Betydningen af sociale netværk har fået stigende opmærksomhed inden for politologien de seneste år. Interessen skyldes blandt andet den simple empiriske observation, at man ofte finder stærk homogenitet i politisk adfærd inden for flere forskellige typer af netværk.

En nyere artikel, der har fået særlig opmærksomhed inden for litteraturen, undersøger politiske holdninger i
relation til valg af ægtefælle (Alford et al. 2011).

Er ægtefæller politisk homogene?

Et første spørgsmål er, om ægtefæller er politiske homogene, eller om man omvendt ser, at politiske modsætninger finder sammen. Tabellen nedenfor viser korrelationen (sammenhængen) mellem en række attributter blandt ægtefæller. En positiv korrelation indikerer en positiv sammenhæng ('lige børn leger bedst'), mens en negativ korrelation indikerer en negativ sammenhæng ('modsætninger mødes'). Jo tættere på 1 eller -1, desto stærkere sammenhæng, og jo tættere på 0, desto svagere sammenhæng.

Resultaterne er interessante af flere grunde. For det første er alle korrelationer positive. Dvs., at uanset hvilken dimension vi ser på, synes relativt ens individer at have større sandsynlighed for at finde sammen og blive gift end relativt forskellige individer.

For det andet er det interessant, at sociale og politiske holdninger i langt højere grad deles af ægtefæller end fysiske karakteristika (der findes i midten af tabellen) og psykologiske karakteristika (som findes i bunden af tabellen).

Selektion eller socialisering?

Ægtefæller ligner altså hinanden politisk. Spørgsmålet er nu, om det skyldes, at man bliver gift med en person, der ligner én selv (selektion), eller om man påvirker hinanden og derfor kommer til at blive enige over tid (socialisering)?

Ganske interessant finder artiklen, at selvom ægtefæller nok bliver mere ens med årene, skyldes den altovervejende del af homogeniteten, at man gifter sig med personer, der minder om én selv. Ægtefæller ligner altså hinanden, allerede inden de bliver gift.

Det skal understreges, at resultaterne ikke nødvendigvis betyder, at vi selekterer på politiske holdninger som sådan – det kunne lige så vel være, at det afgørende er værdier, som blot er tæt relaterede til politiske holdninger.

Uanset om det er politik som sådan eller noget tæt relateret til politik, der har betydning, er homogeniteten dog interessant, da den er med til at styrke det billede, som andre studier også har tegnet, af, at vi primært omgås mennesker med de samme holdninger som os selv. Det betyder, at vi ofte færdes i relativ isolation fra modsatrettede politiske synspunkter.

Hvordan sker selektionen?

Et sidste interessant spørgsmål er, hvordan selektionen af partnere på holdninger sker i praksis. En af forfatterne til det omtalte studie finder i en anden artikel (Klofstad et al. 2012) indikationer på, at politiske holdninger ikke betyder det store, når man søger efter potentielle partnere at date.

Hvis dette er rigtigt, efterlader det to oplagte forklaringer. For det første kan det være, at politiske holdninger har ringe betydning for, hvem vi vælger at gå ud med, men har større betydning for, hvem vi bliver sammen med – altså at politiske modsætninger først fravælges bevidst eller ubevidst til langvarige forhold.

Da undersøgelsen primært fokuserede på politiske holdninger, kan en anden mulig forklaring dog være, at vi allerede fra starten selekterer partnere ud fra karakteristika, der ikke i sig selv er politiske, men har en tæt sammenhæng med politik.

Der er stadig mange ubesvarede spørgsmål på området, og politologien er stadig kun i gang med at kradse i overfladen omkring forholdet mellem parforhold og politik.

Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.