Sådan gør vi turismen mere bæredygtig
Coronapandemien har givet os muligheden for at gentænke og omforme den globale turisme. Forsker giver her sit bud på, hvordan vi bærer os ad.
turisme_bæredygtig_gentænkning_sundhed_ældre_transport_corona_pandemi_coronapandemi_covid19_covid

International turisme er en stor klimasynder med udledninger i samme størrelsesorden som lande som Tyskland, Canada, Iran og Saudi-Arabien. (Foto: Shutterstock)

International turisme er en stor klimasynder med udledninger i samme størrelsesorden som lande som Tyskland, Canada, Iran og Saudi-Arabien. (Foto: Shutterstock)

Klart vand i Venedigs notorisk mudrede kanaler, og indbyggere i Punjab, der efter 30 år kan se den majestætiske Himalaya bjergkæde igen.

Sådan lød et par af de sjældne, positive nyheder i pandemiens første år. Nedlukningerne og den kraftigt reducerede fritids- og rejseaktivitet havde givet klimaet og naturen et pust frisk luft.

COVID-19 trak dermed turismen og dens konsekvenser frem i lyset: En industri med massiv samfundsøkonomisk betydning – og heraf afledte negative klima- og sundhedsmæssige aftryk.

Ifølge FN’s Verdensturistorganisation (UNWTO) er antallet af internationale turister siden 1950 steget med gennemsnitlig fire procent om året.

Med ganske få undtagelser; umiddelbart efter terrorangrebet i New York 11. september 2001, udbruddet af SARS i 2003 og finanskrisen i 2008-2009.

I 2020 forventede UNWTO, at 1,6 milliarder mennesker ville krydse landegrænser i deres fritid i søgen efter noget andet end de hjemlige himmelstrøg.

venedig gondoler kanal corona klart vand turisme bæredygtigt

Under corona lå gondolerne tildækket, og der var ikke en turist i syne - men vandet i Venedigs kanaler var klart. (Foto: Shutterstock)

Det satte pandemien en brat stopper for.

Nu, hvor turismen er på vej tilbage til præ-pandemisk storhed, er det på høje tid at spørge os selv: Hvordan skal fremtidens turisme se ud?

I denne artikel vil jeg komme med to perspektiver på, hvordan vi kan gentænke fremtidens turisme og gøre den bæredygtig – så vandet i Venedigs kanaler og udsigten til Himalaya er ren om 30 år.

Men først: Hvad menes egentlig med ’bæredygtig turisme’?

Mere meningsfuld og bæredygtig turisme

Bæredygtig turismeudvikling kan ikke reduceres til at imødekomme turisters nuværende grønne ønsker og tjene penge herpå, når det sker på bekostning af klima eller natur, som vi er fundamentalt afhængige af.

Derfor er der også flere turismevirksomheder, der arbejder med at udvise både miljømæssig og social ansvarlighed - samtidig med, at de skaber økonomisk værdi.

Der er behov for at tage nøje bestik af turismens muligheder for at skabe værdi på mange forskellige måder.

Værdiskabelsen sker eksempelvis gennem ligeværdige ansættelsesvilkår uanset alder og etnisk herkomst.

Man kan udvide ligeværdigheden til også at omfatte turister, hvoraf mange gerne vil have autentiske oplevelser lidt tættere på det levede liv og for eksempel medvirke aktivt til at passe på det sted, de har valgt at besøge.

Frem for at ’lokke turisterne’ (for hvem er egentlig interesseret i det?) handler det om at skabe muligheder for meningsfulde oplevelser og relationer sammen med andre: Turister, arrangører og de lokale.

Ud over værdier forbundet med en unik oplevelse med de lokale partnere opstår der muligheder for, at turismen kan bidrage til en mere bæredygtig udvikling i destinationslandet.  

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Hvordan balancerer vi turisme og klimakrisen?

Det første gentænkningsperspektiv omhandler turisme og klimakrisen på det konkrete og politiske niveau.

Der må siges at være brug for det: Hvis international turisme var et land, ville det rangere blandt de ti største CO2-udledere i verden!

Hvis vi skal gøre noget ved det, må vi spørge hvordan turismen og de mange fritidsaktiviteter kan give tilbage til naturen, i stedet for blot at bruge løs af den, som var den en uendelig ressource?

Det er fortsat kun et fåtal, oftest forretningsrejsende, der vælger at kompensere for flyrejsens CO2-udledning. Det er ikke overraskende, for de betaler jo ikke selv, og måske bruger arbejdsgiveren det ligefrem til at synliggøre ansvarlig klimahandling.

Mere kritisk anlagte flypassagerer vil ikke betale mere til flyselskabet, særligt når det ikke er transparent, hvor og hvornår eksempelvis den nye skov bliver plantet.

Fremfor at købe aflad har pandemien lært os, at mange fritids- og forretningsrejser er overflødige, og at værdien af konferencer og personlige møder skal være andet og mere end udveksling af information.

Dertil kommer, at mange i årevis har efterlyst politisk klimahandling i form af en global pris på CO2 i stedet for de frivillige afladsordninger.

Og det giver god mening i en verden karakteriseret ved en global klimakrise, globale markeder og global konkurrence, såsom international turisme.

Slut med nudging

Der kan også sættes ind i forhold til turisters adfærd på destinationen.

Turister nudges mange steder til at spise mindre (ved at buffet-tallerkenerne er blevet mindre), ikke at få udskiftet håndklæderne hver dag og til at tage trappen i stedet for elevatoren.

Det er en god forretning for den enkelte virksomhed, men det bidrager som en dråbe i havet til at afværge klimakrisen.

I New Zealand har flere af regeringens hjælpepakker til turist- og oplevelseserhvervet været betinget af, at de bidrog til den grønne omstilling. I Danmark har det primære fokus været på at genstarte turismen gennem mere markedsføring og økonomiske hjælpepakker.

Hvorfor har ’Turistdanmark’ ikke en vision om at blive verdens første klimaneutrale destination?

Det skal være nemt og transparent, og dermed troværdigt, at bo, spise og transportere sig bæredygtig rundt i hele landet.

Men hvordan måler vi egentlig CO2-neutralitet? Skal rejsen til destinationen medregnes? Også hvis man har valgt at tage elbilen på opdagelse i den rige danske kultur- og naturarv?

Det er komplekse spørgsmål, som vi er nødt til at forholde os til, hvis turismen skal bidrage til klimaneutralitet og en mere bæredygtig udvikling.

Naturen sætter rammer for et bedre liv

Hvis vi passer på naturen, kan den også passe på os. Det handler mit andet gentænkningsperspektiv om: Hvordan kan turismen bidrage til at gøre os sundere i og med naturen?

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) er fysisk inaktivitet den fjerdehyppigste dødsårsag i verden. Den er estimeret til at forårsage 3,2 millioner dødsfald årligt.

Dødeligheden blandt ældre voksne er bemærkelsesværdigt ulige, fordi kvinder i gennemsnit lever seks til otte år længere end mænd.

Det er veldokumenteret, at aktiviteter i naturen kan bidrage til et mere aktivt, sundere og bedre liv – uanset alder.

turisme_bæredygtig_gentænkning_sundhed_ældre_transport_corona_pandemi_coronapandemi_covid19_covid

I grafikken ser du seks gode råd om, hvordan du gør din ferie mere bæredygtig. (Grafik: Forskerzonen / Videnskab.dk)

Flere unge mennesker oplever desuden udfordringer med selvværd.

Forskning har vist, at et lavt selvværd kan være en risikofaktor for dårlig mental sundhed, for eksempel depression, angst, negativt selvbillede og manglende tætte sociale relationer, som blev forværret under corona-nedlukningen.

Her kan oplevelser i og med naturen potentielt hjælpe.

Sundt forhold til naturen kan læres

Det er dog ikke helt lige til. Det kræver særlige kompetencer at sikre, at besøgende får gode og sunde oplevelser i og med naturen.

Det nytter ikke at lave fritids- og turismeudviklingsprojekter, hvor man kun tilbyder at gå en tur i naturen sammen med andre. Særligt hvis målgruppen ikke er ressourcestærke og ikke har nære personlige relationer eller erfaring med at føle sig godt tilpas i naturen.

Adgang til naturen afhænger blandt andet af ruter, stier, bænke og toiletforhold. Det handler også om sikkerhed og især om hjernens, benenes og hjertets adgang.

Der er brug for dybere indsigt i, hvorfor og hvordan vi (ikke) færdes og engagerer os i og bliver sundere i og med naturen.  

Et forskningsprojekt fra før COVID-19 med både raske og sårbare ældre i Nationalpark Vadehavet viste meget komplekse opfattelser og relationer til Vadehavet som både natur og kultur, og som både statisk og foranderlig.

De mest aktive ældre pegede på Vadehavets foranderlighed og dynamik som det, der »trak én ud«. Uanset om det var den varmeste sommerdag eller den mest blæsende februardag, hvor isskruningerne knitrer, og blæsten bider.

Men de, det ikke »trak i«, kunne eksempelvis ikke relatere til dagens, lysets, Månens, årstidernes eller livets gang i naturen. Eller som en af deltagerne sagde: »Jeg har jo set det hele før.«

Projektet viste dog også, at det er muligt at lære at relatere til naturen og at få øjnene op for det, der trækker, uanset fødselsår.

Kæmpe uforløst potentiale

Hvorfor fører turist- og oplevelseserhvervet ikke an, så alle kommer ud i naturen på den gode og sunde måde?

Turisme- og oplevelseserhvervet har mange muligheder for at skabe værdi sammen med andre, og samtidig sætte gang i en ny æra for dansk turisme.

Coronakrisen rummer præcis det uforløste potentiale for, at turisterhvervet, civilsamfundet, turister, forskere, fonde, myndigheder og politikere sammen kan både gentænke og igangsætte de nødvendige overgange til en klimaneutral, ligeværdig og bæredygtig fremtid.

Denne artikel bygger på et essay i RealDanias essaysamling 'Refleksioner fra en pandemi'

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Red Verden med Videnskab.dk

I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.

Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?

Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.

DOI - Digital Object Identifier

Artikler, produceret til Forskerzonen, får tildelt et DOI-nummer, som er et 'online fingeraftryk', der sikrer, at artiklerne altid kan findes, tilgås og citeres. Generelt får forskningsdata og andre forskningsobjekter typisk DOI-numre.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk