Nyt i sagen om morddømt australsk kvinde: Dansk forskning genåbner retssag
Sagen om den australske kvinde, som er dømt for barnemord, genåbnes, efter danske forskere har påvist, at familien bærer en potentielt dødelig genfejl.
australsk_mord_mordsag_folbigg_barnemord_barnemorder_frikendt_genåbnet

Sagen om Kathleen Folbiggs påståede mord på sine fire børn er nu blevet genåbnet på baggrund af fire forskeres forskning fra Aalborg Universitet. Det er endnu uvist, om forskerne bliver indkaldt som vidner. (Foto: Shutterstock)

Sagen om Kathleen Folbiggs påståede mord på sine fire børn er nu blevet genåbnet på baggrund af fire forskeres forskning fra Aalborg Universitet. Det er endnu uvist, om forskerne bliver indkaldt som vidner. (Foto: Shutterstock)

Den australske kvinde Kathleen Folbigg har været fængslet i snart 20 år for mordene på sine fire små børn over en 10-årig periode. Selv hævder hun, at børnene døde, mens de sov.

Sagen har ulmet siden Kathleens fængsling, fordi hun blev dømt uden nogle fysiske beviser imod sig.

Nu efter 20 år har den australske statsadvokat Mark Speakman indstillet til, at sagen åbnes. For os er det en kæmpe sejr, og det betyder, at videnskaben er kommet til sin ret.

Hvorfor? Læs med her.

Sagen kort

Det er ikke første gang, at sagen bliver genåbnet. Det var også tilfældet i 2019. I forbindelse med den genåbning fandt australske genetikere ud af, at to af børnene havde en fejl i genet CALM2. Det var et nyt medicinsk bevis i sagen, da det er kendt, at andre børn med CALM-genfejl lider af forstyrrelser af hjerterytmen.

Så døde Folbigg-børnene af hjertestop i søvne?

Det mente retten ikke, at der var bevis for. De understregede, at lige netop denne CALM-genfejl ikke er set før. Retten slog på, at forskellige genfejl kan have forskellige udfald, og der var ingen information om netop denne variant.

Derfor blev vi involveret i sagen: Vi kan nemlig måle på CALM-genfejl i laboratoriet, og kan med høj præcision vurdere, om en specifik CALM-genfejl vil forstyrre hjerterytmen.

Vores målinger på Folbigg-familiens genfejl viste, at den opfører sig ligesom dem, der giver alvorlige hjerterytmeforstyrrelser.

Nogen må gøre noget

Desværre var vores undersøgelser først færdige, efter sagen var lukket igen.

Derfor skrev vi i marts 2021, sammen med en lang række forskere og jurister, en anmodning til guvernøren i delstaten om at benåde Kathleen Folbigg. Vi bad guvernøren skride til handling. Forholde sig til, at bevismaterialet var drastisk ændret.

Og så kunne vi blot vente.

Nu - efter mere end et års ventetid – har den australske statsadvokat Mark Speakman indstillet til, at sagen åbnes igen. Ikke med sin gode vilje, men fordi beviset er så tungtvejende, forstås.

Det er en penibel sag i delstaten New South Wales.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Den videnskabelige bevisbyrde

Beslutningen om at genåbne sagen er blevet noget blandet modtaget i de australske videnskabelige kredse. Nogle er glade for, at benådningsanmodningen ikke blev blankt afvist, mens mange andre er skuffede over, at Kathleen Folbigg må igennem endnu en undersøgelse før, der bliver taget stilling til hendes fængselsdom.

Fra vores stol er vi glade for, at videnskaben kommer til sin ret. Det er videnskaben, som er tungen på vægtskålen. Og det er lige netop vores videnskabelige resultater, som har været afgørende for, at statsadvokaten nu indstiller til, at sagen genåbnes.

Udfaldet understreger, at vores forskning gør en forskel og bliver taget alvorligt. Vi er stolte over at kunne bidrage med ny viden til en retssag med ekspertise, som kun findes få steder i verden.

Vi venter på detaljerne

Tilbage står nu beslutningerne omkring retsforløbet – valg af ekspertvidner, omfang og ikke mindst tidsplan. Et forsigtigt bud fra Kathleen Folbiggs juridiske team er, at sagen kan være afsluttet inden udgangen af året.

Vi har stillet os til rådighed som vidner i retten, men ved endnu ikke, om vi bliver indkaldt.

I alle tilfælde vil vi gøre vores bedste for at byde ind med ekspertise om hjertepatienter med CALM-genfejl. Det er kompliceret for udenforstående at gennemskue alle detaljerne, og vi har en stor opgave foran os med at forklare klart og præcist, hvad vores forskning betyder.

australsk_mord_mordsag_folbigg_barnemord_barnemorder_frikendt_genåbnet

Malene Brohus, postdoc og en del af forskerholdet bag den videnskabelige undersøgelse, som potentielt kan frikende den australske kvinde.  (Foto: Camilla Kristensen, AAU Kommunikation)

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

DOI - Digital Object Identifier

Artikler, produceret til Forskerzonen, får tildelt et DOI-nummer, som er et 'online fingeraftryk', der sikrer, at artiklerne altid kan findes, tilgås og citeres. Generelt får forskningsdata og andre forskningsobjekter typisk DOI-numre.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk