Præsidentkandidaterne har glemt videnskaben
Siden 2. verdenskrig har videnskaben været en af den amerikanske økonomis stærkeste drivkræfter. Alligevel er forskning og uddannelse ikke på præsidentkandidaternes dagsorden. Denne amerikanske universitetsrektor er bekymret for den fremtidige forskning.
USA valgkamp præsidenter Trump Hillary Clinton forskning videnskaben underprioritere budget

Det er ikke mange ord, Trump og Clinton har ytret om forskningsfinansiering og videnskabsuddannelser under valgkampen. Men det burde de nok. (Foto: Wikimedia)

Det er ikke mange ord, Trump og Clinton har ytret om forskningsfinansiering og videnskabsuddannelser under valgkampen. Men det burde de nok. (Foto: Wikimedia)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Bortset fra Hillary Clintons kortfattede bemærkninger om beskæftigelsesudsigterne inden for teknologi og ren energi samt nødvendigheden af at tackle klimaforandringerne var videnskaben stort set fraværende under præsidentkandidaternes første debat.

Og det er desværre, hvad vi har set gennem hele præsidentkampagnen. 

Midt i al snakken om, hvor afgørende lige netop dette valg er for USA's fremtid, har videnskabsuddannelserne og forskningsfinanseringen kun modtaget meget lidt opmærksomhed fra de to kandidater. 

Og det er på trods af, at begge anliggenderne er direkte knyttet til USA's nationale sikkerhed og økonomiske verdensstatus.

LÆS OGSÅ: Danske forskere: Obamas Mars-udmelding er »gratis«

Forskningsfremskridt baner vejen 

Siden 2. verdenskrig har videnskaben og ingeniørvidenskaben været en af den amerikanske økonomis stærkeste drivkræfter. Begge har bidraget til vækst og fremgang i denne periode.

Forskningsfremskridt baner vejen for fremskridt inden for sundhed, økonomisk velstand og den nationale sikkerhed.

USA valg Clinton Trump videnskab uddannelse økonomi fremtid forsker finansiering støtte statsbudget BNP Kina

Forskere fra National Oceanic and Atmospheric Administration er i gang med at afsløre, hvor hurtigt solen omdanner olie- og gasemissioner til sundhedsskadelig ozonforurening. (Foto: Patrick Cullis/NOAA-CIRES, CC BY)

Forskerne foretager livsforandrende opdagelser hver eneste dag:

  • I øjeblikket er en ingeniør ved Boston University i gang med at udvikle en bærbar bionisk bugspytkirtel, der vil være i stand til at hjælpe millioner af mennesker med type 1-diabetes (takket være støtte fra National Institutes of Health). 
     
  • Forskere fra National Oceanic and Atmospheric Administration (NOAA) er i gang med at afsløre, hvor hurtigt solen omdanner olie- og gasemissioner til sundhedsskadelig ozonforurening. 
     
  • Og en forskergruppe, heriblandt forskere fra University of Kansas' Center for Remote Sensing of the Ice Sheets, har afsløret, at en stor iskappe i Grønland smeltede hurtigere end først troet, hvilket kan få konsekvenser for den globale vandstandsstigning i de kommende årtier.

LÆS OGSÅ: Den poppede forskning løber med pengene

Mangel på statsstøtte har hæmmet forskningen

Det er enkelte af succeshistorierne – og der er flere tusinde at vælge mellem vedrørende alt, lige fra bioteknologi til lægevidenskab til ren energi.

Uden disse fremskridt risikerer vi at gå i stå. Det ville udgøre en trussel mod hele nationens velvære og USA's internationale omdømme, og det ville samtidigt undergrave USA's rolle som global innovationsleder.

Men på det seneste har den lave statsstøtte lagt en dæmper for, hvor hurtigt forskerne kan foretage videnskabelige opdagelser.

Jeg er universitetsrektor ved et forskningsuniversitet, og mit håb er, at præsidentkandidaterne vil levere reelle planer, der prioriterer videnskaben og alt det, den kan bidrage med, og som kan sørge for, at USA holder sig på toppen.

LÆS OGSÅ: Samfundet tjener fedt på offentligt betalt forskning

Nedgang i forskning gennem flere årtier

Adskillige års forsømmelse og ustabil finansiering tvang en 2005 National Academies-kommission ledet af Norman Augustine (forhenværende administrerende direktør af Lockheed Martin) til at anbefale øgede innovations- og forskningsinvesteringer samt en forbedring af STEM-uddannelserne helt fra grundskolen til kandidatniveau.

(STEM står for Science, Technology, Engineering and Mathematics – naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik, red.)

Deres skelsættende rapport, Rising Above the Gathering Storm, var en brat opvågning for politikerne, og den ansporede til nye idéer og ny lovgivning

Trods visse fremskridt gentog en rapport udarbejdet af National Academies of Sciences, Engineering og Medicine mange af Norman Augustines fund fem år senere og viste, at USA havde mistet endnu mere terræn. 

Denne tendens fortsætter med uformindsket styrke i dag, og talrige statistikker belyser denne nedgang.

I 2014 var USA's investeringer i forsknings- og udviklingsprogrammer faldet til en 10. plads.

LÆS OGSÅ: Forskning får tæsk i finanslovsforslag: Idéer og talenter vil ryge på gulvet

Hvis tendensen fortsætter, bliver USA overhalet af Kina

Selv om USA stadig bruger flere penge end noget andet land på forskning, er den relative investering faldet. 

Hvis den nuværende tendens fortsætter, vil den BNP-procentandel, som Kina investerer i forsknings- og udviklingsprogrammer, sandsynligvis overhale USA's inden for otte år samt overhale USA's samlede forskningsudgifter om 10 år.

I 2009 så vi for første gang, at ikke-amerikanske selskaber blev tildelt mere end halvdelen af de amerikanske patenter.

Kina overgik USA og blev verdens førende nation inden for patenter på højteknologisk eksport som fly, computere og lægemidler.

Kina vinder desuden frem som den andenstørste udgiver af biomedicinske forskningsartikler.

Til trods for at øget forskning og innovation i andre lande delvist redegør for denne tendens, peger mange iagttagere også på et reelt fald i USA's produktivitet.

For eksempel godkendte USA 157 nye lægemidler fra 1996 til1999, men kun 74 i perioden 2006-2009.

LÆS OGSÅ: Statsfinansieret forskning giver Kina en fordel

Prioritering af forskning betyder bevillinger

På trods af at STEM-felterne spiller en afgørende rolle i den økonomiske vækst, udgør forskning og udvikling i STEM-felterne kun en meget lille del af statsbudgettet – i øjeblikket mindre end 4 procent. 

Det er et fald fra næsten 12 procent i 1965, da rumkapløbet var på sit højeste.

Association of American Universities og National Academies of Sciences, Engineering and Medicine har opfordret til, at forskningsmidlerne for de vigtigste føderale agenturer (NSF, DOE, NIH, NASA og DOD) stiger med 4 procent årligt.

Det endelige mål bør være, at vi vender tilbage til, at forskningsinvesteringer udgør cirka 12 procent af statsbudgettet.

LÆS OGSÅ: Venstre: Nedlæg Det Frie Forskningsråd

USA valg Clinton Trump videnskab uddannelse økonomi fremtid forsker finansiering støtte statsbudget BNP Kina

Da rumkapløbet var på sit højeste i 1965, udgjorde forskning hele 12 procent af statsbudgettet. Det tal er faldet drastisk siden. (Foto: NASA)

Øgede forskningsbevillinger sender klart signal

En aggressiv og vedvarende vækst af forskningsmidler leverer endnu en fordel: Det sender et klart signal om, at USA ønsker at fastholde sin førerstatus inden for videnskab, innovation og teknik.

Yderligere finansiering sikrer langsigtet stabilitet i felten, særligt når den næste generation af forskere og ingeniører skal til at vælge karrierer.

Øgede investeringer og bevillinger til kommende forskere og ingeniører vil ingen betydning have, hvis vi ikke kan omsætte deres arbejde til produkter og tjenesteydelser, der forbedrer liv. 

Den næste præsident bør prioritere tværfaglig forskning og forbinde universitetsforskning med markedet på en måde, der skaber nye produkter, teknologier og tjenester.

LÆS OGSÅ: USA vil tillade menneskelige stamceller i dyrefostre

Usikre fremtidsmuligheder afskrækker kommende forskere

Usikre finansieringsmuligheder afskrækker potentielle videnskabsfolk og forskere – man tænker sig om to gange, før man påbegynder en karriere, der kræver flere årtiers træning, hvis man ikke har garanti for, at de nødvendige ressourcer venter ved målstregen. 

Tilstrækkelige og vedvarende forskningsinvesteringer vil løse dette problem. 

Men endnu en faktor har spillet en stor rolle i den forsknings- og innovationsmangel, vi står overfor; det grundlæggende videnskabs- og matematikuddannelsesforløb er utilstrækkeligt.

Ud af 34 nationer i Organisation for Economic Co-operation and Development (OECD) er de amerikanske studerende røget ned på en 27. plads i matematik og 20. plads i videnskab.

Det kommer til at tage både tid og investeringer at rette op på dette.

LÆS OGSÅ: Forsker: Statistikken og historien levner ikke Donald Trump en chance

Industrien vil mangle kvalificerede medarbejdere

Industrien kan allerede nu mærke konsekvenserne af denne underinvestering i videnskab og teknik. 

Amerikanske producenter har udtrykt bekymring over manglen på færdigheder i det kommende årti. 

De forventer, at der vil være 3,5 millioner stillinger, der skal besættes, men vurderinger tyder på, at kun omkring 1,5 millioner medarbejdere vil være parate med for eksempel de påkrævede elektriske og mekaniske tekniske færdigheder for at opretholde de komplekse maskiner i produktionen.

President’s Council of Advisors on Science and Technology har opfordret til, at vi forbedrer STEM-uddannelserne.

Interventionsprogrammer for matematik og udvidede ansættelses- og uddannelsesprogrammer for STEM-lærere kan måske også hjælpe. 

LÆS OGSÅ: Er 'flaskehalse' på arbejdsmarkedet et problem for dansk økonomi?

Afskaf hæmmende og unødvendige regler

Vi har stadig lang vej at gå, men skridt som disse og en højere standard, selv på K-12 niveau (se faktaboks, red.), leder os i den rigtige retning.

K-12-uddannelsessystemet

K-12-uddannelsessystemet er en kombination af grundskole og ungdomsuddannelse (fra børnehave til 12th grade), som typisk starter, når barnet er 4-6 år, og slutter i 17-19-årsalderen. 

K-12-uddannelsessystemet bliver anvendt i USA og en række andre lande som Canada, Australien, Tyrkiet og Filippinerne.

Lederskab – og finansiering – kan levere bedre STEM-uddannelser og sørge for, at dette anliggende forbliver på den nationale dagsorden.

Statsstøtte til forskningen er afgørende, men der er også adskillige forhindringer i forbindelse med de nuværende statslige bestemmelser. 

Den næste præsident kunne hjælpe med at udrydde nogle af disse velmenende, men besværlige regler, der forhindrer, hæmmer og undergraver forskningen og udviklingen.

Den næste præsident bør arbejde med Kongressen for at strømline og fjerne overflødige regler og rapporteringskrav, som regeringen allerede selv har identificeret som problematiske.

Undersøgelser har fundet, at cirka 40 procent af lærerstabens tid, som kunne være brugt til forskning, spildes på unødvendige administrative opgaver.

LÆS OGSÅ: Nye EU-regler truer unik dansk forskning

Først til mølle – ikke green card-ordning

Vi skal sikre, at de mest talentfulde studerende, som ikke er født i USA, men som er uddannede i landet – navnlig inden for STEM-felterne – har mulighed for at blive amerikanske statsborgere og bidrage til økonomien. 

Præsidentkandidaterne bør desuden udfase green card-ordningens begrænsning på 7 procent per land.

Jeg argumenterer for, at den kan erstattes med et først-til-mølle-princip for kvalificerede og højtuddannede indvandrere.

Andre former for regulering kan måske også vise sig at være bekostelige. 

Politisk motiveret indblanding i forskningsmidlerne, såsom forbud mod statsstøtte til forskning om sammenhæng mellem vold og skydevåben, betyder, at vi går glip af muligheden for at tackle de helt store samfundsudfordringer.

LÆS OGSÅ: Højtuddannede udlændinge rekrutteres i hobetal

Afgørende, at præsidentkandidaterne tager stilling

Trump og Clinton sagde meget lidt om videnskab, teknik og forskning i den første debat. Men det er anliggender, der er helt afgørende for vores velstand, vores velfærd, vores status som verdensleder og vores nationale sikkerhed. 

Mit håb er, at vælgerne og medierne på en eller anden måde tvinger kandidaterne til at tackle disse vigtige spørgsmål før valget.

Det er afgørende for, at vi undgår den storm, der er under opsejling.

Bernadette Gray-Littel er universitetsrektor ved University of Kansa, der årligt modtager $238.8 millioner i eksterne forskningsbevillinger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation, og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

Annonce

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk