Ny undersøgelse: Danskerne vil ofre sig for klimaet og Ukraine – men tør politikerne?
En serie af kriser – corona, klima og krig – gør, at vi mister velstand og velfærd i Europa. Vi har undersøgt, hvor meget danskerne er parate til at ofre i den gode sags tjeneste.
Til venstre ses en kampvogn med et ukrainsk flag i baggrunden og til højre ses et fly der letter

Der er tilsyneladende ikke er en grænse for, hvad danskerne vil udstå af private omkostninger for at boykotte russisk gas, men de er mindre villige til at betale alt for meget i CO₂-skat. (Foto: Shutterstock)

Der er tilsyneladende ikke er en grænse for, hvad danskerne vil udstå af private omkostninger for at boykotte russisk gas, men de er mindre villige til at betale alt for meget i CO₂-skat. (Foto: Shutterstock)

Vil danskerne ofre sig i en større sags tjeneste, når det kommer til stykket?

Vi har lavet en stor undersøgelse blandt 4.017 repræsentativt udvalgte danskere for at finde svar på det spørgsmål i lyset af klimakrisen og krigen i Ukraine.

Vi finder, at danskerne generelt er offervillige og blandt andet vil betale mange hundrede kroner hver måned for en CO₂-skat og en boykot af russisk energi.

Konkret svarer folk, at de i gennemsnit er villige til at betale omkring 260 kroner om måneden for en CO₂-skat, og omkring 670 kroner for tiltag, der gør Danmark uafhængig af russisk energi.

Hvis vi sondrer mellem røde og blå vælgere, finder vi, at røde vælgere er mere offervillige end blå.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet og Region Hovedstaden.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Undersøgelsen er endnu ikke udgivet i et videnskabeligt tidsskrift og dermed heller ikke fagfællebedømt (blåstemplet af andre forskere, red.).

Men da spørgsmålene i vores øjne er relevante her op til folketingsvalget, har vi valgt at formidle nogle af undersøgelsens vigtigste resultater i denne artikel.

Danskernes vilje til at ofre sig

I undersøgelsen indgik også et lotteri, hvor vi bad deltagerne om at vælge, hvor stor en andel af en virkelig præmie på 500 kroner, de ville beholde til sig selv eller give til klima- og Ukraine-sagen (i form af henholdsvis Verdensnaturfonden og Røde Kors).

Her fandt vi, at der var villighed til at ofre omtrent lige meget for begge sager. Men også her var offervilligheden mere rød end blå.

En gennemsnitlig vælger fra Enhedslisten, der var de mest offervillige vælgere, var klar til at donere 120 kroner til klimasagen og 117 kroner til Ukraine ud af en ægte præmie på 2 gange 250 kr.

En vælger fra Danmarksdemokraterne, der var de mindst offervillige, ville give 50 kroner til klimaet og 62 til Ukraine, altså cirka det halve af Enhedslistens vælgere.

At det netop var en virkelig præmie, der blev sat i spil, var vores forsøg på at sikre os, at vores spørgeskemaundersøgelse svarer til, hvordan respondenterne ville agere i den virkelige verden.

Se meget mere om metoden i faktaboksen under artiklen.

Klimaet slår Ukraine-krigen i vigtighed

Sammenligner vi de to kriser, finder vi, at langt flere danskere anser klima som det største politiske problem sammenlignet med Ukraine:

Mere end hver 5. nævnte klimaet som det vigtigste problem, mens mindre end hver 20. nævnte Ukraine-krigen.

I undersøgelsen opdelte vi respondenterne i undergrupper, der fik en kort informationstekst om henholdsvis Ukraine-krigen og klimakrisen eller begge dele.

Teksterne gør brug af så ens sprog og struktur som muligt og redegør kort for den skade, som krigen og klimaforandringer forvolder, samt hvordan vores forbrug af (russisk) fossil energi bidrager til at forværre begge kriser.

Her finder vi, at folk bliver mere villige til at ofre sig for klimaet, men mindre villige til at ofre sig for krigen i Ukraine, når de får information om begge kriser, sammenlignet med, hvis de kun forholder sig til den ene krise.

Paradoks: Klimaet er vigtigst, men vi støtter helst Ukraine

Men selvom danskerne generelt anser klima for et større problem end krigen i Ukraine, vil vi, når det kommer til konkret politik, ofre os mere for Ukraine.

Eksempelvis vil vi betale langt mere for en boykot af russisk energi end for en CO₂-skat.

Og jo dyrere CO₂-skatten bliver, desto færre støtter den, mens omkring 7 ud af 10 danskere støtter en boykot af russisk energi, uanset om prisen er 20 eller 1.000 kroner om måneden.

Et resultat, der er meget overraskende, da det bryder med vores almindelige rationelle antagelser om sammenhængen mellem omkostninger og politiske holdninger.

Det peger på et interessant paradoks mellem, hvad vi danskere opfatter som det største politisk problem (klima), og hvad vi konkret er mest villige til at ofre os for (Ukraine).

Klimakrisen er abstrakt og føles svær at løse

Et kvalificeret bud på, hvorfor vi ser det paradoks, er, at vi opfatter klima som en mere fjern og abstrakt trussel end krigen i Ukraine.

Det er nemmere for os at forstå, skaden vi forvolder ved at købe Putins energi, end når vi udleder drivhusgasser ved eksempelvis at køre bil eller spise bøffer.

Et norsk studie peger også på, at vores tro på, at de politiske initiativer, vi tager, rent faktisk løser problemet, vi står overfor, er afgørende for, om vi som vælgere bakker op om dem.

figuren viser opbakning til henholdsvis CO2 skat og boykot af russisk energi ved forskellige niveauer af private omkostninger

Når forslaget om en CO₂-skat har private omkostninger, falder opbakningen voldsomt ved høje beløb – fra 73 procent (20 kr.) til blot 14 procent (1.000 kr). I modsætning hertil ser vi ikke en sammenhæng mellem de private omkostninger og opbakning til en boykot af russisk energi. (Figurer: Forfatterne)

Politisk vægelsind

Som vælgere er vi altså klar til at ofre os for en større sags tjeneste, særligt hvis vi forstår problemet og tror på, at vi kan løse det. Men tør politikerne følge trop?

I en tid, hvor Danmark og andre europæiske lande ikke har lavet en fuld boykot af russisk energi eller en høj og ensartet CO₂-skat, peger vores undersøgelse på, at vælgerne er villige til at ofre sig i en god sags tjeneste.

I de seneste måneder har vi alligevel set flere tilbageslag for klimapolitikken:

Importen af kul er steget med 35 procent i de første 8 måneder af 2022 sammenlignet med samme periode sidste år.

Regeringen har meldt ud, at Danmark genoptager kuldriften på flere kraftværker frem mod 2024, selvom det kan føre til  »betydelig CO₂-udledning.« 

Europas udledning af drivhusgas er steget i starten af 2022 sammenlignet med samme periode i 2021 og ligger på niveau med udledningerne op til coronapandemien.

Selvom vi også har set tiltag til flere energieffektiviseringer, er der således noget, der tyder på, at både danske og andre europæiske politikere er meget tilbageholdende, når det kommer til at bede om konkrete ofre, ikke mindst i den nuværende situation.

To fluer med én krisepakke

Politik handler i sidste instans om valg, fravalg og fordeling af goder.

I en tid, hvor vi har mange kriser på én gang – klima, energi, corona, krig og høj inflation for blot at nævne nogle – kunne man måske forvente, at eksempelvis klimaet ville rykke ned på folks dagsorden.

Men vores undersøgelse viser faktisk, at vælgerne støtter mere op, når klima-initiativer kobles til Ukraine-krigen (jf. de to korte tekster, vi nævnte ovenfor).  

Andre studier har fundet samme resultater under coronakrisen, hvor hjælpepakker, der også bidrog til at løse klimakrisen, nød større opbakning.

Faktisk kan den komplekse klimakrise have gavn af at blive koblet til andre mere umiddelbare og nære kriser.

Frem for, at politikerne bruger kriserne som undskyldning til at sænke klimaambitioner, er kriserne således også en politisk mulighed for ambitiøs handling.

Hvordan måler man offervillighed?

Konkret er der to problemer ved at måle politisk offervillighed i en spørgeskemaundersøgelse:

  1. Hvad er offervillighed?
  2. Og afspejler svarene i en undersøgelse offervillighed i ’den virkelige verden’, eller svarer deltagerne bare dét, der stiller dem i et godt lys?

Ved politisk offervillighed forstår vi her villighed til at opgive noget – for eksempel penge, velfærd eller frihed – i en politisk sags tjeneste.

Vi undersøgte offervilligheden på tværs af flere relevante dimensioner.

Vi spurgte om danskernes villighed til at:

  • betale (for en CO₂-skat og en boykot af russisk energi)
  • handle (sænke ens energiforbrug ved at flyve mindre eller skrue ned for varmen)
  • donere en del af eller en hel pengepræmie, som vi udloddede i et lotteri

Om lotteriet

For at sandsynliggøre at der var sammenhæng mellem vores undersøgelse og folks reelle adfærd, inkluderede vi et lotteri, hvor 4 af deltagerne vandt 500 kroner.

Før de vidste, om de havde vundet eller ej, skulle de beslutte, hvor stor en del af præmien, de ville beholde til sig selv eller give til henholdsvis klimasagen (Verdensnaturfonden) eller Ukraine (Røde Kors).

Dermed fandt vi ud af, om der var reel handling bag svarene.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk