OL: Nye discipliner kommer til, gamle ryger ud - det har kæmpe konsekvenser for atleterne
Ved næste OL er der ingen kajaksprint. Det skader de atleter, der har trænet til det. Men hvordan afgøres det, hvilke discipliner der er med ved OL?
usain_boldt_ol_ol2016_olympiske_lege_medalje

Usain Bolt, verdenshistoriens bedste sprinter, var ikke også bygget til at vinde i 800 meter løb. (Foto: Petr Toman / Shutterstock)

Usain Bolt, verdenshistoriens bedste sprinter, var ikke også bygget til at vinde i 800 meter løb. (Foto: Petr Toman / Shutterstock)

OL har en enorm prestige, og hele verden følger med på tv. Af den grund satser nationerne også benhårdt på at hjemtage flest mulige medaljer. 

Men hvordan bliver en OL-disciplin til? Hvem bestemmer det? Og hvilke konsekvenser har det for de atleter, hvis største sportslige drøm typisk er en OL-medalje? 

For at svare på de spørgsmål, dykker vi ned i én disciplin: Kajak er nemlig et arketypisk eksempel på, hvor meget politik og økonomi der ligger i, hvad der er en OL-disciplin, og hvad der ikke er. 

Vi kommer samtidig kort omkring de nyeste tilføjelser til OL-programmet – blandt andet surfing og skateboarding – samt hvorfor de er kommet med.  

Fakta
Kæmpe OL-tema på Forskerzonen

Er du glad for både OL og videnskab? Under OL bringer vi stort set hver dag kl. 11 en artikel, der dykker ned i videnskaben bag de forskellige discipliner. Artiklerne er skrevet af idrætsforskere. 

De kommer bl.a. omkring cykling, håndbold, badminton, surfing, skateboarding, vægtløftning, kajak, klatring og kuglestød.

Videnskab.dk’s Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Vi prioriterer og redigerer indholdet uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens retningslinjer her.

Distancer ryger ind og ud

OL er sport, men det er også politik, forhandling og pres fra forskellige interesser, der vil have nye sportsgrene og distancer på programmet, mens andre må ud.

Det bliver særdeles tydeligt, hvis man kaster et blik på kajaksporten. 

For 35 år siden var den længste kajakdisciplin 10 km, mens den i dag kun er 1.000 meter. For få år siden var sprintdistancen 500 meter, siden er den hos herrerne røget ud til fordel for 200 meter. 

Men til næste OL i Paris 2024 er 200 meter helt væk for både kvinder og mænd – til stor skade for den danske guldfavorit Emma Jørgensen. Hvorfor denne skiften rundt?

Ændringerne skyldes, at det internationale kajak forbund har været under pres fra den Internationale Olympiske Komite (IOC) med krav om fornyelse og et indsnævret løbsprogram.

'Extreme slalom', en kajakdisciplin, som hører under slalomkajak, hvor der roes på en flod, erstatter derfor 200 meter dame- og herre-enerkajak i 2024.

Det er ikke uproblematisk. Fordi der er så meget prestige i OL, går såvel nationer som atleter benhårdt efter de discipliner, hvor der er bedst chance for at vinde medalje (se, hvordan Storbritannien har perfektioneret denne 'disciplin', i boksen under artiklen). 

Nu står vi i en situation, hvor én af de discipliner, der er satset på, pludselig forsvinder fra programmet på grund af det fnidrede politiske spil. 

Beslutning har vakt debat

Det internationale kajakforbund (ICF) har udtalt, at de har orienteret de respektive nationale forbund om situationen til diverse World Cups, og at de på grund af pres fra IOC reelt ikke havde et valg. 

Ingen nationale forbund har oplevet, at der har været en beslutningsproces, og hverken nationerne eller atleterne er enige i, at der ikke var et valg. 

Dansk Kano og Kajak Forbund har derfor skrevet et åbent brev til ICF. Her beskylder de i skarpe vendinger ICF for at have truffet beslutningen uden at inddrage alle nationer og atleter.

En række lande er siden fulgt efter med åbne breve til ICF.

Landene har delt deres bekymring over såvel processen som det nye program. ICF får særligt kritik for nærmest at ændre OL-programmet fra gang til gang. 

Ændring af OL's kajakdiscipliner

Der sker løbende ændringer af, hvilke kajakdiscipliner der er inde i varmen eller ej.

Her ses ændringer fra 2021 til 2024 (K1 = enerkajak, K2 = toerkajak osv.)

2021
Damer: K1 200m & 500m, K2 500m, K4 500m
Herre: K1 200m & 1000m, K2 1000m, K4 500m

2024
Damer: K1, K2, K4 500m
Herre: K1 1000m. K2 & K4 500m

Både damer og herrer mister altså 200 meter sprint i enerkajak, mens toerkajak hos herrerne reduceres fra 1.000 til 500 meter.

Dansk Kano og Kajak Forbund (DKF) er bekymret over, at det skiftende fokus besværliggør talentudviklingen og forringer muligheden for statslige støttekroner til discipliner med en usikker fremtid. 

Hvor skal de små nationer som Danmark så lægge fokus? Det mest rentable – altså det med de største medaljechancer – vil være på 500 meter, da der her er både toer- og firekajak (samt enerkajak for kvinderne). 

Som forsker og træner er jeg ked af beslutningen

Èn af os er ikke 'bare' idrætsforsker ved et universitet. Jeg (Kent Kongsøre Klitgaard) er også elitetræner i kajak, og min kajakforskning er støttet af Team Danmark. 

Og jeg er både ked af og skuffet over IOC's beslutning. Ikke fordi jeg elsker 200-meteren mere end de andre distancer, men fordi beslutningen bremser udviklingen af kajaksporten. 

Vi kommer nu til at have kajakroere, der overvejende skal specialisere sig til en mellemdistance, og dermed får vi ingen rene sprintere.  

Et fåtal af mændene vil specialisere sig til den lidt længere 1.000 meter, fordi der er flere medaljechancer i 500-meteren. 

Vi ender dermed med en flok atleter, som skal være lidt sprintere og lidt langdistance-roere. 

Men hvad er problemet? Kan en kajakroer da ikke både være stærk på 200 meter og 1.000 meter? Nej, det svarer lidt til at spørge, om Usain Bolt ikke lige så godt kunne have været 800-meter-løber ligesom Wilson Kipketer. 

Hver atlet har fintunet sin krop til specifikke discipliner, og selvom Bolt utvivlsomt kan løbe fra de allerfleste på en 800 meter, ville hans kropsbygning ikke tillade ham at komme i verdenseliten på den distance.

Netop derfor har beslutningen vakt ballade hos både forbund og de sprintatleter, hvis drøm om en OL-medalje nu forsvinder.

OL – mellem tradition og fornyelse

De moderne olympiske lege er en kolossal succes. Legene er undergået en voldsom udvikling fra 1896 med deltagelse af bare 245 atleter – alle mænd – fra 9 lande, til i dag, hvor over 11.000 atleter fra 205 lande var til start i Rio. 

Det samme antal lande er med i Tokyo. 

Nye sportsgrene kommer til, og nogle af de gamle discipliner udgår.

I år er skateboarding, surfing, klatring, karate, baseball alle nye og til afprøvning på årets OL-program, præcis som kajaksporten selv var det i henholdsvis 1924 og 1936.

Baseball har dog været på OL-programmet før, første gang tilbage i 1904, og senest i 2008.

I Paris 2024 kommer breakdance også til. Men hvad har breakdance dog med OL at gøre… kunne man spørge, hvis man var en ældre sur mand. 

Det er et led i komitéens forsøg tilpasse sig tidens trends og gøre sig mere attraktiv over for de unge. De Olympiske Lege skal bevare (mange af) sine traditioner, samtidig med at de fornyr sig og følger med tiden. 

Det kan der være gode argumenter for, men det betyder samtidig, at de eksisterende sportsgrene bliver tvunget til at ændre deres format, eller – som med sprintdistancen i kajak – at de mister discipliner for at gøre plads til de nye sportsgrene. 

Det er derfor næppe den sidste ændring, vi har set i kajaksporten eller i OL-programmet. 

Se hele OL-programmet her.

Se alle artikler i OL-temaet i boksen herunder. 

Derfor er nogle medaljer 'billigere' end andre

ol_olympiske_lege_ol2024_kajak_dicipliner_sport

I år er diciplinerne skateboarding, surfing, klatring, karate, baseball til afprøvning på årets OL-program. (Foto: kovop58 / Shutterstock)

Der har længe været spekuleret i, om nogle guldmedaljer mon er 'billigere' end andre. 

I en sportsgren som håndbold er der eksempelvis kun ét sæt medaljer at kæmpe om, mens man i kajak konkurrerer på forskellige distancer i både ener-, toer og firekajakker.

Og selvom der som nævnt skal specialisering til, kan én udøver godt have chance for flere medaljer (for eksempel i ener- og toerkajak på samme distance). 

Samtidig er det ikke alle OL-discipliner, der er lige mange udøvere til. Også af den grund er det 'nemmere' at vinde medalje i en nichédisciplin sammenlignet med eksempelvis fodbold eller tennis. 

Konkret satsede Storbritannien eksempelvis benhårdt på 200 meter i kajak op til London 2012 og Rio 2016, da deres analyse viste, at det var her, man fik flest medaljer for de offentlige støttekroner. 

Denne store satsning har sendt Storbritannien solidt op i verdenstoppen i særligt 200 meter kajak, hvor de løb med guldet i både 2012 og 2016 på herresiden.

For en detaljeret gennemgang af Storbritanniens succesfulde jagt på 'billige' OL-medaljer, kan vi anbefale disse to artikler fra BBC og New York Times.  

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

DOI - Digital Object Identifier

Artikler, produceret til Forskerzonen, får tildelt et DOI-nummer, som er et 'online fingeraftryk', der sikrer, at artiklerne altid kan findes, tilgås og citeres. Generelt får forskningsdata og andre forskningsobjekter typisk DOI-numre.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.