Quiz: Test din viden om udvikling og udviklingsbistand
Hvem gik den første udviklingsbistand til, hvad er en 'hvid elefant', og hvor stor er EU's såkaldte toldmur, lyder nogle af spørgsmålene.
quiz_test_din_viden_om_udvikling_og_udviklingsbistand

Som afslutning på artikelserien om udvikling og udviklingsbistand kan du nu prøve kræfter med 15 quiz-spørgsmål om de selvsamme emner. (Foto: Shutterstock & Bundesarchiv / CC BY-SA 3.0 DE)

Som afslutning på artikelserien om udvikling og udviklingsbistand kan du nu prøve kræfter med 15 quiz-spørgsmål om de selvsamme emner. (Foto: Shutterstock & Bundesarchiv / CC BY-SA 3.0 DE)

De sidste fire søndage har jeg haft fornøjelsen af at publicere en artikelserie her på Forskerzonen. Alle fire artikler har handlet om udvikling og udviklingsbistand, som jeg har beskæftiget mig med i årevis og tilmed skrevet en bog om.

I serien har jeg forsøgt at besvare en lang række spørgsmål, og i quizzen herunder kan du prøve kræfter med, hvor godt jeg er lykkedes med det – og/eller hvor godt, du har læst med.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.  

I første artikel kommer jeg blandt andet ind på, hvad der tæller som udviklingsbistand, hvem der giver mest, og hvordan idéen om udviklingsbistand opstod.

I anden artikel giver jeg en lyn-indføring i 500 års europæisk kolonihistorie: Hvornår var briterne stærkest, hvem tog de over efter, og hvad var trekantshandelen egentlig for en størrelse, er nogle af de spørgsmål, artiklen besvarer.

Tredje artikel tager udgangspunkt i dit supermarked. For hvad er det for nogle mekanismer, der gør, at hylderne ikke er fyldt med varer fra udviklingslandene, selv om arbejdskraften er markant billigere dér end i EU? 

I fjerde og sidste artikel giver jeg mit bud på, hvordan man bedst kommer den korruption, som alt for mange desværre forbinder med udviklingsbistand, til livs.

Quizzen består af 15 spørgsmål, og (næsten) alle svarene kan findes i de fire artikler. Fik du ikke læst alle artikler, kan du finde dem her, her, her og her.

Vil du bare i gang med at quizze? Fair nok, den kommer her.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Annonce

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk