleopfindelser var unikke 'engangsforestillinger'. I stedet for at blive opfundet af forskellige mennesker uafhængigt, blev de opdaget én gang og derefter delt. 

Det indikerer, at nogle få kloge individer skabte mange af historiens store opfindelser - og de var ikke alle moderne mennesker.

Spidsen på spydet

For 500.000 år siden i det sydlige Afrika bandt primitive Homo sapiens først stenflager til træsskafter og skabte på denne måde spydspidsen. 

Spydspidser var revolutionerende våben og de første ‘sammensatte redskaber’, hvor man kombinerede forskellige komponenter.

Spydspidsen spredte sig og dukkede for 300.000 år siden op i Østafrika og Mellemøsten, og for 250.000 år siden i Europa, hvor de blev produceret af neandertalere

Dette mønster indikerer, at spydspidsen gradvist blev videregivet fra ét folk til et andet, hele vejen fra Afrika til Europa.

Neanderthaler Homo sapiens innovation opfindelser kreativitet forhistorisk arkæologi

Spydspids fra Serengeti, Tanzania. (Foto: Nicholas R. Longrich/The Conversation)

Ilden spreder sig

For 400.000 år siden blev ilden almindelig i Europa, Mellemøsten og Afrika. Det ved vi blandt andet fra fund af trækul og brændte knogler  

Det skete nogenlunde på samme tid overalt, ikke tilfældige, seperate steder - hvilket indikerer, at det blev opfundet og derefter hurtigt spredt. 

Det er indlysende, at ilden gjorde gavn, og det er let at holde gang i ilden.

Det er straks mere vanskeligt at starte et bål, og det var sandsynligvis den største barriere.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Mestrede neandertalerne ild først?

I så fald markerede udbredt brug af ild sandsynligvis opfindelsen af ildfremstilling ved friktion, som er antænding på grund af varme skabt gennem forskellige drejende, savende eller gnidende bevægelser af træ mod træ.

En metode, der faktisk stadig bruges i dag i jæger-samlersamfund.

De ældste beviser for regelmæssig brug af ild stammer ejendommeligt nok fra Europa, som dengang var beboet af neandertalere. Mestrede neandertalerne ild først?

Tja, hvorfor ikke? 

Deres hjerner var lige så store som vores. De brugte dem tydeligvis til noget, og efter at have levet gennem Europas istidsvintre havde neandertalerne mere brug for ild end Homo sapiens i Afrika.

En ny økse

For 270.000 år siden begyndte håndøksen at forsvinde i det centrale Afrika. De blev erstattet af en ny teknologi, kerneøksen

Kerneøksen lignede små, brede håndøkser, men var et helt anderledes redskab.

Mikroskopiske ridser viser, at kerneøkser blev bundet til et træskaft.

Økserne spredte sig hurtigt på tværs af Afrika og blev derefter fragtet af moderne mennesker ind på den Arabiske HalvøAustralien og til sidst Europa.

Udsmykket med perler og sneglehuse

De ældste perler er 140.000 år gamle og kommer fra Marokko. De blev fremstillet ved at gennembore sneglehuse og derefter trække dem på en snor. 

På det tidspunkt boede arkaiske Homo sapiens i Nordafrika, så skaberne var ikke moderne mennesker.

Perler dukkede op i Europa for 115.000-120.000 år siden, båret af neandertalere og endelig taget i brug af moderne mennesker i det sydlige Afrika for 70.000 år siden.

Neanderthaler Homo sapiens innovation opfindelser kreativitet forhistorisk arkæologi

Kondoa-perler. (Foto: Nicholas R. Longrich/The Conversation)

Bue og pil

De ældste pilespidser dukkede op i det sydlige Afrika for mere end 70.000 år siden. De blev sandsynligvis lavet af forfædrene til buskmænd, som har boet  i og omkring Kalahariørkenen i det sydlige Afrika i 200.000 år

Brug af buer spredte sig derefter til moderne mennesker i Østafrika, til Sydasien for 48.000 år siden, videre til Europa for 40.000 år siden og til sidst til Alaska og Amerika for 12.000 år siden. 

Neandertalerne brugte aldrig buer, men tidspunktet for buens spredning betyder, at Homo sapiens sandsynligvis brugte buer imod dem.

Handelsteknologi

Det er ikke usandsynligt, at man opfandt lignende teknologier i forskellige dele af verden på nogenlunde samme tid, og i nogle tilfælde må det være sket. 

Men den enkleste forklaring på de arkæologiske data, vi har, er, at i stedet for at genopfinde teknologier, blev mange fremskridt og opfindelser kun gjort én gang for derefter at blive spredt vidt og bredt. 

Når alt kommer til alt, kræver det færre antagelser at antage færre opfindelser.

Men hvordan blev teknologien spredt? Det er usandsynligt, at individuelle forhistoriske mennesker rejste lange afstande gennem lande med fjendtlige stammer (selvom der åbenbart var store migrationer i løbet af generationerne), så afrikanske mennesker mødte sandsynligvis ikke neandertalere i Europa eller omvendt.

Neanderthaler Homo sapiens innovation opfindelser kreativitet forhistorisk arkæologi

Hadzabe-jæger. (Foto: Nicholas R. Longrich/The Conversation)

I stedet spredte teknologi og ideer sig – overført fra én gruppe eller stamme til det næste i en lang kæde, der forbinder moderne Homo sapiens i det sydlige Afrika med arkaiske mennesker i Nord- og Østafrika og neandertalere i Europa.

Sikrere og nemmere

Måske drev konflikter udveksling; folk stjal eller kaprede redskaber og våben.

Amerikas oprindelige folk fik eksempelvis heste ved at kapre dem fra spanierne, men det er sandsynligt, at folk også ofte handlede teknologier, simpelthen fordi det var sikrere og nemmere. 

Selv i dag handler moderne jæger-samlere, som mangler penge, stadig. Hadzabe-jægere bytter for eksempel honning for jernpilespidser lavet af nabostammer.

Menneskelig generøsitet

Arkæologien afslører, at denne byttehandel er forhistorisk. Perler fremstillet af skaller fra strudseæg, som er op til 30.000 år gamle og fra Sydafrika, blev fundet mere end 300 kilometer væk fra, hvor de blev fremstillet. 

For 200.000 til 300.000 år siden brugte arkaiske Homo sapiens i Østafrika redskaber fremstillet af obsidian (sort, vulkansk glas dannet ved hurtig afkøling af lava, red.) hentet 50-150 kilometer væk, hvilket er længere end moderne jæger-samlere typisk rejser.

Sidst men ikke mindst bør vi ikke overse menneskelig generøsitet – en del handler var måske ganske enkelt gaver. 

Menneskets historie og forhistorie var uden tvivl fuld af konflikter, men dengang som nu havde de forskellige stammer muligvis også fredelige interaktioner – traktater, ægteskaber, venskaber – og måske gav man simpelthen teknologien videre til naboerne.

Neanderthaler Homo sapiens innovation opfindelser kreativitet forhistorisk arkæologi

Udbredelsen af af bue og pil fra Afrika. (Illustration: Wikipedia og Nick Longrich)

Stenaldergenier bag mange opfindelser

Det mønster, vi ser her - opfindelse og efterfølgende spredning af innovationer - indikerer noget bemærkelsesværdigt: Måske var forskellige fremskridt yderst afhængige af enkelte individer, snarere end et uundgåeligt resultat af større kulturelle kræfter.

Tag for eksempel en bue. Buen er så nyttig, at opfindelsen af den forekommer både indlysende og uundgåelig. 

Hvis opfindelsen virkelig var indlysende, ville vi se buer opfundet gentagne gange i forskellige dele af verden, men Amerikas oprindelige folk opfandt ikke buen - og det gjorde australske aboriginere eller folk i Europa og Asien heller ikke.

Opfundet flere gange

Det lader i stedet til, at en klog buskmand opfandt buen, og så tog alle andre den til sig. Denne jægers opfindelse ændrede menneskets historie i tusindvis af år fremover, og den afgjorde folks og imperiers skæbner.

Det forhistoriske mønster ligner det mønster, vi har set igennem historien. 

Nogle innovationer blev udviklet gentagne gange – for eksempel blev agerbrug, civilisation, kalendere, pyramider, matematik, skrivning og øl opfundet uafhængigt verden over. 

Visse opfindelser kan være indlysende nok til at dukke op på en forudsigelig måde som svar på menneskets behov.

Ændre historiens gang

Men mange afgørende opfindelser – hjulet, krudt, trykpressen, stigbøjlerne, kompasset – ser kun ud til at være blevet opfundet én gang, før de blev udbredt.

På samme måde spillede en håndfuld individer – Thomas Edison, Nikola Tesla, Wright-brødrene, James Watt, Archimedes –  en kæmpe rolle bag vores teknologiske udvikling, hvilket indikerer, at meget kreative personer altid har haft en enorm indflydelse.

Det tyder på, at chancen for at falde over en stor og afgørende teknologisk opfindelse er lav. Måske var det ikke uundgåeligt, at ild, spydspidser, økser, perler eller buer blev opdaget, dengang de gjorde.

Dengang, ligesom i dag, kunne én person bogstaveligt talt ændre historiens gang blot med en idé.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk