Professor: Sådan får vi den globale CO2-udledning til at toppe - og så falde
Det er teknisk muligt. Hvad holder os egentlig tilbage?
fn klimapanel IPCC rapport løsninger klima teknologi politik

Den seneste IPCC-rapport er dyster læsning. Rapporten bekræfter, hvad vi allerede ved: Det er entydigt, at menneskelig aktivitet har forårsaget opvarmningen - og det går hurtigere og hurtigere. (Foto: Shutterstock)

Den seneste IPCC-rapport er dyster læsning. Rapporten bekræfter, hvad vi allerede ved: Det er entydigt, at menneskelig aktivitet har forårsaget opvarmningen - og det går hurtigere og hurtigere. (Foto: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

På baggrund af en gennemgang af den videnskabelige litteratur udarbejder FN's klimapanel, IPCC, hvert 6.-7. år en opsummering om forskning og viden om klimaforandringerne og deres konsekvenser.

Uanset hvordan vi end vender og drejer det, er den seneste IPCC-rapport dyster læsning.

Rapporten bekræfter, hvad vi allerede ved: Det er utvetydigt, at menneskelig aktivitet har forårsaget opvarmningen - og det går hurtigere og hurtigere.

Og vi kan tydeligt udlede af tallene, selvom den seneste IPCC-rapport, ligesom de to seneste rapporter fra 2014 og 2018, ikke siger det direkte i teksten, at den globale udledning skal toppe omkring år 2025 og derefter bevæge sig hurtigt ned mod nul, hvis vi skal have nogen som helst chance for at begrænse opvarmningen til 1,5 grader (Parisaftalens målsætning fra 2015). 

Vi havde 11 år til at nå dette maksimale niveau og så vende udviklingen, da den forrige IPCC-rapport blev udgivet i 2014. Nu har vi 4 år.

50 procent chance for at begrænse opvarmningen

Den nye rapport skitserer fem forskellige retninger, som udledningen kan tage i løbet af de kommende årtier, med forskellige mulige klimafremtider beskrevet via scenarier for CO2-udslip (kaldet RCP-scenarier eller CO2-fremtider).

Det scenarie, hvor udledningen falder så hurtigt som muligt, giver os lidt under 50 procents chance for at begrænse opvarmningen til 1,5 grader. 

I følge dette scenario skal verden begrænse den samlede drivhusudledning over tid svarende til cirka 500 gigatonn kuldioxid (CO2).

Rapporten afslører, at verden i øjeblikket udleder omkring 40 gigaton om året (et tal, der er stigende). Det giver cirka 12,5 års udledning på det nuværende niveau. 

Så hvis verden skal opnå netto-nuludledning af drivhusgasser i 2050, skal udledningen være mindre end 40 procent af den gennemsnitlige udledning i 2021.

Centrale konklusioner fra FN's klimapanel. (Figur: Ditte Svane-Knudsen/IPCC)

Ret enkelt at løse - i teorien

I teorien er det ret enkelt at få udledningen til at toppe og så begynde at falde.

Der er flere store forandringer, der kan implementeres i sektorer som elektricitet, byggeri og transport, som er skyld i en stor del af udledningen, og hvor der allerede findes let tilgængelige alternativer:

  • Forbud mod ny infrastruktur, der er afhængig af fossilt brændstof.
  • Ikke flere nye kulkraftværker, ingen nye olie- og gasanlæg og ingen lufthavnsudvidelser. Verden kunne i bund og grund blive enige om en traktat om at vælge vedvarende energi frem for fossile brændstoffer.
  • Eksisterende kulværker erstattes hurtigt af vedvarende energikilder, for eksempel vindmølleparker.
  • ​Der foretages radikale forbedringer af bygningernes energieffektivitet.
  • Naturgas udfases i bygninger og erstattes med varme og tilbedredning af mad, der bruger elektricitet.
  • Landtransport decarboniseres ved at skifte til elektriske køretøjer (biler, lastbiler, busser, tog) og fra biler til cykler, gåben og offentlig transport.

Det er altsammen teknisk muligt at gøre på 10 år, men forhindringerne er store og grundlæggende politiske.

Hvad holder os tilbage?

Den fossile brændstofindustri kæmper fortsat for at forhindre tiltag, der truer deres rentabilitet. Industrien lobbyer regeringerne for at svække lovgivningen og beskytte deres subsidier

De har tilstrækkelig støtte i nok lande - Australien, Polen, Rusland og Saudi-Arabien - og nok lande med modstridende interesser - Canada, Holland, USA og Norge - til at standse tiltag i en række forummer, som ved det seneste G20-topmøde.

Selv i lande med relativ stærk klimapolitik skaber den fossile brændstofindustri modstrid, som i Storbritanniens fortsatte støtte til olie og gas fra Nordsøen.

Den globale ulighed i udledningen af drivhusasser er fortsat et vigtigt emne, der skal tackles. I udviklingslandene er udledningen hurtigt voksende, mens den i de fleste industrilande er stabil eller let faldende.

For at sikre, at udledningen topper globalt, skal emissionsvæksten i Kina og andre lande bremses, med et langt hurtigere fald i USA, Storbritannien og Tyskland end det globale gennemsnit. 

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Ømtålelig og kompliceret

Politikken bag er både ømtålelig og kompliceret.

Så er der også spørgsmålet om, hvordan vi finansierer denne hurtige omstilling, som indebærer mobilisering af investeringer i vedvarende energi, teknologisk opgradering af bygninger for at gøre dem mere energieffektive samt elektrificering og fremskyndelse af opførelsen af elbilinfrastruktur.

Det medfører også betydelig global finansiering af denne omstilling i udviklingslande, men hvordan bliver pengene mobiliseres?

I løbet af de seneste fire årtier har den neoliberale konsensus favoriseret privat finansiering, men at overlade denne indsats til det frie marked vil sandsynligvis ikke være tilstrækkelig.

Fossile brændstoffer er på nuværende tidspunkt ofte mere rentable end vedvarende energi, på trods af sidstnævntes omkostningsmæssige konkurrencedygtighed. 

Klimaforandringer IPCC klimarapport klimaforskning klimavidenskab omstilling genopretning politik økonomi CO2 drivhusgas klimamodeller Parisaftalen

Færre biler, flere cykler. (Foto: Alena Veasey/Shutterstock)

Distraheret af andre kriser

Det kan blive nødvendigt at give nyt liv til offentlig finansering igen for at generere tilstrækkelig investering i lav-emissionssektorer.

Der er sket et lille omslag i retning af denne fremgangsmåde ved fremkomsten af grønne nye aftaler i forskellige lande, men der er brug for et langt større skub i denne retning.

Red Verden: Stort tema i gang


I en konstruktiv serie undersøger Videnskab.dk, hvordan mennesket kan redde verden, og hvordan vi hver især kan gøre en forskel hjemme fra sofaen.

Som en del af serien giver forskere gode råd, baseret på deres egen forskning.

Du kan få og give gode råd i vores Facebook-gruppe Red Verden.

Selvfølgelig er verden desuden stadig distraheret af andre kriser.

Den mest oplagte er COVID-19, som har forstyrret klimaindsatsen i de fleste lande, forsinket nye politiske klimaudmeldninger og fokuseret opmærksomheden på både pandemien og den økonomiske restitution efter COVID-19-krisen.

COVID-19 har mindsket presset på politiske magthavere

Investeringsniveauet, der er nødvendigt for at overvinde COVID-19, har leveret nogle muligheder, men indtil videre ser det ud til, at evidens indikerer, at verdensøkonomien igen vil bevæge sig mod høj CO2-vækst.

I mellemtiden har COVID-19 mindsket presset på de politiske magthavere til at tage klimahandling.

Det har været langt sværere at organisere protestbevægelserne - skolestrejkerne, Extinction Rebellion - der blomstrede op, før nedlukningen trådte i kraft globalt.

Den seneste IPCC-rapport vil blive brugt til at informere diskussionerne mellem verdenslederne ved FN's klimatopmøde COP26, som efter planen skal afholdes i den skotske by Glasgow i november 2021.

klimaforandringer klima innovation IPCC omstilling tilpasning FN målsætninger klimarisici konkurrenceevne værdikæde Paris-aftale økonomi vækst profit skovrejsning biomasse biokul biochar algeopblomstring bioenergi jordbearbejdning havalkalinitet

Det har været langt sværere at organisere protestbevægelserne - skolestrejkerne, Extinction Rebellion - der blomstrede op, før nedlukningen trådte i kraft. (Foto: Shutterstock)

Betydningen af COP26

Men hvis der er så mange ting, der forhindrer os i at sikre, at CO2-udledningen falder, hvad kan vi så forvente af det to uger lange topmøde i efteråret?

Det er klart, at mødet kan rykke ved nogle ting. Det er her, der skal forhandles om den globale ulighed, som hvordan mere velhavende lande kompenserer fattigere lande for at bære størstedelen af en krise, de i bund og grund ikke er skyld i. Sådanne spørgsmål har plaget FN's klimaproces, siden forhandlingerne startede i 1991. 

Det er her, de nationale regeringer formentlig vil forpligte sig til nye målsætninger, de såkaldte NDC'er, som er medlemsstaternes nationalt bestemte bidrag for at opfylde det overordnede mål med Parisaftalens globale temperaturgrænse.

En del af disse tilsagn er allerede blevet publiceret, men desværre ser det ikke ud til, at der er fyret markant op under den globale klimaindsats.

På vej mod lav-emissionsfremtid

Indtil videre (og på trods af den amerikanske præsident Joe Bidens topmøde i april) lader det ikke til, at ledende stater kan overtale hinanden til at skrue op for klimaforpligtelserne og skabe den slags momentum, som i 2015 førte til Parisaftalen.

Høje forventninger til COP26 i sig selv overser de vigtigste handlingssteder, der kan få udledningen til at toppe og så falde: Ifølge Parisaftalen er det de nationale regeringer - og de fleste af de konflikter, der forhindrer klimahandling, forekommer i de respektive lande.

Det er på dette nationale niveau, at vi skal fokusere meget på vores opmærksomhed for at opveje effekterne af den fossile brændstofindustri, finde nye måder at finansiere decarboniseringen samt styre den økonomiske restitution efter COVID-19-krisen mod en lavemissionsfremtid.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

Red Verden med Videnskab.dk

I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.

Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?

Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.