Ondskaben er fortryllende: 'Once Upon a Time' er tv for voksne
'Once Upon a Time'  fantasy for voksne

Post postmodernistisk kalder filmforsker Rikke Schubart ABC-serien 'Once Upon a Time', der bygger på eventyr, men bestemt ikke er for børn. (Foto: ABC)

Post postmodernistisk kalder filmforsker Rikke Schubart ABC-serien 'Once Upon a Time', der bygger på eventyr, men bestemt ikke er for børn. (Foto: ABC)

Jeg ville bare tage et kig på tv-serien 'Once Upon a Time' (2011-) – og hvad sker da? Nu er jeg fanget i Storybrooke sammen med Prince Charming, Snehvide, Belle, Den Onde Dronning, Lampens ånd, Rumleskaft og de andre eventyrfigurer. Hjælp, jeg slipper aldrig ud!

Genren hedder contemporary fantasy og foregår parallelt i en virkelig verden og en eventyrverden, hvor den blander magi, eventyr, menneskeligt drama og leg med genrerne fantasy, eventyr, drama og mysterie. Og hold da op, hvor er det forførende.

Vi er i den amerikanske lilleby Storybrooke, hvor indbyggerne ikke aner, de er eventyrfigurer. Den Onde Dronning har kastet en forbandelse, så de ikke kan forlade byen og ikke husker, hvor de kommer fra. Ligesom i Tornerose, hvor de sover i hundrede år. Her er der ingen prins, der skal kysse nogen sovende prinsesse, men en 28-årig Emma (Jennifer Morrison), der bliver opsøgt af sin søn, Henry Mills (Jared Gilmore), som hun bortadopterede for ti år siden. Hun kører ham hjem til sin adoptivmor, borgmesteren Regina Mills. Henry hævder, at Regina er Den Onde Dronning, og Emma ender med at blive i Storybrooke for at holde øje med sin søn, der tydeligvis ikke kan skelne virkelighed fra fiktion.

Karaktererne er ikke bevidste om, at de er eventyrfigurer

Men selvfølgelig har Henry ret, og 'Once Upon a Time' væver på et flyvende eventyrtæppe, der med hvert afsnit griber til et kendt eventyr. Men på sin helt unikke og revisionistiske måde. Vi kan kalde grebet post-postmoderne, i den forstand, at serien er bevidst om at genfortolke og samtidig er bevidst om, at seeren også er bevidst om, at der bliver genfortolket. Det er ikke en postmoderne leg, der skal gøre os opmærksom på meta-, inter- og para-tekstualitet. Nej, det er snarere en post-postmoderne og legende respekt for fortællinger og vores store mytologiske fortid, som vi også finder den i 'Supernatural'. Verden skal hverken fortrylles eller affortrylles – sociologen Max Webers berømte udtryk for at vores moderne verden var blevet affortryllet – nej, verden bliver genfortryllet.

Jeg er nået til afsnit ti, og for første gang har en karakter, udover Henry og Regina, fået bevidsthed om sin status som eventyrlig. Eller måske har vedkommende vidst det hele tiden? Der har været dødsfald, vold, vrede og utroskab, og svigt og bedrag slynger sig om Henry og Emma.

Mine yndlingsfigurer er seriens to skurke, Den Onde Dronning (Lana Parrilla) og Rumleskaft (Robert Carlyle). Intet er sort eller hvidt i 'Once Upon a Time', der giver bi-, for- og sidehistorier, der uddyber ondskab og godhed og vender og drejer den eventyrlige virkelighed, så vi føler med de onde og bliver irriterede på de gode.

Fremragende karakterskuespil

Jeg skal ikke afsløre for meget – men genren er contemporary fantasy og heri subgenren fairytale fantasy , der blander eventyr og fantasy. Eventyret er karakteriseret ved følelser af håb, optimisme, og det forunderlige. Vi forventer magi og overnaturlige skabninger, men eventyr plejer ikke at gøre ondt; når de onde dør, er det velfortjent, og når de gode dør, vækker en fe dem til live med et trylleslag.

Eventyr har lykkelige slutninger. Fantasy plejer også at have det, men med 'Game of Thrones' blev fantasy dark fantasy. 'Once Upon a Time' er endnu ikke dark – men den er heller ikke lys og naiv. Her er magt, afmagt, jalousi, begær, alle de moralske følelser, der gør vores virkelige verden så besværlig. Og nu også den eventyrligt-fantastiske verden.

Jeg glæder mig til at se, hvordan det går i Storybrooke. Foreløbig er en grum forbrydelse blevet afdækket... Og Robert Carlyle ('Trainspotting', '28 Weeks Later'), der er en FREMRAGENDE karakterskuespiller, fortjener en Emmy for bedste mandlige skuespiller. Aldrig har ondskab været så fortryllende.

(Fik jeg sagt, at serien er skabt og skrevet af Adam Horowitz og Edward Kitsis, der også var bag serien 'Lost?')

 

Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk