Oversvømmelserne kommer: Hvordan kan du hjælpe med at sikre dig selv og dine naboer?
Myndighederne kan ikke klare morgendagens oversvømmelser alene. De har brug for din hjælp i kampen mod skader fra skybrud og stormflod.
oversvømmelse grafik nabohjælp diger dige

Før, under og efter: Borgerne i Danmark bliver i stigende grad en aktiv del i beredskabplaner landet over i tilfælde af oversvømmelser. (Grafik: Irene Larsen / Borgere i beredskabet)

Før, under og efter: Borgerne i Danmark bliver i stigende grad en aktiv del i beredskabplaner landet over i tilfælde af oversvømmelser. (Grafik: Irene Larsen / Borgere i beredskabet)

Klimaforandringerne gør, at vi i fremtiden får mere ekstremt vejr. Her i Danmark vil det især betyde flere skybrud og flere stormfloder.

Det betyder, at risikoen for oversvømmelser bliver større, og de fleste danskere vil blive nødt til at forholde sig til denne risiko, og hvad de selv kan gøre for at minimere den.

Denne artikel handler om, hvordan du som borger kan hjælpe dig selv, dine naboer og beredskabet før, under og efter et varsel om oversvømmelse.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Borgerne kan hjælpe beredskabet

Det stigende antal oversvømmelser betyder, at presset på vores professionelle beredskab stiger. Allerede i dag oplever beredskabet, at de ofte har svært ved at følge med, når eksempelvis en stormflod rammer.

Til forskel fra brande rammer oversvømmelser oftest mange flere og mere geografisk spredt. Det betyder, at beredskabet oplever, at de hverken har materiel eller mandskab nok til at hjælpe alle de steder, der har behov.

Dette er ved at skabe en ændring af tankegangen i de danske redningsberedskaber.

Hvor borgerne i nogle situationer blev set som nogen, der gik i vejen og skulle holdes væk, så beredskabet kunne udføre deres arbejde, er der nu flere stemmer inden for beredskabet, der peger på, at borgerne modsat kan spille en vigtig rolle.

I 2017 udgav Beredskabsstyrelsen en ny ’National strategi for forebyggelse af ulykker og katastrofer’. Denne strategi er først og fremmest et opråb om at give borgerne en mere aktiv rolle i forhold til både at forebygge og håndtere brande, stærke storme og oversvømmelser.

Der er altså et stort potentiale for, at professionelle og borgere kan samarbejde bedre omkring arbejdet med at reducere de skader, oversvømmelser kan skabe.

Hvordan sikrer du dit eget og din nabos hus?

I Danmark er sikring mod oversvømmelser fra havet hus- og grundejeres eget ansvar. Det samme gælder også overordnet for sikring mod skybrud.

Som boligejer kan man derfor ikke forvente, at ens lokale kommune tager initiativ eller betaler for bygning af eksempelvis diger.

Her er det den enkelte husejer, der skal tage initiativ til at gøre noget, enten alene eller sammen med naboerne.

Hvis vi ser på havvandsoversvømmelser, er fælles løsninger som diger, stormflodsmure, porte og sluser ofte den mest effektive sikring mod oversvømmelser, da mange mennesker kan være fælles om at finansiere dem, og de sikrer alle ’bagvedliggende’ ejendomme, infrastruktur, herlighedsværdier med videre.

Mange kommuner hjælper med at sætte processen i gang – også direkte med et økonomisk tilskud – da de har en interesse i, at der bliver fundet løsninger.

Men det vil altid skulle ske i samarbejde med de lokale borgere.

Der er også en del ting, det er muligt at gøre som husejer uden at skulle koordinere med naboerne. Når det kommer til at beskytte mod skybrud kan man eksempelvis installere højvandslukker, så man ikke får vand op gennem kloakkerne og/eller grave faskiner ned i haven, som kan opsamle regnvand.

Man kan også lave en pumpebrønd, en regnvenlig indkørsel (hvor vandet kan trænge ned), et grønt tag og en hel masse andet, som du kan læse meget mere om på portalen klimatilpasning.dk

Når det kommer til havvandsoversvømmelser, kan man eksempelvis enten sørge for at bygge højt nok til at undgå oversvømmelser, eller bygge huse, der er sikret mod oversvømmelser ved at indgange med videre er højt nok oppe eller kan sikres med for eksempel tætte døre.

oversvømmelse grafik nabohjælp diger dige

Det er vigtigt, at der holdes opsyn med diger løbende, og at der forberedes hurtigt og grundigt til oversvømmelser i fremtiden. (Grafik: Irene Larsen / Borgere i beredskabet)

Forberedelse, forberedelse, forberedelse

Er alt så løst med lidt ombygning og et par diger?

Nej. Risikoen for oversvømmelse er mindre, men ikke helt væk.

Derfor er det også klogt at have planer for, hvad man som almindelig borger kan gøre, når der kommer et varsel om risiko for oversvømmelser.

Måske kan sandsække og nogle store stykker plastik lagt ud det rigtige sted foran en dør være dét, der forhindrer vandet i at komme ind.

Mange steder vil det lokale beredskab eller brandvæsen gerne stille sandsække til rådighed, når der kommer et varsel. Her kan du som husejer hente sække og sand til at sikre hjemme hos dig selv.

Men ofte kan du som borger også gøre en forskel ved at hjælpe beredskabet med denne type mere praktisk, fysisk arbejde. Du kan være de ekstra hænder, som beredskabet mangler, eller du kan tage initiativ til at beskytte fælles bygninger.

I små havne og i sejl-, ro- og kajakklubber er det eksempelvis ofte medlemmer eller lokale, der står for at få pakket klubhuset eller toiletbygningen ind i store stykker plastik, tætne døre og vinduer eller opsætte forberedte plankeafspærringer.

Det kan i mange tilfælde sikre disse lavtliggende bygninger, hvis de kommer op i tide.

Her kan det gøre en stor forskel at have forberedt sig på forhånd ved at have planlagt og tilrettelagt, hvordan opgaven skal gribes an, og ved at have øvet sig på de opgaver, der skal løses, eksempelvis med transport af materiel, fyldning og udlægning af sandsække, samt ved at have talt om hvor problemerne ’plejer’ at opstå.

Lollandske gårdejere klar med traktorer og halmballer

Hvis diger skal være effektive, skal der også være et beredskab, der sikrer, at sluser, porte og underjordiske afløb lukkes, inden vandet stiger, og sikrer, at der bliver holdt opsyn med diget, så eventuelle huller i diget kan lukkes igen, inden de når at blive alvorlige.

Her kan du også bidrage.

Traditionelt har beredskabsplaner og ’action cards’ (beredskabsplanen i sin allerkorteste form) været lavet og brugt af de professionelle beredskaber.

Men da beredskabet ikke kan være alle steder i tiden kort før og under en oversvømmelse, er flere og flere lokalområder begyndt at lave deres egne planer.  

Langs det lollandske dige har de udviklet en detaljerede beredskabsplan, hvor der er navne på de gårdejere, der patruljerer de forskellige dele af diget, når vandet står højt, og på dem, der står klar med traktor og halmballer, hvis der skulle komme et begyndende hul i diget.

For: »Den dag vandet igen står rigtig højt i Østersøen, har det nationale beredskab nok at gøre i Køge Bugt til at komme og rede dem hernede sydpå,« som de siger på Lolland.

Andre steder har de modsat en tro på, at det lokale beredskab nok skal rykke ud og har derfor lavet planer for, hvordan lokale og beredskabsfolk bedst kan samarbejde.

I Jyllinge nord for Roskilde er dette samarbejde blevet formaliseret gennem både planer, fælles øvelser og fælles ledelse af indsatserne og har allerede været brugt flere gange.

Sådan hjælper vi hinanden, når det er gået galt

Uanset hvor meget vi bygger, forbereder og planlægger, kan det alligevel gå galt.

Men også her kan borgere hjælpe hinanden – eksempelvis med nødindkvartering.

Indsamling af tøj, legetøj og husgeråd på privat initiativ kan også have stor betydning for dem, der står uden tag over hovedet og skal genhuses.

Her skal den psykiske betydning ikke underkendes. Når man står midt i en krise, betyder det meget at opleve, at folk omkring en gør alt, hvad de kan, for at hjælpe.

Den største hjælp til genopbygning af ødelagte hjem efter oversvømmelser kom typisk fra naboer og andre lokale, fortæller mange ramte borgere.

Både i form af helt praktisk hjælp til oprydning, til at køre affald væk og til at få vasket vådt tøj og ting. Men også i form af rådgivning og viden om genopbygningen.

Det var ofte naboen, der vidste mest om forsikring, lovgivning, affugtning og gode løsninger.

Beredskabet kan ikke klare opgaven uden borgernes hjælp

Der findes et utal af eksempler på, hvordan den enkelte borger spænder ben for indsatsen mod oversvømmelser.

En husejer laver en mur af sandsække rundt om sin egen have og leder dermed vandet væk fra sig selv og ind til naboen. Et nabolag kan ikke blive enige om, hvor højt et dige skal være og derfor bliver det aldrig bygget.

Den type eksempler kan bruges som argumenter for at overlade arbejdet til de professionelle.

Problemet er bare, at denne opgave kræver flere ressourcer, end de professionelle har i dag, og det giver heller ikke nødvendigvis de bedste løsninger at overlade alt til professionelle.

Danmarks 8.000 kilometer lange kystlinje, mange lavtliggende områder og tætbebyggede områder gør opgaven med at sikre alt og alle mod oversvømmelse for stor for både kommuner og staten alene.

Der er derfor et behov for, at professionelle og almindelige borgere lærer at samarbejde, hvis vi skal være rustet til at møde fremtidens klimaforandringer.

Vil du vide mere? Så har én af os, Nina Baron, været med til at skrive bogen ’Borgere i beredskabet – Håndtér oversvømmelser gennem øget samarbejde med borgere', som gratis kan downloades her.

Bogen rummer flere eksempler og gode råd til, hvordan borgere og professionelle bedst kan samarbejde om at forhindre oversvømmelser.

Red Verden med Videnskab.dk

I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.

Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?

Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk