Ruslands invasion af Ukraine bremser det arktiske samarbejde
De øvrige medlemslandes boykot af arbejdet i Arktisk Råd efter Ruslands invasion af Ukraine har store konsekvenser for samarbejdet i den arktiske region.
Billede fra rummet af Arktis samt omkringliggende områder.

Aktiviteterne i Arktisk Råd har været suspenderet i flere måneder - så hvad kommer der til at ske med det mellemstatslige samarbejde? (Foto: NASA)

Aktiviteterne i Arktisk Råd har været suspenderet i flere måneder - så hvad kommer der til at ske med det mellemstatslige samarbejde? (Foto: NASA)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Den russiske invasion af Ukraine har medført betydelige geopolitiske skift.

Grænser er blevet trukket og alliancer cementeret, hvilket ikke efterlader meget plads til dobbelttydighed eller uklarhed, især blandt vestlige stater.

Ændringerne har haft konsekvenser for den arktiske region, da vestlige lande indførte sanktioner mod Rusland som følge af den åbenlyse krænkelse af international lov.

Aktiviteterne i Arktisk Råd - en et mellemstatsligt organ, der samarbejder om de udfordringer de arktiske egne står overfor - har været suspenderet i flere måneder.

Det er svært at forudse, hvordan de arktiske institutioner vil fortsætte i fremtiden i betragtning af den fundamentale splid mellem Rusland og Vesten.

Vil samarbejdet mellem de otte arktiske stater - Canada, Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige, Rusland og USA - nogensinde blive genoptaget?

Og hvis ja - hvordan?

Vil samarbejdet nogensinde blive genoptaget?

Mange eksperter har givet deres besyv med og foreslået måder at komme videre med samarbejde, enten med eller uden Rusland.

Vi udarbejdede en spørgeundersøgelse blandt arktiske eksperter om deres forudsigelser for, hvad der vil ske i Arktis i løbet af det kommende år. Et fokus var fremtiden for arktisk regeringsførelse i forbindelse med den russiske invasion.

Gennem en række spørgsmål bad vi respondenterne om at estimere sandsynligheden for, at en given hændelse kommer til at finde sted før en bestemt dato. '0' betyder, at hændelsen umuligt vil finde sted, og '100' betyder, at hændelsen med sikkerhed vil finde sted.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet,  Syddansk Universitet & Region H.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Eksperterne var - med rette - pessimistiske

Vores respondenter forudså korrekt, at medlemmerne af Arktisk Råd, herunder Rusland, ikke ville genoptage samarbejdet inden udgangen af  september 2022. I gennemsnit vurderede eksperterne, at der var 17,8 procent sandsynlighed for, at det ville ske.

Vi spurgte også om sandsynligheden for, at de syv arktiske stater, minus Rusland, ville starte et nyt regionalt arktisk forum inden da. Dette blev gennemsnitligt vurderet til at have 37 procents sandsynlighed.

Til sidst spurgte vi om sandsynligheden for, at Rusland ville starte et nyt regionalt arktisk forum inden udgangen af september 2022. I gennemsnit vurderede eksperterne, at der var 23,6 procent sandsynlighed for dette scenarie.

Et ukomfortabelt status quo

Alt i alt blev udsigten til et fornyet samarbejde ikke opfattet som sandsynligt, hverken i Arktisk Råd eller gennem alternative samarbejder.

Et ukomfortabelt status quo, hvor samarbejdet er suspenderet, blev vurderet som det mest sandsynlige scenarie.

Vi bad også respondenterne om at estimere risikoen for, at en militær konflikt ville finde sted i den arktiske region inden udgangen af september 2022. I gennemsnit vurderede eksperterne, at der kun var 10,5 procent risiko for, at det ville falde sådan ud.

Vores respondenter var mere bekymrede for, at russiske bombefly ville krænke luftrummet over en arktisk stat inden da, hvilket betyder, at risikoen for denne eventualitet er større end nogensinde (53,4 procent).

Ingen direkte konflikt, men provokationer

Så for at opsummere: Risikoen for en militær konflikt i den arktiske region blev vurderet som lav, men eksperterne mener, at russiske militære provokationer kan strække sig til Arktis.

Har de ret? Hvad angår arktisk regeringsførelse, var eksperterne nøjagtige i vurderingen af, at sandsynligheden for, at en række scenarier ville ske, var lav. Ingen af dem forekom.

Selvom de syv vestlige arktiske stater samarbejdede og fortsatte med at arbejde sammen i regionen, har de ikke dannet en ny samarbejdsmekanisme, idet de har valgt at favorisere Arktisk Råd frem for et nyt forum.

Rusland krænkede Finlands luftrum

Med hensyn til arktiske militære konflikter vurderede vores eksperter også resultatet korrekt. Der opstod ingen militær konflikt i Arktis, men Rusland krænkede Finlands luftrum i midten af august.

Observationerne for regionens umiddelbare fremtid giver os en idé om sandsynligheden for en arktisk nulstilling. Fordi krigen i Ukraine stadig raser, er det ikke overraskende, at det arktiske samarbejde ikke er genoptaget.

Men det er meget vigtigt at vurdere konfliktens varige konsekvenser på det arktiske samarbejde.

Selv hvis krigen mellem Rusland og Ukraine slutter i morgen, vil samarbejdet så blive genoptaget kort tid efter?

Arktis Rusland Arktisk Råd Canada Danmark Finland Island Norge Sverige USA

Fremtiden for Arktisk Råd er usikker, og selvom eksperterne ser det som mere sandsynligt, at rådet samles på ny, end at der formes to alternative organisationer, så er det en meget forsigtig optimisme. (Foto: Willian Justen de Vasconcellos / Unsplash)

Politisk vilje

Vi har indikationer på, at Rusland prioriterer at genstarte samarbejdet i Arktisk Råd.

Det vil kræve, at de vestlige stater ophæver sanktionerne, der blev pålagt som følge af invasionen.

Kort sagt vil genoptagelse af samarbejdet afhænge af de syv øvrige arktiske staters politiske vilje til at genoptage kontakten med Rusland, men det er naturligvis afhængigt af en ændring i den russiske adfærd.

Ifølge David Balton, direktør for Det Hvide Hus Arctic Executive Steering Committee, er genoptagelse af samarbejdet med Rusland i rådet »i vid udstrækning op til Rusland, det er ikke op til os«.

Markku Heikkilä, fra Arktisk Center ved Universitetet i Lapland, har en en lignende holdning:

»Så længe Putin eller et Putin-lignende regime sidder i Moskva, er der ingen tilbagevenden til business-as-usual med Rusland.«

Dyster og pessimistisk stemning

Lukningen af det norske generalkonsulat i Murmans, i det nordvestlige Rusland og over polarcirklen i juni 2022 blev annonceret som en midlertidig foranstaltning.

Men Norges udenrigsminister, Anniken Huitfeldt, tilføjede: »Der er få indikationer på, at situationen vil blive bedre, og lukningen kan derfor blive langvarig.«

Stemningen er faktisk dyster og pessimistisk, især taget i betragtning, at det er usandsynligt, at et regime uden Putin i spidsen vil opstå i Rusland, og at Rusland desuden fortsætter sin angrebskrig uden forbehold eller beklagelse.

Det betyder, at det er usandsynligt, at en good will-gestus vil reparere forholdet til andre arktiske stater.

På dette punkt peger vores ekspertundersøgelse i retning af (moderat) optimisme: Eksperterne vurderede i gennemsnit, at der var dobbelt så stor sandsynlighed for genoptagelse af samarbejdet i rådet i maj 2023 (35,9 procent) relativt til 30. september 2022 (17,8 procent).

To scenarier

I takt med, at vi bevæger os forbi de første seks måneder af den russiske invasion af Ukraine, står det klart, at genoptagelse af samarbejdet inden for Det Arktiske Råd uden Rusland er uholdbart på lang sigt.

Det betyder, at der er to sandsynlige scenarier for de næste 12 til 18 måneder:

  • Samarbejdet genoptages i Arktisk Råd med alle otte involverede arktiske stater
  • Der etableres to nye samarbejdsorganisationer; én ledet af Rusland og én i samarbejde mellem de syv andre arktiske stater

De næste seks måneder vil give os en bedre idé om, hvilket scenarie der sandsynligvis vil udspille sig, selvom den nylige russiske mobiliseringsordre ikke lover godt for, at Arktisk Råd genoptager aktiviteterne med alle otte involverede medlemmer.

Arktisk Råds ministermøde, der er planlagt til at foregå i maj 2023, kommer til at blive et afgørende øjeblik for regionens fremtid.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk