Kvinders sexlyst stiger, når partneren tager sin del af slæbet i hjemmet
Giv ikke kvinder skylden for deres manglende lyst til sex, lyder budskabet fra forskere bag nyt studie.
Sex seksuel lyst begær kvinder mænd parforhold psykologi mental byrde arbejdsbyrde huslige pligter ligelighed

Kvinder i parforhold, hvor kvinderne opfatter arbejdet som ligeligt fordelt, føler større tilfredshed i parforholdet og har større lyst til partneren. (Foto: Shutterstock)

Kvinder i parforhold, hvor kvinderne opfatter arbejdet som ligeligt fordelt, føler større tilfredshed i parforholdet og har større lyst til partneren. (Foto: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Da tegneserien 'The Mental Load: A Feminist Comic' gik viralt i 2017, satte det gang i samtaler om kvinders usynlige arbejdsbyrde. 

Selv når kvinder er i lønnet arbejde, husker de svigermors fødselsdag. De ved, hvad der er i køleskabet, og de ringer efter håndværkeren. 

Denne mentale byrde går ofte helt ubemærket hen.

Kvinder udfører fortsat mere husarbejde og børnepasning end deres mandlige partnere.

Denne byrde er blevet større i løbet af den seneste pandemi (mange af os husker nok hjemmeundervisningen), hvilket betyder, at kvinder er udmattede, ængstelige og fortørnede.

Mental byrde påvirker intime forhold

Vi er seksualitetsforskere, og vi undrede os over, om kvinder overhovedet har energi til sex efter alt dette ekstra arbejde.

Vi besluttede os for at undersøge, hvordan denne mentale byrde påvirker vores intime forhold. 

Vi fokuserede på kvindelig seksuel lyst, da 'lav seksuel lyst' påvirker mere end 50 procent af kvinder og er svær at behandle.

Vores studie, publiceret i Journal of Sex Research, viser, at kvinder i ligelige parforhold (i forhold til husarbejde og den mentale byrde) er mere tilfredse med deres parforhold og føler mere seksuel lyst end kvinder i mindre ligelige parforhold.

Hvordan definerer vi lav lyst?

Lav seksuel lyst eller begær er vanskelig at udforske. Kvinder beskriver seksuel lyst og begær som en tilstand og et behov for nærhed snarere end blot motivationen bag sex.

Det kvindelige begærs fluktuerende karakter, som ændrer sig som reaktion på livsoplevelser og kvaliteten af parforholdet, øger kompleksiteten af denne problemstilling.

Parforholdet er især afgørende for kvindelig seksuel lyst: Utilfredshed i forholdet er den største risikofaktor for lav seksuel lyst hos kvinder, endda mere end de fysiologiske effekter af alder og overgangsalder. 

Det er klart, at faktorer i parforholdet er afgørende for at forstå kvindelig seksuel lyst.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet,  Syddansk Universitet & Region H.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Forskellige typer begær og lyst

Som en måde at adressere kompleksiteten af det kvindelige begær på, foreslår en nylig teori to forskellige typer begær og seksuel lyst:

  • Dyadisk begær, som er den seksuelle lyst, man føler for en anden person (dyadisk involverer to enheder og vedrører deres indbyrdes forhold, red.).
  • Sololyst, som handler om individuelle følelser.

Ikke overraskende er dyadisk begær sammenflettet med dynamikken i parforholdet, mens sololyst er mere amorft og involverer at have det godt med sig selv som et seksuelt væsen (at føle sig sexet), uden behov for validering fra en anden person.

Vurdering af forbindelsen

Vores forskning anerkendte nuancerne af kvindernes seksuel lyst og dens stærke forbindelse til kvaliteten af parforholdet, ved at udforske hvordan ligelighed i parforholdet kan påvirke lysten.

I forskningen deltog 299 australske kvinder i alderen 18 til 39, som svarede på spørgsmål om seksuel lyst og forhold.

Disse spørgsmål omfattede vurderinger af husarbejde, psykisk belastning – som eksempelvis hvem der organiserer sociale aktiviteter, hvem der står for økonomien – og hvem der har mest fritid.

Vi sammenlignede tre grupper:

  • Parforhold, hvor kvinderne opfattede arbejdet som ligeligt delt.
  • Parforhold, hvor kvinderne følte, at hun arbejdede mere end sin partner.
  • Parforhold, hvor kvinderne mente, at deres partner bidrog mere end dem. 

Vi undersøgte derefter, hvordan disse forskelle i ligelighed i parforholdet påvirkede kvindelig seksuel lyst.

Lige arbejdsfordeling, mere sex 

Resultaterne var påfaldende: 

Kvinderne, der vurderede deres parforhold som ligelige, rapporterede også større tilfredshed i parforholdet og større dyadisk seksuel lyst (sammenflettet med dynamikken i forholdet) end de øvrige kvinder i studiet.

Desværre (og måske meget sigende) var gruppen, hvor de kvindelige deltagere følte, at deres partner bidrog mere end dem, for lille til, at vi kunne drage nogen væsentlige konklusioner.

Men for gruppen af kvinder, der følte, at de gjorde mere end deres partner, står det klart, at deres dyadiske lyst var formindsket. Denne gruppe var også mindre tilfredse i deres parforhold generelt.

Sex seksuel lyst begær kvinder mænd parforhold psykologi mental byrde arbejdsbyrde huslige pligter ligelighed

Utilfredshed i parforholdet er den største risikofaktor for lav lyst hos kvinder, endda mere end de fysiologiske effekter af alder og overgangsalder. (Foto: Shutterstock)

Børn øger arbejdsbyrden for kvinder

Vi fandt noget interessant, når vi vendte vores opmærksomhed mod kvindernes sololyst. 

Selvom det virker logisk, at mindre ligeligighed i parforholdet kan påvirke alle aspekter af kvindernes seksualitet, viste vores resultater, at ligelighed ikke havde signifikant effekt på sololysten.

Det indikerer, at kvindernes manglende seksuelle lyst ikke er et indre seksuelt problem, der kan behandles med mindfulness-apps eller jadeæg (kugler til at træne bækkenbunden, red.), men snarere et problem, der kræver en indsats fra begge partnere.

Andre faktorer i parforholdet har også betydning. Vi fandt, at børn øgede arbejdsbyrden for kvinder, hvilket førte til lavere ligelighed i parforholdet og dermed lavere seksuel lyst.

Parforholdets længde spillede også en rolle. 

Forskning viser, at længerevarende parforhold er associeret med faldende seksuel lyst og begær hos kvinder, og det tilskrives ofte kedsommeligheden forbundet med at kende hinanden rigtig godt (tag for eksempel de kønsløse hustruer, som keder sig bragt, i sitcoms fra 1990'erne).

2 tired 4 sex 1A. (Video: YouTube)

Påtager sig styringen af deres partners andre relationer

Vores forskning viser dog, at kedsommelighed i parforholdet ikke er årsagen, da den stigende mangel på ligelighed i løbet af et parforhold ofte er årsagen til kvinders manglende interesse i sex.

Jo længere en del parforhold varer, desto mindre ligelige bliver de, hvilket sænker kvindernes lyst. 

Det kan skyldes, at kvinderne påtager sig styringen af deres partners andre relationer såvel som deres egne (’Det er på tide, at vi inviterer din bedste ven til middag').

Og mens husarbejdet kan starte ligeligt, har kvinder over tid en tendens til at udføre flere husholdningsopgaver.

Hvad med par af samme køn?

Par af samme køn har mere ligelige parforhold.

Vi fandt dog den samme sammenhæng mellem ligelighed og seksuel lyst og begær hos kvinder i parforhold af samme køn, selvom det var meget stærkere blandt heteronormative par.

En følelse af ligelighed i et parforhold er grundlæggende for alle kvinders tilfredshed og seksuelle lyst.

Hvad sker der nu?

Vores resultater indikerer, at en respons på manglende seksuel lyst og begær hos kvinder kan være at adresse, hvor meget arbejde, kvinder skal påtage sig i parforhold.

Forbindelsen mellem tilfredshed i parforholdet og kvindelig seksuel lyst er blevet fast etableret i tidligere forskning, men vores resultater forklarer, hvordan denne dynamik fungerer: Kvinders følelse af ligeværd og ligelighed i et parforhold forudsiger deres tilfredshed, hvilket har konsekvenser for deres seksuelle lyst til deres partner.

For at omsætte vores resultater til klinisk praksis kunne vi foretage forsøg for at bekræfte, om reduktion af kvinders mentale byrde resulterer i større seksuel lyst.

Vi kunne have et 'forbud mod husarbejde og mental byrde' for et udvalg af kvinder, der rapporterer lav seksuel lyst, for at registrere, hvis der er ændringer i deres rapporterede niveau af lyst.

Eller måske kunne kvinders seksuelle partnere tage sig af opvasken i aften og se, hvad der så sker.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk