Offentlige ansatte flokkes ved stemmeurnerne
stemme kommune offentlig valg politik videnskab.dk videnskab blog

(Foto: Shutterstock)

(Foto: Shutterstock)

Det er velkendt, at ikke alle grupper i samfundet stemmer lige meget. Kun dem, der stemmer, får indflydelse på vores politikeres overlevelseschancer. Stemmer en gruppe hyppigere, har den alt andet lige større indflydelse. Derfor er det interessant, når nogle grupper stemmer mere end andre.

En gruppe, som politologer og økonomer har været særlig interesserede i, er offentlige ansatte. Offentlige ansatte har måske større interesse i at stemme til valg, fordi de reelt stemmer om deres arbejdsgiver.

Samtidig har offentlige ansatte systematisk andre meninger end privatansatte - førstnævnte tenderer til at være mere positive overfor offentlige udgifter og mere skeptiske overfor for eksempel udlicitering end privatansatte. Måske skyldes det, at de arbejder i det offentlige og selv vil have gavn af øgede budgetter – måske er logikken den anden vej rundt, at personer der er positive overfor den offentlige sektor vælger ansættelse der.

Hvorom alting er: Hvis offentlige ansatte stemmer mere end privatansatte – hvilket vi har grund til at tro - kan det have politiske konsekvenser (positive eller negative, alt efter politisk overbevisning), fordi de vil tendere til at stemme på politikere, der er mindre kritiske overfor den offentlige sektor.

Offentligt ansatte stemmer mere end privatansatte

Hvordan ser virkeligheden så ud? Ved kommunalvalget i 2009 undersøgte vi valgdeltagelsen blandt offentlige og privatansatte i 44 kommuner. Resultaterne var markante. Valgdeltagelsen for privatansatte var 62,8%, for statsansatte var den 75,0%, mens den for kommunalt- og regionalt ansatte var 74%. Offentlige ansatte stemmer altså hele 11-12 procentpoint mere end privatansatte.

Forskellen er noget mindre, når man for eksempel tager højde for at offentlige ansatte i højere grad er kvinder, højtuddannede, gifte og ældre end privatansatte – omkring 4 procentpoint for kommunalt ansatte og 2 procentpoint for statsansatte. Det er dog stadig en betydelig effekt.

For at opsummere: Der er gennemsnitlig set hele 11-12 procentpoint større sandsynlighed for, at en offentlige ansat vælger at møde op ved stemmeurnerne end en privatansat. Forskellen skyldes til dels den offentlige ansættelse som sådan og til dels, at offentlige ansatte også er ældre, kvinder osv., som gør, at man stemmer mere.

Er resultaterne et problem? Ser man politisk på det, er resultaterne umiddelbart godt nyt, hvis ens holdninger ligger tæt på den gennemsnitlige offentlige ansatte og dårligt nyt, hvis man ikke sympatiserer med de pågældende holdninger.

Ser man resultaterne i forhold til idealer om ligelig politisk indflydelse, må man alt andet lige se det som bekymrende, at privatansatte – ligesom en række andre grupper – er underrepræsenterede ved stemmeurnerne.

Man skal dog heller ikke overdrive bekymringen. For eksempel i forhold til den offentlige sektors størrelse stemmer personer på offentlige overførsler, som også typisk er positive overfor den offentlige sektor, mindre end privatansatte, hvilket (selvom det i sig selv er negativt ud fra idealet om ligelig repræsentation) måske kan modvirke uligheden.

Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk