Sådan læser du meningsmålinger ved valg
valg politik videnskab.dk

Meningsmålinger er stikprøveundersøgelser af en gruppe personer baseret på interviewspørgsmål. Ofte omhandler meningsmålinger politiske synspunkter eller de foretages som en stikprøve af vælgere. (Foto: Shutterstock)

Meningsmålinger er stikprøveundersøgelser af en gruppe personer baseret på interviewspørgsmål. Ofte omhandler meningsmålinger politiske synspunkter eller de foretages som en stikprøve af vælgere. (Foto: Shutterstock)

Meningsmålinger er en central del af mediernes politiske nyhedsformidling. Målingerne kan give os en god indikation af partiernes tilslutning, men de har også en række begrænsninger, som sjældent bliver anerkendt i nyhedsmediernes dækning.

Når man gennemfører meningsmålinger er der især to centrale (og særskilte) udfordringer: 1) At sikre at man spørger et repræsentativt udsnit af befolkningen 2) At spørge så tilpas mange at den statistiske usikkerhed ikke er for stor.

Repræsentative stikprøver

Data og Tal

Læs mere om, hvordan du analyserer statistik, meningsmålinger, tal og grafer på Videnskab.dk’s tema-site om 'Data og Tal'.

Her finder du et stort og bredt udvalg af artikler om brugen af data i nyheder.

Materialet er velegnet til undervisningsbrug i gymnasiet og på øvrige videregående ungdomsuddannelser.

For at ramme befolkningens faktiske holdninger til partierne skal man ideelt set spørge et repræsentativt udsnit af befolkningen. Principielt betyder det, at alle 4 mio. stemmeberettigede hver bør have lige stor sandsynlighed for at deltage i meningsmålingen. I praksis er dette svært at opnå.

For eksempel ønsker mindre politisk interesserede sjældent at deltage i undersøgelserne, hvorfor partier som Dansk Folkeparti kan blive undervurderet (tidligere var det måske heller ikke så legitimt at sige, at man stemte på partiet, hvilket også kan være en grund til, at det blev undervurderet).

Kontakter man respondenterne per telefon, kan det være svært at få fat på de unge, som sjældent har fastnet. Kontakter man respondenterne via Internettet, får man ikke fat på dem, der ikke har Internet osv. Hvis ens stikprøveudvælgelse ikke er tilfældig, vil man få et skævt resultat, uanset hvor mange man spørger, da man kommer til at konkludere om et skævt udsnit af befolkningen.

Det er næsten umuligt at opnå repræsentative stikprøver. I praksis har meningsmålingsinstitutterne dog en rigtig god fornemmelse for de skævheder, der normalt opstår, hvilket man så kan søge at kompensere for ved at give nogle befolkningsgrupper mere vægt i målingerne.

Hvis man for eksempel tror, at Dansk Folkeparti bliver undervurderet, kan man give deres vælgere større vægt og omvendt, hvis man har erfaring for, at et andet parti bliver overvurderet. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at dette langt fra er en eksakt videnskab, og at det derfor kan være en kilde til skævheder.

Den statistiske usikkerhed

Den anden hovedudfordring er stikprøveusikkerhed. Logikken i en meningsmåling er som antydet, at man slutter fra de mennesker, man spørger, til hele befolkningens partivalg.

Selv hvis alle stemmeberettigede danskere havde lige stor sandsynlighed for at indgå i undersøgelsen, vil man nogle gange tilfældigvis spørge folk, der er lidt mere borgerlige end gennemsnittet, og nogle gange vil man tilfældigvis ramme folk, som er lidt til venstre end gennemsnittet. Den statistiske usikkerhed siger noget om, hvor meget stemmeandelene vil variere fra gang til gang af ren og skær tilfældighed.

Den statistiske usikkerhed på en andel fra en meningsmåling er afhængig af, hvor mange respondenter, man spørger, og hvor store partiernes stemmeandele er. Normalt ønsker statistikere et interval, der angiver, hvor det sande gennemsnit vil ligge 95% af gangene – det man kalder et 95% konfidensinterval. Dette er groft sagt givet ved følgende formel:

Partiets stemmeandel i meningsmålingen +/- 1,96*kvadratroden(andelen*(1-andelen)/antallet af respondenter)

Ofte ønsker vi at sige noget om rød og blå bloks samlede tilslutning. Blokkene står til ca. 50% af stemmerne hver, så andelen er 0,50. En typisk meningsmålinger spørger 1000 mennesker. Dvs., at den typiske usikkerhed på tilslutningen til blokkene er:

0,50 +/- 1,96*kvadratroden(0,50*(1-0,50)/1000) eller

0,50 +/- 1,96*0,0158 eller

0,50 +/- 0,031

Altså hvis en blok står til 50% af stemmerne, og der er spurgt 1.000 mennesker, er usikkerheden altså plus/minus 3,1 procentpoint, hvis altså vi vil være 95% sikker. Havde vi spurgt 2000 mennesker, ville den være plus/minus 2 procentpoint. Havde vi spurgt 10.000 mennesker, ville den være ca. plus/minus 1 procentpoint.

Mit ærinde er ikke at påstå, at meningsmålingerne ikke kan bruges til noget. De bliver udført af topprofessionelle folk, men der er nogle ting, som for eksempel den statistiske usikkerhed, man ikke kan komme udenom. Derfor er der et par ting, man som læser eller fjernsynsseer bør overveje:

  • Tip 1
    Kig på gennemsnit af meningsmålinger for en række institutter i stedet for enkeltstående meningsmålinger. Jo flere mennesker, der har deltaget, desto mindre statistisk usikkerhed. For eksempel Altinget vægter gennemsnit af flere målinger. En anden grund til at kigge på gennemsnit er, at institutterne kan bruge forskellige metoder med forskellige styrker og svagheder.
  • Tip 2
    Lad være med at tage mediernes diskussion af små ændringer i meningsmålinger seriøst. Medierne tolker ofte på enkeltmålinger med 1.000 til 2.000 respondenter, og der giver det ikke meget mening at diskutere forskydninger på for eksempel en halv procentpoint, som det ofte ses. Det kan skabe forvirring om 'modstridende' resultater, som er opstået, fordi man taget små ændringer i enkelte meningsmålinger for gode varer.
  • Tip 3
    Hvis du kigger på enkeltmeningsmålinger så se på antallet af respondenter og gerne også på indsamlingsmetode. Jo færre respondenter, desto større usikkerhed.

Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk