Sådan kommunikerer læger digitalt med patienter – men hvilken betydning har det?
VERSALER og udråbstegn!!! eller smileys :-) i massevis? Læs med her for at finde ud af, hvad forskningen siger om online læge-patient kommunikation.
læge_patient_konsultation_kommunikation_smiley_versal_versaler_nonverbal_tegn_hvad_gør_Det

På baggrund af 633 e-konsultationer skrevet af 22 forskellige praktiserende læger har forskere undersøgt, hvad det betyder for relationen mellem læge og patient i en e-konsultation, når lægen bruger non-verbale tegn. (Foto: Shutterstock)

På baggrund af 633 e-konsultationer skrevet af 22 forskellige praktiserende læger har forskere undersøgt, hvad det betyder for relationen mellem læge og patient i en e-konsultation, når lægen bruger non-verbale tegn. (Foto: Shutterstock)

Synes du, det er hyggeligt, hvis din læge sender glade smileys til dig :-)? Eller bruger STORE bogstaver for at tydeliggøre en pointe?

Eller er det i virkeligheden lidt upassende?

Det kan være svært at svare på, og din læge har reelt ikke nogen retningslinjer for, hvordan vedkommende skal skrive til dig, når I sender e-konsultationer til hinanden.

Men hvad betyder det, hvis lægen tilpasser sproget for at gøre det mere ‘talesprogsagtigt’?

Det har vi set på i et videnskabeligt studie, som analyserede 633 (anonymiserede) e-konsultationer skrevet af 22 forskellige praktiserende læger.

I vores studie undersøgte vi, hvordan læger ’taleliggør’ deres skriftlige kommunikation – noget, de dog gør i begrænset grad. Det har nemlig betydning for, hvor uformelle eller formelle lægerne er, når de skriver med deres patienter.

Men hvilken betydning? Og hvad betyder det for relationen mellem læge og patient?

Læs med her, hvor vi prøver at svare på netop det – og stiller et par nye spørgsmål.  

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet og Region Hovedstaden.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Smileyer og masser af ekstrategn!!!

Tag for eksempel denne besked: »NEJ :-(«.

Reelt set får vi det samme budskab ud, hvis vi bare skriver »nej«.

Skriver vi ligesom ovenover hele ordet med store bogstaver og sætter tegn sammen til at lave en ‘sur’ smiley, får vi dog udtrykt mere: Vi mener sgu det nej, og så er vi i grunden ikke helt tilfredse.

Den type kommunikation er ikke ualmindelig i uformel kommunikation. Vi kan have brug for at udtrykke os non-verbalt, også selv om vi kommunikerer på skrift.

Det kan for eksempel være, vi laver små ændringer i måden, vi staver et ord på, så det passer til vores dialekt; det kan være vi indsætter en masse udråbstegn; eller det kan være, vi sætter ukorrekt mange vokaler ind i et ord for at få modtageren til at forstå, at vi vil trække lyden uuuud.

Men hvad så, når kommunikationen bliver mere formel?

Når lægen tilpasser sproget

Der findes kun begrænset forskning om selve indholdet af e-konsultationer.

Ved at undersøge selve kommunikationen i e-konsultationerne får vi dog både et indblik i relationen mellem læge og patient, samt hvordan læger opfatter, hvad mediet kan.

I et større studie undersøger vi derfor, hvad der faktisk sker i den skriftlige kommunikation, deriblandt hvordan læger gør brug af måder at ‘taleliggøre’ deres skrift i e-konsultationer.

Og det viser sig, måske ikke overraskende, at det er begrænset, hvor meget alment praktiserende læger trækker lyden ud eller tweaker sproget til en dialekt.

De er markant mere formelle i deres sprog, end hvad vi måske er i den digitale kommunikation med venner, familie og endda kollegaer, hvor mange af os gør brug af ovenstående måder at taleliggøre vores sprog på.

Lægerne er mere formelle på trods af, at andre studier viser, at nogle patienter savner at mærke lægen i e-konsultationer.

Eksempelvis beskriver et amerikansk studie, at nogle patienter oplever, at lægen kan være både mindre empatisk og omsorgsfuld, når kommunikationen foregår via e-konsulationer.

Udråbstegn og indkaldelse fra 'rygehuset'

Ikke desto mindre gør nogle læger andre ting, der hjælper til at kommunikationen bliver mindre formel. Vi fandt eksempler på, at læger brugte flere udråbstegn:

     »Hej Mads

     Du er nødt til at have en læge til at vurdere dig. Så kom i dag kl. 11.30!!
     Kan du ikke så venligst meld afbud.

     vh Malmroes«

Derudover fandt vi for eksempel også eksempler på, at lægen sendte emoticons – bedre kendt som ‘smileys’:

     »Hej Lars

     helt OK :-)

     Mvh Knud«

Og vi så, at en læge kan bruge versaler for at tydeliggøre en pointe, som vi ser i denne e-konsulation til patienten Mark:

     »Hej Mark.

     […]

     Dine blodprøver e normale. Du har IKKE syfilis eller HIV.

     […]

     God sommer

     Mvh Thomas Matthiesen«

Taleliggørelser, som i eksemplerne er med til at gøre kommunikationen mellem læge og patient mere uformel.

Det samme er ikke-rettede fejl, som vi fandt en hel del af i e-konsultationerne, for eksempel denne: »Du skulle gerne modtage en indkaldelse fra rygehuset i din e-boks.«

Denne sidste form for kommunikation er – med al sandsynlighed – ikke intentionel, i modsætning til, når lægen for eksempel vælger at skrive alle bogstaverne i et ord med versaler.

Der er nok rettere tale om, at lægerne enten har travlt eller har en afslappet tone med patienerne.

Ikke desto mindre vidner det om en uformel tone, at nogle læger i lav grad prioriterer at rette fejl.

Men er det godt eller skidt med uformel kommunikation fra lægen?

Vi ved fra international forskning, at nogle patienter synes, det er ubehageligt, når lægen har for mange fejl i sit sprog.

Til gengæld savner nogle patienter ansigt-til-ansigt-kommunikationen med lægen, når deres kommunikation bliver skriftlig. På den måde giver det mening at sige, at læger med god grund kunne tænke mere over, hvordan de får udtrykt noget mere non-verbalt på skrift.

Det kan være med til at gøre kommunikationen mere intim og dermed styrke forholdet mellem patient og læge.

Men præcis hvordan de skal gøre, er svært at sige.

Bliver et godt »Go’daw du :-)« fra den jyske læge opfattet hyggeligt og relationsskabende, eller er det lige i overkanten uformelt?

I vores studie så vi på de faktiske konsultationer, læger havde sendt til deres patienter.

Derigennem havde vi mulighed for at finde du af, hvilken linje læger lægger rent formalitetsmæssigt, når de skal kommunikere med patienter over skrift.

Vi snakkede dog ikke med patienter om, hvordan de oplevede lægens brug (eller ikke-brug) af taleliggørelser. I fremtiden kunne det derfor være interessant at undersøge, hvordan forskellige danske patienter oplever lægens brug af non-verbal kommunikation.

Er der for eksempel forskel på, hvordan forskellige aldersgrupper oplever taleliggørelser såsom VERSALER og smileys :-)?

Eller bunder det i noget helt andet?

Det er vigtigt at have viden om, for at vi kan forstå udviklingen i relationen mellem læge og patient, når vi introducerer relationen for nye teknologier.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

DOI - Digital Object Identifier

Artikler, produceret til Forskerzonen, får tildelt et DOI-nummer, som er et 'online fingeraftryk', der sikrer, at artiklerne altid kan findes, tilgås og citeres. Generelt får forskningsdata og andre forskningsobjekter typisk DOI-numre.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk