Sådan bragte arkæologer musikken i et forhistorisk hulemaleri til live igen
Sydafrikanske forskere mener, at hulemaleri afbilleder forhistoriske instrumenter - og derfor satte de sig for at genskabe dem.
forhistorisk musik !goin !goin lydspektret arkæologi forhistorie

En sektion af Cederberg-hulemaleriet, digitalt forbedret for at forstærke de røde okker farver. (Foto: Neil Rusch / The Conversation)

En sektion af Cederberg-hulemaleriet, digitalt forbedret for at forstærke de røde okker farver. (Foto: Neil Rusch / The Conversation)

Arkæologer bruger meget tid på at beskrive menneskets historie fra de ældste tider gennem materielle levn, og de studerer blandt andet hulemalerier. 

Det er i høj grad visuelt arbejde, men nogle gange kan vi faktisk 'høre' forhistorien ved hjælp af akustiske metoder. Vores arkæo-akustiske forskning fokuserer på at levendegøre lyde skabt af forhistoriske mennesker. 

Der er ingen lydlig registreringer, men folk dansede, sang og klappede. Instrumenterne findes enten ikke længere, eller også er de ekstremt sjældne. 

En undtagelse er de såkaldte 'gong rocks', kendt som litofoner, som er slaginstrumenter med klingende stenplader eller enkelte klangsten, som klinger og producerer forsætlige, perkussive lyde ved skarpe slag.

Engang imellem er ukendte og sjældne musikinstrumenter afbildet som forhistoriske billeder malet på en væg i en klippehule.

Brugte øjne såvel som ører

I et nyt studie brugte vi ører såvel som øjne på et hulemaleri i Cederberg-bjergene i Sydafrikas Western Cape-provins.

Menneskefigurerne på dette hulemaleri er tidligere blevet tolket som healere, der holder en fluepisk (en krydsning mellem en fluesmækker og en ridepisk, red.) og danser som i trance. Fluepisken var et vigtigt tilbehør i dansen, fordi man mente, at de holdt sygdommens pile i skak.

Men vores resultater indikerer, at fluepiskene i virkeligheden er musikinstrumenter af en type kendt som et !goin !goin – et navn, der kun eksisterer i det nu uddøde ǀXam-sprog, der blev talt af jæger-samlere i det centrale sydlige Afrika.

forhistorisk musik !goin !goin lydspektret arkæologi forhistorie

Instrumenter skabt ved hjælp af dimensioner ekstrapoleret fra aerofoner på Cederberg-hulemaleriet. (Foto: Neil Rusch / The Conversation)

Matcher lydspektret produceret af en tidligere model

!goin !goin-instrumenterne er aerofoner. En aerofon er et musikinstrument, der primært frembringer lyd ved at få en luftmasse til at vibrere uden brug af strenge eller membraner, og uden at selve instrumentets vibration bidrager væsentligt til lyden.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

For at nå frem til denne konklusion kombinerede vi digitale billedgendannelsesteknikker med instrumenter skabt fra skabeloner i naturlig størrelse baseret på vores resultater.

De otte instrumenter blev spillet i et Cape Town lydstudie, og lydene blev optaget. 

Lyden produceret af de genskabte instrumenter matcher overbevisende lydspektret (90 - 150 Hz) produceret af en lignende model af !goin !goin-aerofonen fra 1800-tallet, som er arkiveret i Kirby Collection of Musical Instruments, kurateret af University of Cape Town's College of Music.

Behov for mere nuanceret fortolkning

Vores resultater indikerer, at aerofoner af !goin !goin-typen blev brugt for omkring 2.000 år siden – eller måske endda tidligere.

Denne konklusion er baseret på alderen af det billede, der er malet ved brug af finlinjeteknikken. Det er en malestil, der forsvandt med pastoralisternes ankomst i det sydlige Afrika for 2.000 år siden.

Cederberg-maleriet er ét af kun fire kendte eksempler på aerofonspil afbildet på hulemalerier i det sydlige Afrika, i stor kontrast til de mange hulemalerier, man mener er illustrationer af fluepiske. 

Vores resultater belyser et behov for mere nuancerede fortolkninger, når vi studerer hulemalerier. Måske skulle nogle af fluepisk-afbildningerne genfortolkes med et 'lyttende øre'?

forhistorisk musik !goin !goin lydspektret arkæologi forhistorie

Spektrogram, der illustrerer !goin !goin-lydens pulserende egenskaber. Orange og gule områder repræsenterer frekvenser med høj intensitet og blå lav intensitet. (Grafik: The Conversation)

Komposition

!goin !goin-instrumentet genererer en tydelig pulserende lyd (visualiseret på billedet nedenfor) som følge af den cirkulære drejning af spillerens arm og vridningen og afviklingen af snoren, der fastgør det roterende blad til pinden.

Et uventet fund var de kompositoriske muligheder, der muliggøres, når to eller flere !goin !goin bliver spillet på samme tid. 

Henholdsvis hurtigere eller langsommere rotation ændrer lyden subtilt. To instrumenter, det ene spillet hurtigt og det andet langsomt, skaber en komposition. 

At spille synkroniseret og usynkroniseret tilføjer endnu et lag af musikalsk komposition.

Hør !goin !goin-komposition

Det var ikke muligt at spille på otte instrumenter i lydstudiet på én gang. 

En optræden på otte instrumenter kræver mere plads, end studiet leverede. Men en lydoptagelse af tre !goin !goin, der spiller sammen, indikerer, hvordan gruppemusikskabelse med !goin !goin muligvis lød.

En lydoptagelse af tre !goin !goin-instrumenter, der spiller samtidigt. (Optagelse: Neil Rusch, Author provided (no reuse) 309 KB) (download)
 

Dette kompositoriske aspekt af instrumentet var slet ikke kendt, så vi dykkede dybere. 

I Special Collections-arkivet ved University of Cape Town fandt vi en obskur beskrivelse af !goin !goin, der ligesom Cederberg-maleriet bekræftede, at grupper spillede på instrumenterne sammen:

»Et instrument består af et træklinge fastgjort til en lille pind, som holdes i hånden. Den musiker, der holder den lille pind, hvirvler bladet rundt i luften og frembringer en snurrende lyd. Det bruges af begge køn blandt buskmænd [et navn for det afrikanske San-folk, der kan virke nedsættende, da det afspejler kolonitidens syn på den oprindelige befolkning] og til tider med henblik på at fremkald regn.«

ǀXam-talende jæger-samler-samfund forbandt lyden af !goin !goin med honningbier. De mente endda, at de kunne 'flytte bier' med !goin !goin.

Det stemmer overens med den tidligere redegørelse, der forbinder instrumentets lyd med 'regnfremkaldelse'. 

Redegørelsen bekræfter også, at både mænd og kvinder arbejdede på at fremkalde regn og brugte lyden af !goin !goin til dette formål.

Trance-associationer

Men hvad med den trance-healing dans, der blev foreslået af tidligere fortolkninger af Cederberg-hulemaleriet? 

Vi ved, at alle sanser, ikke blot synet, hallucinerer i løbet af trance, og at den lydlige hallucination af summen fortolkes som lyden af bier, blæsende vind eller rindende vand. 

Så maleriet knytter sig til trance på grund af associationen til bier og summen - men de ting, der er afbildet på maleriet, er musikinstrumenter, ikke fluepiske.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk